Henrik Qvortrup blev opereret for en kødædende bakterie: »Det er en sygdom, som er ret vild, når den er i fuldt flor,« siger en ekspert og tilføjer et »men«

Det ser fredeligt ud, som Henrik Qvortrup sidder der i solen og stritter med sit ene ben.

Men historien bag billedet af den 62-årige journalist i kørestol er voldsom.

I et opslag på Facebook fortalte han onsdag, at han havde befundet sig i et narkoseinduceret koma i 32 timer, hvor han var blevet opereret to gange og placeret i et trykkammer.

Alt sammen på grund af en formodet kødædende bakterie, som bredte sig i ham efter en kikkertoperation i knæet.

»Jeg rammes af et regulært angstanfald,« skriver han om at vågne efter 32 timers narkosekoma, som han forinden havde fået at vide, at han måske aldrig ville vågne fra.

Henrik Qvortrup klarede den både med livet og benet i behold, men ikke alle, der bliver inficeret med en såkaldt kødædende bakterie, er lige så heldige.

Dødeligheden ligger på 19 pct., mens omtrent den samme andel gennemgår en amputation for at forhindre bakterien i at sprede sig.

Alligevel lyder der et suk fra Martin Bruun Madsen over telefonen, mens han kører gennem Brennerpasset på sin vej hjem fra ferien i Italien. Han er læge og ph.d. på Rigshospitalet og forsker i det, som de professionelle kalder nekrotiserende fasciitis.

»Det er en sygdom, som er ret vild, når den er i fuldt flor. Den har det med at skabe overskrifter, især om sommeren, når der ikke er så meget andet at skrive om,« konstaterer han om den kødædende bakterie, som på ganske kort tid kan brede sig og ødelægge det raske væv for til sidst at ramme vitale organer.

»Det er helt fint, at der er en opmærksomhed på det. Men man er nødt til også at sige, at denne sygdom findes, og den er virkelig slem, men den er heldigvis også sjælden, så man skal ikke gå og være bange. Der er ikke noget, som tyder på, at der er en opblomstring af den,« fastslår Martin Bruun Madsen.

Kræver ikke et sår

I 2021 lavede DR en dokumentarserie om kødædende bakterier og nogle af de danskere, som er døde af infektionen, fordi den ikke blev opdaget i tide. Her fremgik det, at ca. 150 danskere hvert år bliver inficeret med en kødædende bakterie. Martin Bruun Madsen vurderer, at tallet nok nærmere er 100 i gennemsnit.

Han forklarer, at det er svært at komme med et præcist tal af flere årsager.

»Kødædende bakterier er ikke én bestemt type bakterie. Det er en tilstand, hvor der er nogle gunstige forhold for bakterierne i kroppen og en sammensætning af bakterier, som gør, at de kan boltre sig, så infektionen spreder sig hurtigt.«

Det betyder, at diagnosen er kompliceret at stille.

»Man kan ikke bare tage en prøve og sige, at her har vi den type bakterie, som er kødædende. Så det er en klinisk diagnose, som man stiller, ud fra hvor aggressiv infektionen er. Og nok også i kombination med hvor syg patienten er.«

Ifølge Martin Bruun Madsen har der været en øget opmærksomhed på sygdommen i de seneste 10 år, hvilket kan afspejle sig i diagnoseregistret.

Han understreger, at der ikke er nogen grund til at frygte at blive ramt af en kødædende bakterie, hvis man skal opereres, da det sker »uhyre sjældent«. Infektionen kræver derudover hverken en rift eller et sår.

»Vi er ikke helt klar over mekanismen bag, men vi kan konkludere, at der er ganske mange tilfælde, hvor hudbarrieren ikke er blevet brudt. Vi har alle bakterier i kroppen, og en del af os bærer eksempelvis streptokokker som en del af vores normale hudflora. Hvis de af en eller anden årsag sætter sig fast et sted og får nogle gunstige betingelser, kan de måske udvikle sig til at blive en reel infektion.«

Derudover rammer den kødædende bakterie både yngre og ældre, men da ældre mennesker generelt er mere modtagelige over for infektioner, fylder de mere i statistikken, forklarer Martin Bruun Madsen.

Før han endnu en gang pointerer, at man skal være ekstremt uheldig for at blive ramt af en kødædende bakterie, oplyser forskeren, at man skal holde øje med dette, hvis man har et område på kroppen, som er rødt, varmt og hævet:

»Det karakteristiske ved denne sygdom er, at det gør ekstremt ondt. Så hvis det gør overdrevent ondt, er det en alarmklokke.«