Politiet forkaster dna-beviser og vil aflive hans hund, alene fordi den ligner en ulovlig race: »Jeg føler mig retsløs«

Halen lå ydmygt ned langs bagbenene, da den brune hund for første gang trådte ud af buret i ankomsthallen i Københavns Lufthavn. Lucy, en gadehund fra Bahrain, snuste forsigtigt til sin nye ejer Rasmus Isacsson.

Politifolk havde netop tjekket papirerne på hunden, en krydsning mellem en schæfer og en labrador retriever. Opfyldte hun betingelserne for at komme ind i Danmark? Tilsyneladende. I hvert fald slap Lucy gennem kontrollen uden bemærkninger og blev forenet med sin danske ejer.

Otte måneder fik de sammen. Så kom to betjente og tvangsfjernede hunden.

Beviser var der ingen af. Det behøves ikke.

Politiet mente bare, at Lucy lignede en forbudt hund. Nu skulle hun aflives.

I Danmark kan politiet lade en hund aflive med det samme, alene på grund af en formodning om, at hunden tilhører en forbudt race.

Det er hundeejeren, som skal bevise, at hunden er lovlig. Det kaldes omvendt bevisbyrde.

Situationen stiller hundeejere nærmest uden retssikkerhed, lyder kritikken nu.

Dyrlæge Lise Rovsing har opsummeret det i et opslag på LinkedIn: Alle med et gadekryds er i farezonen for at få deres hund aflivet:

»Lucy er endnu et offer for hundelovens dystre virkelighed.«

Frederik Waage er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet og siger:

»Sagen viser, at hundeejere reelt ikke har nogen retssikkerhed. Politiet farer frem med en nidkærhed, som næppe har været politikernes intention med hundeloven. Det fremstår uproportionalt og meget kritisabelt.«

Han fik et valg

Ingen ved med sikkerhed, hvor mange hunde der er blevet aflivet som konsekvens af hundeloven fra 2010. Ifølge Foreningen Fair Dog tælles de i tusindvis. Foreningen er for hundeejere og arbejder bl.a. for at få ophævet forbudslisten. Den tæller 13 racer af muskel- og kamphunde. Forbuddet blev indført efter hændelser, hvor dyr og mennesker blev angrebet og skambidt af aggressive hunde.

Lucys ejer Rasmus Isacsson fik et valg.

Han kunne lade Lucy aflive straks, eller han kunne lade hende anbringe i et ukendt internat, mens han forsøgte at bevise, at hunden er lovlig. Han valgte det sidste.

Rasmus Isacsson føler, at han har gjort alt for at løfte bevisbyrden, men hidtil uden held.

»Jeg føler mig retsløs og totalt kørt over af systemet,« siger han.

Han savner sin hund hver dag.

I sin lomme har han Lucys hundetegn, som han tager frem flere gange om dagen for at gnide det og tænke på hende.

Når vækkeuret ringer, er det første, han gør, at række ud efter sin hund for at klø hende på brystet. Om aftenen i sofaen skal han ofte til at kalde efter hende, så hun kan springe op i sofaen og lægge hovedet på hans lår. Når dagen er slut, og han kommer hjem fra en lang arbejdsdag, tror han et splitsekund, at den brune hund kommer ham springende i møde.

Han savner sine morgen- og aftenture med Lucy i snor omkring Lyngby Sø. Hun er en forsigtig hund, som altid lagde sig ned og indbød til leg med andre hunde eller børn og løb frit omkring blandt løsgående hunde og heste på Ermelundsletten, hvor hunde må gå uden snor.

Han mindes, hvordan Lucy hoppede og sprang og snappede efter snefnug, da hun første gang oplevede snevejr. Hvordan hun sad bag i bilen med hovedet ud ad vinduet og sugede havluften til sig, når de var på tur til Køge, Bellevue og Hørsholm. Og hvordan hun lå ned på en café i Køge, hvor en politimand kom forbi og klappede hende.

»Det giver jo ingen mening, at en anden politimand så dømmer hende til aflivning,« siger Rasmus Isacsson i dag.

Gadekrydset fra Bahrain

Rasmus Isacsson er 38 år og socialrådgiver. Han er vokset op i et villakvarter i udkanten af Lyngby, få hundrede meter fra Dyrehaven, hvor familien havde hunde, katte, kaniner og heste. Familien har fortsat en stald med væddeløbsheste. Lucy fulgtes med hestene gennem Dyrehaven til start på galopbanen i Klampenborg, hvor familien kommer tit.

Når Rasmus Isacsson anskaffede sig en gadehund fra Bahrain, skyldes det et ønske om at redde den fra kummerlige forhold og give den et trygt og kærligt hjem i Lyngby, hvor han bor.

»Jeg har et meget blødt hjerte på det punkt.«

»Det var for at give hende et bedre liv. Derfor kan jeg da blive endnu mere trist over, hvordan det hele er endt for hende.«

Rasmus Isacsson valgte Lucy, fordi hun ifølge vaccinationspapirerne var en blanding af lovlige racer i Danmark.

Den 18. august 2024 ankom hun til Danmark.

»Jeg var i ekstase af lykke,« siger han.

En dyrlæge undersøgte Lucy og angav hende til at være en schæfer-blanding. Hun var sund og rask, men havde levet et hårdt liv. Lucy manglede en del af det ene øre, og hun havde et fem centimeter langt ar på ryggen, som om nogen havde forsøgt at knække hendes rygsøjle.

Langsomt knyttede Lucy sig til Rasmus Isacsson. Hun var en forsigtig hund, og kortpelset, som hun er, frøs hun let i Danmark. Hun trykkede sig derfor ofte op ad Rasmus Isacssons ben.

Grundlovsdag i fjor

Mareridtet for Rasmus Isacsson begyndte 5. juni i fjor, da han så en politibil rulle op på fortovet.

Betjentene kom på grund af en anmeldelse fra en nabo om en løsgående hund.

Rasmus Isacsson hentede Lucys papirer med chipnummer, race, vacciner og adoptionspapirer fra Bahrain. Da Lucy er en gadehund, har hun ingen stamtavle, der kunne bevise hendes ophav.

Politimanden tog fotos af Lucy. Da han så, at hunden var registreret som en blanding af en german shepherd og en labrador retriever, sagde han ifølge Rasmus Isacsson:

»Jeg er ikke helt enig i de racer, der står der.«

Politimanden mente, at Lucy mere lignede en amerikansk staffordshire terrier. Racen er ulovlig i Danmark. Derpå fulgte en besked, der rystede Rasmus Isacsson.

Han kunne vælge at lade Lucy aflive straks, eller han kunne få foretaget en dna-test af hende, mens hunden var anbragt i en pension. Det ville koste ham mellem 5.000 og 7.000 kr. om måneden.

Netop den test har politiet brugt i årevis som afgørende bevis i sager om aflivning af hunde. Den kom også til at spille en central rolle for Rasmus Isacsson.

»Jeg blev fuldstændig paf,« siger Rasmus i dag.

»Det var en forfærdelig oplevelse, da politimanden kørte afsted med Lucy. Jeg følte mig hul, men også vred, stødt og forarget.«

Kampen for Lucy

Rasmus Isacsson kontaktede Foreningen Fair Dog, der har erfaring med dna-test i hundesager. Her fik han kontakt med Amaja Loncarevic, som studerer jura ved Aalborg Universitet og hjælper hundeejere i sager mod myndighederne.

Rasmus Isacsson og Amaja Loncarevic klagede over, at han ikke selv kunne vælge testudbyder og ikke var blevet orienteret om, at Wisdom Panel-testen var usikker. Rasmus Isacsson havde fået at vide, at politiet havde et samarbejde med KU om testen, og derfor troede han, at alt var godt.

I det lys bad de politiet om at få lavet en supplerende dna-test ved firmaet EmbarkVet, som ifølge Amaja Loncarevic er mere pålidelige, når det gælder blandings- og gadehunde.

Politiet afviste uden begrundelse.

Amaja Loncarevic og Rasmus Isacsson sendte skriftlige erklæringer til politiet om, at Lucy var en fredelig og ufarlig hund. Erklæringerne kom bl.a. fra en dyrlæge og en politihundetræner fra Bahrain og naboer til Rasmus Isacssons mor.

Resultatet af dna-testen fra Wisdom Panel kom i juli.

Lucy indeholdt bl.a. 50 pct. american pitbull terrier, 14 pct. bull mastiff og 8 pct. american staffordshire terrier.

I alt 65 pct. ulovlig hunderace.

En dødsdom over hunden.

I forbindelse med importen af Lucy til Danmark var der taget blodprøver i hjemlandet. Dem fik Rasmus Isacsson – uden politiets forudgående tilladelse – lavet dna-analyser af ved to andre virksomheder.

Svaret var her et helt andet. Lucy havde henholdsvis 7 og 8,5 procent ulovlig hund i sig – langtfra 65 procent

Resultatet blev sendt til politiet, som stod fast på sin afgørelse.

»Jeg fatter det ikke. Det er grotesk,« siger Rasmus Isacsson.

Når Rundetårn ligger i Roskilde

Endnu mere forundret var Rasmus Isacsson over, at politiet via Københavns Universitet har brugt en dna-test fra virksomheden Wisdom Panel.

Virksomheden har gjort KU opmærksom på, at universitetet aldrig har haft ret til at udbyde firmaets test til myndighedsbrug eller i juridisk sammenhæng. Og med virkning fra juli 2025 har virksomheden forbudt KU at bruge testen i politisager.

Det må politiet være bekendt med, og Wisdom Panel-testen var derfor ugyldig som bevis i sagen, lød det i et partsindlæg til politiet.

Partsindlægget var vedhæftet en syv sider lang faglig vurdering af Wisdom Panel-testen foretaget gratis af Michael Møller Hansen. Han er professor på Institut for Biologi på Aarhus Universitet og forsker i racebestemmelser af dyr og har stor erfaring i bedømmelse af videnskabelig kvalitet.

Hans konklusion var klar:

»Resultatet af analysen fra Wisdom Panel kan ikke tillægges værdi i denne sag, og der er grund til at tro, at den er misvisende. Jeg mener således ikke, at der er basis for at drage den konklusion, man (politiet, red.) gør.«

Michael Møller Hansen kritiserede politiet for at bruge Wisdom Panels analyser »stik imod Wisdom Panels anbefalinger«.

Professoren pegede bl.a. på, at gadehunde ofte er genetisk komplekse, opblandet mellem mange racer gennem generationer, og at det ikke er valideret, at Wisdom Panel-testen kan bruges i sådanne tilfælde.

»Tværtimod er der stærke argumenter for, at metoden kan give misvisende resultater.«

En database uden lokale populationer som f.eks. en gadehund fra Bahrain kan tvinge arvemassen ind i nærmeste match – som kan være en ulovlig race – selv om den reelle oprindelse er en lovlig, men ikke repræsenteret population.

»Hvis denne »næstbedste« race er ulovlig, men den »rigtige« race er lovlig, er der et åbenlyst problem,« fastslog Michael Møller Hansen.

Det her med at finde den næstbedste løsning kan måske forklares med følgende eksempel:

Hvor ligger Rundetårn?

Databasen har tre valgmuligheder: Viborg, Odense eller Roskilde.

Da København ikke er i databasen, falder valget på Roskilde, fordi den ligger tættest på København.

Dommen over Lucy

Efter partshøringen gik politiet med til at få foretaget en dna-test hos EmbarkVet – uden begrundelse. Fire gange tidligere havde politiet afvist ønsket – ligeledes uden forklaring.

Fem dage før nytår sendte Amaja Loncarevic rapporten fra firmaet til politiet.

Den indeholdt ikke en racebestemmelse, men over for politiet konkluderede Amaja Loncarevic, at der »ingen ulovlige racer er identificeret i Embark-analysen«, og at Lucys mere ligner en lovlig hund som bahrain village dog.

Hvis Nordsjællands Politi også ville afvise den seneste analyse og aflive Lucy, risikerer over 5.000 danskregistrerede adopterede gadehunde at lide samme skæbne, sluttede hun.

Onsdag den 18. februar i år kom afgørelsen fra politiet:

Lucy skal aflives.

»De vil aflive min bedste ven. Jeg er fuldstændig knust og meget ked af det. Jeg føler mig magtesløs. Politiet har været ligeglade med alt, vi har argumenteret med,« siger Rasmus Isacsson:

»Det er nærmest umuligt som hundeejer at bevise, at din hund er lovlig. Det er grotesk.«

Politiets begrundelse er i korthed:

Man ser bort fra Wisdom Panel-beviset. Man betvivler ægtheden af de to dna-tests, som blev lavet uden om politiet. Den sidste dna-test, fra EmbarkVet, indeholder ikke oplysninger om racebestemmelse. Politiet lægger omvendt vægt på Lucys udseende.

»De vil aflive Lucy, fordi de synes, hun ligner en ulovlig race. Hvilket hun ikke gør. De kører rundt med dig hele tiden. Du kan intet stille op.«

Hvis hunde er aggressive og skader mennesker og dyr med bid, skal de vel aflives?

»Det er jeg enig i, men meget ansvar ligger hos ejer for at socialisere og disciplinere. I Sverige var en pitbull ulovlig, men studier viste, at det ikke var racen, men ejer, som var problemet..«

Anker afgørelsen

Rasmus Isacsson giver ikke op.

Han anker afgørelsen til Rigspolitiet og går om nødvendigt videre til domstolene.

Det kan blive dyrt. Allerede nu forventer han at skulle betale måske 70.000 kr. for at have haft Lucy anbragt et sted, han ikke må kende, og taksameteret kører, indtil Lucy aflives eller løslades.

»Jeg skylder Lucy at kæmpe for hende.«

I dag har hun været på internat i 269 dage.

Foreholdt kritikken skriver Anders Jørgensen, vicepolitimester ved Nordsjællands Politi, til Jyllands-Posten, at »vi er selvfølgelig opmærksomme på, at der i sager af den her karakter ofte er mange følelser involveret«.

Han skriver, at politiet har fulgt loven og henviser til afgørelsen.

De fleste spørgsmål svarer han ikke på, herunder hvorfor politiet ikke har begrundet sine beslutninger op til og i forbindelse med afgørelsen om at aflive Lucy.

I den endelige afgørelse fik Rasmus Isacsson ingen begrundelse for, at politiet har set bort fra testresultatet fra Wisdom Panel.

Men til Jyllands-Posten forklarer vicepolitimester Anders Jørgensen, at det skyldes, at » ejeren har fremlagt oplysninger fra Aarhus Universitet om, at den konkrete test fra Wisdom Panel ikke er egnet til at teste den pågældende hund.«

Det var den kritik, professor Michael Møller Hansen fremsatte i forbindelse med partsindlægget i oktober.