Fortsæt til indhold
Indland

Jarl Cordua forstår ikke, hvor vores oprør mod Donald Trumps sprog bliver af

Vi er i de seneste 10-15 år blevet bombarderet med en amerikansk sprogpåvirkning i en grad, vi aldrig har oplevet før, siger Jarl Cordua. Og nu nærmer vi os en skillevej, mener den politiske kommentator.

At committe sig.

Jarl Cordua kan næsten ikke holde sætningen ud.

»Engang hed det at forpligte sig. Det er jo skabagtigt, at vi bruger de konsulentord,« siger han.

Den 56-årige politiske kommentator, debattør og radiovært forstår ikke, hvorfor vi som borgere ikke har gjort oprør mod dem, der leverer en vigtig pointe på engelsk.

»Jeg vil gerne som barnet i ”Kejsernes nye klæder” pege og sige, at de ikke har noget tøj på. At tale og udtrykke sig på sit modersmål var faktisk noget, man så op til engang.«

Sådan er det ikke længere, konstaterer Jarl Cordua.

Han er blevet kaldt landets nye borgerlige sprogkriger, og han er på en mission.