Fortsæt til indhold
Indland

Kunst på kanten

Den moderne kunst søger grænser, og resultatet er værker som de ti guldfisk i køkkenblendere på Kunstmuseet Trapholt i Kolding. En kritiker mener, at det skyldes mangel på værdier og generel tomhed i samfundet.

Af ANJA STAUSHOLM

Hvad er kunst?

Spørgsmålet er blevet højaktuelt, efter at Kunstmuseet Trapholt i Kolding i går åbnede en udstilling med 10 guldfisk i hver sin blender. Meningen er, at publikum skal tage stilling til, om de vil gå hen og trykke på startknappen - med en most guldfisk som følge - eller lade være.

En af de største kritikere af moderne kunst herhjemme er lektor Leo Tandrup, der på Aarhus Universitet underviser i forholdet mellem kunst og samfund. Han mener ikke, at værker som blenderfiskene er kunst.

»I det øjeblik kunstnerne ikke har nogen værdier, så begynder de at lave den slags her. Mennesket er blevet så tomt indeni, at man er nødt til at finde på noget andet end at afbilde mennesker, og så udstopper man en hund i stedet. Det har ingen betydning for samfundet, og så er det ikke kunst,« siger han.

Den udlægning er en af hans kolleger, kunsthistorikeren Hans Dam Christensen, ikke enig i. Han er medredaktør på den nyligt udgivne bog "Kunstteori. Position i nutidig kunstdebat".

»Jeg synes, værket er en god idé. Det er et interaktivt værk, fordi det ikke bare er nok at stå og kigge på det; betragteren skal drages ind i værkets idé og tage stilling til et eller andet,« siger kunsthistorikeren.

Efter hans opfattelser er alle værker, der bliver udstillet på et kunstmuseum eller er lavet af en person, der er uddannet fra Kunstakademiet, at betragte som kunst. Og dem, der bliver forargede over henrettelsen af levende guldfisk, har misforstået budskabet, mener han.

En del af spillet

»Det går jo ikke ud på at myrde guldfisk, men drejer sig om at tage stilling. Jeg kan sagtens forestille mig, at kunstneren er blevet overrasket over, at to guldfisk allerede er døde,« siger Hans Dam Christensen, der ikke mener, at udstillingen "Eyegoblack" på Kunstmuseet Trapholt er et billigt reklame-trick.

»Det er jo en del af spillet inden for institutionen, men hvis det blot var et PR-påfund, så ville man se mange flere af den slags værker,« mener han.

Museumsdirektør på Kunstmuseet Trapholt, Peter S. Meyer, vakte første gang harme, da han for seks år siden udstillede Christian Lemmerz's sammensyede svinekroppe på Esbjerg Kunstmuseum. Efter hans mening skyldes den stigende mængde forargende udstillinger, at den moderne kunst afprøver sine grænser.

»Kunstnerne skal hele tiden undersøge "hvad er kunst", og derved kommer de ud i randeksistenserne af, hvad der er kunst. Det er kun sundt, for så tvinges man til selv at tage stilling til, hvad man selv synes, der er kunst,« siger han.

Kunstmuseet Trapholt kaldes "Jyllands Louisiana" og er blandt de mest besøgte i Danmark. Alligevel fik museets bestyrelse sidste år besked på at "stramme op", efter at økonomien var kørt af sporet med et minus på knap tre mio. kroner.

Siden er Peter S. Meyer blevet ansat som direktør, og han indrømmer blankt, at de famøse blenderfisk vil forøge besøgstallet. Men der er ikke tale om et påfund blot for at skabe opmærksomhed, siger han.

»Hvis det var så nemt hver gang, så gjorde vi det hele tiden. Det er jo ikke sådan, at jeg bevidst går efter at provokere, når jeg laver udstillinger. Men engang imellem kolliderer kunstnerens idéer med den forventning, omverdenen har til kunsten,« siger museumsdirektøren.

Han og ophavsmanden til de livstruede guldfisk, chileneren Marco Evaristti, blev fredag anmeldt til politiet af Dyrenes Beskyttelse for overtrædelse af dyreværnsloven. Politiet bad forgæves museet om at slukke for strømmen til køkkenblenderne, så fiskene - hvoraf to allerede er blevet most - ikke led overlast. Politiet vil i næste uge foretage afhøringer for at finde den ansvarlige, der formentlig slipper med en bøde.

anja.stausholm@jp.dk