4 kr. for 1 km i København, 25 øre i Ringkøbing: Roadpricing vil flytte milliarder

Er det i orden at betale op til 16 gange så meget for at køre i bil i København som i Ringkøbing?

Ja, siger trafikeksperter.

Fordi det er i hovedstaden og omkring de store byer, at der er suverænt mest trængsel i Danmark. Og trængsel er det område, hvor trafikken påfører samfundet det største tab.

Derfor er trafikprofessor og økonom Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet ikke i tvivl:

Han mener, at der vil være en stor samfundsmæssig gevinst ved at indrette et system med afgifter på biler sådan, at dem, der generer deres omgivelser mest, også er dem, der betaler mest for at køre på vejen. Ud fra tanken om, at det er forureneren, der betaler.

»Derfor kunne en model være, at man på Motorring 3 i København betalte 2, 3 eller 4 kr. pr. km for at køre, mens man på en vej i Vestjylland betalte 50 eller 25 øre pr. km,« siger Mogens Fosgerau, én af landets førende trafikøkonomer, der selv bor i København.

Der kører dagligt mellem 130.000 og 145.000 biler på Motorring 3, mens der på vejen fra Videbæk mod Ringkøbing ifølge Vejdirektoratet dagligt kører 5.000-10.000 biler.

Milliarder fra København til Jylland

Mogens Fosgerau lægger ikke skjul på, at en model baseret på, at dem, der generer andre mest, også skal betale mest for at køre i deres bil, vil betyde en stor overførsel af midler fra hovedstaden og de andre store byer til især Jylland og steder i landet med færrest biler.

»Når man skal betale mest for at køre i hovedstaden, er det, fordi der ikke er så meget trængsel i Jylland. Vælger man sådan et system, vil det føre en masse penge ud af hovedstadsområdet, som man så kan bruge til at give folk billige biler i hele landet. Det vil Inger Støjberg (DD) nok synes er en god idé, mens politikere, der er valgt i København, nok ikke vil synes om det.«

Trafikprofessoren er godt klar over, at nogle politikere helst vil beholde de penge, der opkræves via kørselsafgifter, i hovedstaden og bruge dem på mere og bedre kollektiv trafik her. Men den idé er Fosgerau skeptisk over for:

»Et lille fald i biltrafikken vil helt sikkert få flere over i den kollektive trafik. Og det kan godt give mening at udbygge togkapaciteten der, hvor presset er størst. Men det er vanskeligt og superdyrt at investere i flere tog. Så der er grænser for, hvor mange penge man kan kaste efter de her passagerer. Mange har den idé, at man bare kan udbygge den kollektive trafik, så toget kan erstatte bilen, men det kan ikke lade sig gøre,« siger Fosgerau.

Han mener, at det vil tage 10-20 år at udbygge tognettet for på den måde skaffe plads til flere passagerer. Derfor kan man på kort sigt ikke rigtig gøre noget i forhold til at udbygge den kollektive trafik, mener han. Og på lang sigt vil det være meget dyrt, er hans vurdering.

40 mia. kr. om året

I dag betaler bilejerne omkring 40 mia. kr. til staten om året i form af bl.a. registreringsafgift, ejerafgift, CO₂-afgift samt diverse afgifter på benzin og diesel. Det vil være en meget stor overflytning af penge, hvis man skal hente så meget fra bilisterne via kørselsafgifter. Selvom det i gennemsnit kun handler om ca. 1 kr. for hver af de ca. 40 mia. km, der bliver kørt på vejene hvert år.

Ifølge Mogens Fosgerau overbeskatter man i dag biler på landet, fordi de betaler væsentligt mere end de gener, de påfører andre. Samtidig underbeskatter man de biler, der kører rundt inde i byerne, er vurderingen.

Det betyder, at den måde, hvorpå vi i Danmark beskatter de næsten 3 mio. biler, der kører rundt på gader og veje, i dag er ineffektiv. Derfor kan samfundskagen blive større, hvis man opkræver penge i form af skatter og afgifter på en smartere måde, lyder vurderingen.

»Grundlæggende skal de skatter og afgifter, man betaler, gerne svare til de gener, man påfører sine omgivelser. Og hvis man kører klokken 15 i myldretiden i København, så skal det være dyrt, mens det skal være billigt at køre en tur i bilen om natten i Vestjylland,« mener Mogens Fosgerau.

Han peger samtidig på, at en bilist, der kører i elbil, i dag betaler langt mindre i skatter og afgifter end en bilist, der kører benzin eller diesel – sådan som Jyllands-Posten har beskrevet det de seneste dage.

For de op mod 600.000 elbiler, der er kommet til de senere år, er der stort set ikke betalt registreringsafgift, ligesom ejerne kun betaler et meget beskedent beløb i ejerafgift. Til gengæld har ejere af benzin- og dieselbiler betalt en stor registreringsafgift, ligesom de betaler flere tusinde kroner årligt i ejerafgift for at køre i deres bil samt afgifter på benzin og diesel.

»Derfor er man i dag overbeskattet, hvis man har købt en almindelig benzin- eller dieselbil,« mener Mogens Fosgerau.

Ifølge Fosgerau kan man med kørselsafgifter indrette tingene geografisk og tidsmæssigt meget mere præcist, så hver enkelt bilist betaler for sin egen påvirkning af andre mennesker og af samfundet.

DTU og Sund & Bælt har netop afsluttet et forsøg med roadpricing i de større byer. Resultatet ventes offentliggjort i løbet af få uger.