Fortsæt til indhold
Indland

Anders Lund Madsen har brugt en hel karriere på ikke at passe ind. Nu har han et budskab til studenterne, men måske mest til deres forældre

Anders Lund Madsen ved noget om de kasser, vi elsker at putte hinanden i, og i højsæsonen for skåltaler og huepåsætninger har han et par ord, han gerne vil dele.

Forleden aften holdt Anders Lund Madsen sankthanstale på en strand på Sydsjælland.

Med kasket, blomstret skjorte og stort fuldskæg erklærede han efter sigende sin båltale for historisk.

»Jeg talte særligt om to ting, der er sindssygt vigtige,« siger han over telefonen et par dage senere.