Fortsæt til indhold
Indland

»En mærkelig debat«. Endnu et studie peger på sammenhæng mellem nitrat i drikkevandet og en sjælden form for kræft

Men der er ingen grund til panik for den enkelte, lyder det fra eksperter.

Det kan meget vel være en del af regeringsforhandlingerne.

Drikkevandet skal beskyttes bedre mod sprøjtegifte, pesticidrester og ikke mindst det nitrat, der primært stammer fra landbrugets brug af gødning, og som flere undersøgelser har vist kan øge risikoen for visse former for kræft i befolkningen.

Sådan lød det igen og igen fra flere partier i valgkampen.

Forleden udkom så endnu et studie, der peger på en sammenhæng mellem nitrat i drikkevandet og kræft.