»Det er en, jeg har tænkt på i mange år«

I Danmark findes der 484 statuer af historiske mænd.

Der findes 43 af kvinder.

Det viser en ny kortlægning af statuer i Danmark.

På den baggrund ønsker kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) at afsætte 10 mio. kr. til statuer af navngivne kvinder.

Men hvem?

Et udvalg under ministeriet har lavet en søgbar database med over 3.000 mulige kandidater.

JP har spurgt fremtrædende kvinder i Danmark, hvem de synes fortjener en statue.

Hella Joof

Hella Joof er skuespiller, filminstruktør og selv på udvalgets liste over kandidater til at få rejst en statue.

Hun har også været en del af satiregruppen Det Brune Punktum, dommer i sangkonkurrencen ”Talent” og skrevet bøger som ”Papmaché-reglen”.

Da JP spørger hende, hvilken kvinde der efter hendes mening skal have rejst en statue af sig, svarer hun på skrift følgende:

Hvem?

»Thomasine Gyllembourg.« (1773-1856)

Hvorfor?

»En højt begavet, sanselig og kreativ kvinde, som insisterede på sig selv og sin bestemmelse.

På at udleve sit begær, selvom det i en smertefuld periode var på bekostning af moderskabet.

En videbegærlig barnebrud fra det højere borgerskab, som modnedes til en stolt stærk kvinde.

En henrivende lille lærkefugl, som sang med sit næb og ikke kun de sange, kvinder plejede at synge.

Hun forvandlede sig gennem livet, antog nye former og blev en meget produktiv forfatter og døde mæt af dage, efter at have levet som enke hos sin søn og stakkels svigerdatter, som jo nok helst havde været foruden.

Men det lod Thomasine sig ikke anfægte af.

Hun spiste af livet i store mundfulde både i medgang og modgang og spyttede det ud som litteratur; og hun var klog nok til at gøre det inkognito, så hendes berømmelse ikke stod i vejen for teksten.

Forbilledligt!

Hun er en stor inspiration. Hendes transformationsevne.

At peake som gammel er min personlige ambition. At tabet af ungdom og skønhed er underordnet, fordi det, der følger, nemlig udlevelse af kreativitet, er uendeligt mere tilfredsstillende.

At livet bliver langt mere spændende, når man er subjekt fremfor objekt, er vigtig kvindelærdom.«

Hvor?

»På pladsen foran Frederiksberg Have.«

Gry Jexen

Gry Jexen startede for år tilbage Instagramkontoen ”Kvinde kend din historie”, der har 100.000 følgere, og som blev forløber til hendes bog med samme titel.

Normalt vil hun ikke vælge én kvinde frem for andre.

»Hele mit arbejde handler om, at kvinder skal skrives ind i historien. Jeg vil holde mig til det overordnede budskab og ikke lave en rangliste,« siger hun.

Hun ser en anden hensigt i denne artikel, derfor gør hun en undtagelse.

Hvem?

»Bodil Begtrup.« (1903-1987)

Hvorfor?

»Hun var alt muligt.

På universitetet, hvor hun læste samfundsfag, meldte hun sig ind i studenterforeningen og var den eneste kvinde.

Til det første møde bliver hun bedt om at lave kaffe. Der siger hun:

”Nej. Det er ikke mig, der skal lave kaffe, for det er jeg ikke god til.”

I stedet blev hun næstformand i foreningen.

Hun havde virkelig en tro på sig selv, uden at hun behøvede at gøre et stort væsen ud af sig.

Senere blev hun formand for Danske Kvinders Nationalråd.

På den baggrund blev hun udvalgt til en kommission af kvinder, der skulle være med til at udarbejde menneskerettighedserklæringen i FN efter 2. Verdenskrig.

I den oprindelige tekst stod der »lige rettigheder for alle mænd,« som oprindeligt har betydet ”for alle mennesker”.

Men med erfaring fra historien sørgede kommissionen for at ændre ordlyden i menneskerettighedserklæringen.

Man ændrede teksten til ”for alle mænd og kvinder”, så erklæringen ikke kan mistolkes.

Det er virkelig skarpt set og er jo en dansk kvinde, der bedriver verdenshistorie.

Det synes jeg virkelig, vi skal være stolte af.«

Hvor?

»Hun kunne placeres mange steder: i Nyborg, hvor hun voksede op; ved Aalborg Katedralskole, hvor hun gik i gymnasiet; i København pga. hendes politiske indflydelse.«

Nina Smith

Nina Smith er den første kvindelige økonomiprofessor og vismand i Danmark.

Hun er mor til fire, har ni børnebørn og har før talt offentligt om balancen i familie- og arbejdsliv – bl.a. i Jyllands-Postens podcast ”Overskudskvinder”.

Hun er også på listen over kandidater til at få rejst en statue.

Hvem?

»Inge Lehmann.« (1888-1993)

Hvorfor?

»Det er en, jeg har tænkt på i mange år.

Ved rektoratet på Københavns Universitet er en række statuer. Den ene fine efter den anden.

Med gamle mænd.

Jeg har ni børnebørn, og jeg har taget dem med én og én ned forbi alle de byster.

Og så har jeg gået ned til sidst i rækken, hvor Inge Lehmanns byste er.

Hun er i virkeligheden en af de mest kendte danske forskere i hele verden.

Det var hende, der som naturhistoriker fandt ud af, at Jordens kerne ikke var, som man troede.

Hun blev æresprofessor i USA.

Men hun kæmpede i mange år for at blive anerkendt som forsker i Danmark, og på Københavns Universitet kunne hun aldrig få sig en ordentligt forskerstilling.

Lang tid efter hendes død fandt man så ud af i Danmark, at det, hun havde opfundet, var enormt.

Og så har hun bare fået sig en stor sten. Den er ikke som mændenes.

Der er en stor jordklode og så et lille billede på siden.

Jeg har lært mine børnebørn, at stenen handler om, hvordan kvinder ikke er blevet anerkendt gennem historien.

Det er en skændsel, at man bare har skrevet hendes navn.

Jeg synes, hun skulle have en rigtig statue.

Sådan en, som mændene har fået.«

Hvor?

»Der, hvor bysten står nu. Så kan man sætte den et andet sted hen.«