Fortsæt til indhold
Indland

Emma og Thor måtte flygte med deres familie, da skovbranden ramte

Emma Nonbo og Thor Oppenhagens ferie skiftede fra idyl til et skrækscenarie på et splitsekund, da ilden brød ud. De oplevede et globalt problem på egen krop.

Emma Nonbo stod i badetøfler og morgenkåbe ved campingpladsens reception, da lugten af røg ramte hendes næse.

Infernoet, der fulgte, havde hverken hun eller hendes partner, Thor Oppenhagen, forberedt sig på.

Parret var afsted med Thors datter, svigersøn og børnebørnene, da den sydfranske ferieidyl brast.

»Jeg ville ikke kalde det en brand. Jeg ville kalde det en ildstorm,« siger Oppenhagen.