Eksperter uenige om effekt af modersmålsundervisning

To eksperter, en forsker og en praktiker, er stærkt uenige i deres syn på vigtigheden af modersmålsundervisningen for indvandrerbørn - den undervisning, som Høje-Taastrup Kommune og flere politikere nu slår på tromme for at afskaffe som et obligatorisk tilbud i folkeskolen.

Ifølge forsker Jørgen Chr. Nielsen fra Danmarks Pædagogiske Institut (DPI), der i de seneste år har været medforfatter på tre større rapporter, tyder de videnskabelige målinger ikke på, at modersmålsundervisning i sig selv har nogen effekt på hverken børnenes danskkundskaber eller tyrkiskkundskaber.

- Børn, der er blevet undervist i deres modersmål, er generelt ikke bedre til at læse, men dog lidt bedre til at skrive, end børn, der ikke har fået denne undervisning. Der er en tendens til, at de, der taler godt dansk, også taler godt tyrkisk, men påvirkningen går lige så tit fra en god beherskelse af dansk som andetsprog som fra tyrkisk til dansk,, siger han.

Han mener, at modersmålsundervisning af høj kvalitet sandsynligvis har en gavnlig effekt, fordi børnenes færdigheder i de to sprog kan understøtte hinanden.

- Men det er tvivlsomt, om en undervisning i modersmålet under dårlige eller middelmådige forhold har nogen effekt overhovedet, siger han.

Merete Engel, der tidligere har været konsulent for tosprogede elever i Høje Taastrup Kommune, holder fast ved, at det er en forudsætning, at man lærer sit eget modersmål godt, før man kan lære f.eks. dansk som andetsprog. Og hun tager afstand fra de politiske meldinger fra bl.a. formanden for kultur- og fritidsudvalget i Høje-Taastrup Kommune, Svend-Erik Hermansen (S), om, at der kun er ét førstesprog og modersmål i Danmark, nemlig dansk.

- Og man må se på virkeligheden, som den er, ikke som man ønsker, den var. Så længe indvandrerbørnene taler tyrkisk eller et andet fremmedsprog i deres hjem, er det deres modersmål, siger Merete Engel.

Det er Meretes Engels egen erfaring som lærer i tysk og engelsk, at børn, der behersker dansk bedst, også hurtigst lærer fremmede sprog.

- Man skal også huske, at et normalt fungerende dansk barn på seks år kender 10.000 ord, og at de kan bøje verber og skelne, hvornår der skal stå "en" eller "et" foran et navneord. Det kan tyrkiske børn ikke konkurrere med, og hvis de heller ikke får kvalificeret undervisning i tyrkisk, står de et helt andet sted fra starten, siger Merete Engel, der i dag arbejder i Foreningen af konsulenter for tosprogede elever.

Alt i alt mener hun, at afskaffelse af kravet på modersmålsundervisningen af nydanske elever vil forringe børnenes danskegenskaber.

- Det spiller også ind for nydanskernes muligheder for at lære dansk, at de fleste af dem går i skole med forholdsvis understimulerede danske børn, fordi velfungerende familier trækker deres børn ud af skoler med mange børn af udenlandsk herkomst. Tanken om at afskaffe modersmålsundervisningen bærer præg af, at den er udtrykt af politikere og andre mennesker, der på alle områder har været velstimulerede i deres tilværelse, siger Merete Engel.

Jørgen Chr. Nielsen fra Danmarks Pædagogiske Institut (DPI) mener ikke, at modersmålsundervisningen er løsningen på dette problem.

- De nydanske børn kan få alt det danske sprog, de har brug for, gennem en dygtigt gennemført og varieret danskundervisning, siger han.

- Men det er naturligvis af stor kulturel betydning for børnene at blive undervist i deres oprindelseslands sprog.

På et tidspunkt gennemførte Høje-Taastrup Kommune et forsøg med tosprogede klasser, hvor de tyrkiskfødte børn på hvert klassetrin fik undervisning i tyrkisk fire timer om ugen. Uden for skoletiden fik de derudover dansk som andetsprog i fire timer.

- Det forsøg havde vi gode erfaringer med, og de nydanske børn blev gode til dansk. Samtidig fik de danske børn den fordel, at de prøvede at blive undervist i dansk som modersmål. Det skete nemlig i de fire timer, hvor indvandrerbørnene havde tyrkiskundervisning, siger Merete Engel.

- Men forsøget fik aldrig støtte af politikerne, tilføjer hun.

Den nu pensionerede konsulent oplyser, at der er blevet skåret meget ned på modersmålsundervisningen i kommunen, og at den nu ofte foregår med elever fra 1. til 9. klasse på samme undervisningshold.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.