Fortsæt til indhold
Indland

De kaldte sig ofre for spiontjenestens heksejagt og slog igen. Nu er sagen droppet

To tidligere ansatte i Forsvarets Efterretningstjeneste har netop fået afvist deres sager mod spiontjenesten. Men de fastholder, at de er ofre for et justitsmord. Gør de selv det, de beskylder systemet for?

Hun blev anholdt af Politiets Aktionsstyrke uden for sit kontor i København Ø en onsdag morgen og sigtet for at røbe statshemmeligheder.

Hun blev renset.

Men fik aldrig sit liv tilbage.

Han mistede sit job i toppen af spiontjenesten, selvom også anklagerne mod ham bortfaldt.

Begge kalder sig ofre for et justitsmord i FE-sagen, hvor en spionchef og flere efterretningsansatte i 2021 blev hjemsendt og beskyldt for at røbe statshemmeligheder. Ingen blev dømt – og både han og hun anmeldte derfor de ansvarlige FE-chefer for brud på straffeloven, herunder for at afgive urigtige erklæringer.

Det modangreb er foreløbig mislykkedes:

Forsvarets Auditørkorps har netop afvist deres sager.

Så kunne historien slutte der. Men trods nederlaget fastholder de to beskyldningerne om en politisk motiveret heksejagt – og retter dem nu også mod auditøren.

Gør de dermed det samme, som de beskylder systemet for?

Fører de selv en usaglig vendetta?

Nej, svarer han, som er tidligere afdelingschef i Forsvarets Efterretningstjeneste:

»Auditøren har baseret sin afgørelse på et uforsvarligt grundlag – stort set udelukkende på oplysninger fra FE, som er den anmeldte part, og som jo ikke kan anses som uafhængig.«

Du har tabt. Så har de vel ret?

»Kun hvis de havde lavet en tilstrækkelig vurdering på et objektivt grundlag. Hvis nu alle FE-sagerne var blevet sendt i kommissionen, så havde det været uvildigt.«

Hvad er dit belæg for, at auditøren ikke har været uvildig?

»At de udelukkende baserer sig på udsagn fra FE – ingen vidner er afhørt.«

Sådan argumenterer også den erfarne efterretningskvinde, som blev anholdt på vej på arbejde, og som ligeledes havde anmeldt Forsvarets Efterretningstjeneste og den daværende fungerende chef Svend Larsen til Forsvarets Auditørkorps for at afgive urigtige oplysninger.

Også hendes sag er blevet afvist.

Men heller ikke hun tier stille:

»Sagen er blevet afvist uden at blive efterforsket,« siger hun.

»Det efterlader mig med en vis bekymring for, om deres juridiske beslutninger i min sag bliver truffet på et tilstrækkeligt objektivt grundlag. Når jeg kan få smadret min karriere, min psyke – og miste det job, der var hele min identitet, selvom anklagen mod mig viste sig at være grundløs – så har jeg svært ved at slippe den tanke, at politiske hensyn kan have vejet tungt i deres beslutning.«

Mette Frederiksen og hendes departementschef Barbara Bertelsen har kategorisk afvist disse beskyldninger.

Men de to tidligere FE-ansatte stopper ikke her.

De har klaget over auditørens afvisning til generalauditøren.

Og Jyllands-Posten har set dokumentation for, at Københavns Politi efterforsker efterretningskvindens anmeldelse af Svend Larsen og FE for at have strafforfulgt hende på et urigtigt grundlag.

Politiet forholder sig til anklagerne mod den civilt ansatte Svend Larsen, som i mellemtiden er blevet politidirektør. Auditøren forholdt sig til anklagerne mod navngivne militært ansatte.

Hverken Forsvarets Efterretningstjeneste eller auditøren har ønsket at svare på kritikken.