Navn på gæsteliste skaber usikkerhed i Grønland: »Hvad skal de stille op med en mand, som officielt repræsenterer Donald Trump?«
Trumps særlige udsending til Grønland har på eget initiativ tilmeldt sig en konference i Nuuk, og det skaber usikkerhed og politiske dilemmaer, vurderer en ekspert.
492 gæster er tilmeldt en erhvervskonference om Grønlands fremtid, men særligt ét navn stikker ud. Det er den amerikanske politiker Jeff Landry, der er udpeget som særlig udsending til Grønland af præsident Donald Trump.