Solens nøgne venner

I den saftige, grønne natur i en mose vest for København, for enden af en lang, smal grusvej, ligger en diskret campingplads godt gemt bag grantræerne. I sommerhalvåret er pladsen et samlingssted for københavnere, der kommer for at dyrke deres fælles fryd ved at smide tøjet.

Mens resten af landet fejrer grundloven, holder foreningen Solvennerne i aften fest for at fejre, at københavnske naturister nu i 60 år har haft mulighed for at nyde solen på hele kroppen.

En gruppe nøgne voksne samles i eftermiddagssolen på campingpladsen Tysmosen ved Ledøje for at fortælle om glæden ved nøgenhed. De er iført kroppe, der er mærket af alder, fødsler og bordets glæder, men ser veltilpasse, solpolerede og sunde ud.

Den nøgne gruppe slår fast med det samme, at de er naturister, ikke nudister. De smider tøjet for at være i naturen uden snærende klæder, hvorimod nudister også er nøgne i en lejlighed på fjerde sal.

»Vi dyrker solen. Vi tager tøj på, når vi fryser, men nudister vil hellere være nøgne hele tiden,«forklarer den lille runde Iben.

»Det er friheden ved at gå rundt uden tøj på,« siger Ibens mand, den høje, runde Michael.

»Det er svært at forklare, hvorfor det er rart. Det er ligesom at forklare, hvorfor man spiser Guldkorn om morgenen,« siger Johnny med overskæg og et hjerte tatoveret på overarmen. Hans kone Sanne med diskrete tatoveringer på balle og en lille topmave hævder, at det er umuligt at forstå:

»Man er nødt til at turde at prøve det selv,« siger hun.

En stor, nøgen familie

Hjertet i Solvennernes naturistliv er campingpladsen Tysmosen, som fungerer som enhver anden campingplads med et ganske almindeligt friluftsliv i campingvogne med fortelt. Der er bordtennis, grill, bålplads, vaskemaskine, svømmebassin og fællesspisning hver lørdag. Men her foregår alle aktiviteter ganske afklædt.

Sanne begyndte at komme på Tysmosen i 1989. I begyndelsen kom hun alene, men da hun mødte Johnny, fik hun ham lokket med, og nu er han overbevist naturist. Da Sanne og Johnny skulle giftes sidste sommer, planlagde de et ægte naturistbryllup. Men ingen præst ville smide præstekjolen for sagen, så parret måtte en tur inden om vielseskontoret, inden de kørte ud til Tysmosen for at holde bryllup i øsende regnvejr.

»For fire naturister og 72 påklædte naturister med regntøj og paraply,« griner Johnny. Han er uofficiel lejrchef og bor på pladsen hele sommerhalvåret. Hver onsdag og fredag får han besøg af Sanne, som har en teenagedatter, som hun gerne vil være hjemme hos til hverdag. Sanne og Johnny er især tiltrukket af det sociale samvær blandt naturisterne. Når Sanne er hjemme i Ballerup, og Johnny er græsenkemand på Tysmosen, får han altid tilbudt varm mad af de familier, der bor på pladsen.

»Folk er enormt hjælpsomme. Det ser man ikke på tekstilpladser, hvor folk har hegn rundt om deres standplads. Der er det ligesom parcelhuse, hvor folk gemmer sig bag deres hække. Men denne plads er helt åben. Her kan vi ikke gemme os,« lyder det begejstret fra Sanne.

»Der er forskel på naturisme og nøgenbadning, fordi vi også har det sociale sammen her. Vi er en stor familie,« forklarer den runde, gråhårede Grethe. Sammen med sin mand Tony har hun været naturist i 30 år, og selvom de har nået en alder, hvor mange sætter farten ned og nyder børnebørnene, har de ingen planer om at droppe friluftslivet.

Lighed under solen

Tykke, tynde, gamle, unge, sextrolde, tændstikben og frodige former går rundt mellem hinanden uden skærm for andres blikke. Naturisternes fristed er en afslappet verden for sig.

»Vi bor godt nok tæt på i Ballerup, men når vi er her, er vi meget langt væk hjemmefra. Hernede er det lige meget, hvad folk laver til hverdag. For vi kan alligevel ikke se det,« forklarer Sanne, som elsker den samhørighed, der opstår blandt nøgne mennesker. Tonen er temmelig bramfri, som om nøgenhed fjerner alle barrierer, også de sproglige.

»Man snakker sammen på en anden måde, når man ikke har tøj på. Vi er lige, når vi er nøgne,« forklarer Regitze, som faktisk ikke er helt nøgen, for hun har beholdt sin olivengrønne bøllehat på.

»På en naturistplads ser man ikke, om folk er tykke eller tynde,« siger Grethe, og Johnny supplerer:

»Sidste år kom der en kvinde, som manglede halvdelen af det ene bryst. Men jeg havde snakket med hende en halv time, inden jeg opdagede det, fordi man ikke står og kigger på, hvordan folk ser ud.«

Fællesskabet får medlemmerne til at føle sig hjemme og vende tilbage år efter år, også når de som den slanke, elegante Gudrun kommer op i årene og mister en ægtefælle.

»Jeg har været med siden 1958,« fortæller Gudrun. »Min mand og jeg ledte efter et sted, vi kunne tage sol. Vi kørte rundt og fandt så stedet her. Den første gang, vi var her, standsede vi oppe ved vejen. Der var tre skyer på himlen, så vi kiggede på hinanden og blev enige om at køre igen, for vi turde ikke. Men ugen efter vovede vi os herned og blev modtaget med åbne arme.«

Forlegenhed

For de fleste er det er svært at vide, hvor man skal kigge hen, når en splitternøgen mand kommer imod én for at give hånd. Og naturisterne er klar over, at deres nøgenhed gør andre forlegne. De vil hellere gå stille med dørene end krænke nogen.

»Jeg ville ikke sige det til min familie af angst for, at de blev stødt på albuerne. Men min far fandt ud af, at Tony og jeg var naturister, engang da jeg stod og skiftede tøj hos min bror. Så udbrød min far: "Du har jo slet ingen striber," fordi jeg var solbrændt over det hele. Han syntes, det var alle tiders. Han havde selv været naturist i 1930´erne i Canada. Det havde han bare aldrig fortalt os. Men min mor og min bror brød sig ikke ret meget om det,« fortæller Grethe.

Iben og Michael er mindre åbne, men de har også to skolepiger at tænke på:

»Det er mest for børnenes skyld, at vi ikke går ud med det. De skal ikke blive udsat for dumme drillerier,« forklarer Iben. Døtrene er endnu for unge til at blive forlegne over nøgenhed og tager stadig med mor og far til Tysmosen for at rende rundt og bade uden tøj på.

Første gang, familien var på pladsen, havde Michael fødselsdag. Iben var stadig lidt utilpas ved al den nøgenhed og var sikker på, at hun i hvert fald aldrig kunne finde på at lave lagkage uden en trævl på kroppen.

»Men om eftermiddagen stod jeg der i køkkenet og piskede flødeskum uden tøj på,« siger hun og ser forbløffet ud ved erindringen om, at hendes generthed forsvandt så hurtigt.

Ingen orgier

»Som mand var den store frygt jo, at man skulle gå rundt med kæmpejern på hele tiden. Men det er ikke noget problem,« fastslår Michael, og journalisten er for bornert til at spørge, hvordan de reagerer, hvis det alligevel sker.

Naturister er så vant til at se nøgne kroppe, at det slet ikke er pirrende, og de forsamlede naturister pointerer, at det slet ikke har noget med erotik at gøre. Men de er klar over, at omverdenen tror, at nøgenheden bare er en undskyldning for at dyrke orgier. Den myte vil de godt have aflivet. Naturisme er ikke synonymt med gruppesex eller partnerbytte på kryds og tværs af campingvognene.

»Vi kan godt give hinanden et kram, uden at der ligger noget i det. Og det er også rart at kunne gå i bad sammen,« fortæller Iben og forklarer, at en smule tøj er langt frækkere end nøgenhed. Johnny er enig:

»Vi tager faktisk tøj på, når vi skal dyrke sex. Det kan vi godt finde på,« siger han og smiler skævt til Sanne, som mener, at der er en sammenhæng mellem nøgenhed og seksualitet.

»For kvinderne kan det hjælpe deres seksualitet, at de lærer at acceptere deres krop. Det ved jeg fra mig selv,« erklærer hun. Men Iben lyder tvivlende:

»Den generthed, jeg havde i starten, gik mere på, om jeg var tyk eller tynd. Det handlede ikke om det intime,« hævder hun.

Naturisternes afslappede holdning gælder kun, så længe de er blandt ligesindede. Andre bliver stimulerede af nøgenhed, og det vil naturisterne ikke lægge krop til.

»Der er jo en del enlige mænd, som kun kommer for at glo. Så tager vi en snak med dem og vurderer, om de er her for at være naturister eller for at kigge,« fortæller Tony og fortsætter:

»Hvis det ikke er naturister, der kommer her, er det ikke sjovt for os andre.«

De danske naturister bliver hårdføre af det upålidelige klima, men søger alligevel solvarme i Sydeuropa:

»Vi kører sydpå i ferien. Vi kører efter naturistpladserne, selv om vi måske også bliver nødt til at bo lidt på tekstilpladser. Og så kører vi til naturisternes paradis i Sydfrankrig, hvor folk går i supermarkedet og på restaurant uden tøj på,« fortæller Michael.

Men mindre kan også gøre det, mener Grethe:

»Lalandia har lavet en indendørs naturiststrand, så der skal jeg ned.«

Foreløbig er der gallamiddag på Tysmosen i aften, med levende musik og tre retter mad. Og i den anledning møder naturisterne op med tøj på.

»Jeg tager nok lang kjole på,« siger Iben med et grin.

3000 danske naturister

- Københavns Naturistforening, Solvennerne, holder til på campingpladsen Tysmosen uden for Ledøje ved Ballerup. Foreningen blev stiftet i 1939 og lå først ved Hjortekær i Dyrehaven. Siden 1956 har den ligget ved Tysmosen.

- Foreningen har omkring 85 medlemmer. På landsplan er der 3000 medlemmer af naturistforeninger.

- Solvennerne kan kontaktes på tlf. 44 97 34 02 og har en hjemmeside på www.tysmosen.dk.

Herfra er der links til Danske Unge Naturister, DUN, til Dansk Naturist Union, DNU, og til den internationale sammenslutning af naturister, INF (International Federation of Naturists).

- For dem, der blot vil sole sig uden tøj, er der også adresser på gode nøgenstrande i Danmark og udlandet.