Se det skæve kort: Her er eleverne mest glade, og her trives de værst
En analyse viser en geografisk skævhed over gymnasieelevernes trivsel, som overrasker både kvinden bag analysen og gymnasieelevernes forperson.
De fleste af landets gymnasieelever har nu haft første skoledag. Er du en af dem, så er det i hvert fald på ét område en fordel, hvis du går på et gymnasium i Jylland frem for på Sjælland.
Det er en ny analyse fra Tænketanken DEA, der har kortlagt den geografiske forskel på elevernes trivsel. Men analysen rummer også andre konklusioner om gymnasieeleverne, som måske kan overraske. Det handler både om køn, etnicitet og høje karakterer.
Her er de fire hovedkonklusioner:
Trivslen på gymnasierne er generelt faldet. I 1. g på det almene gymnasium, stx, er andelen med lav trivsel steget fra 6,4 pct. i 2018 til 9,5 pct. i 2023. Det er især i mange jyske kommuner, at hovedparten af de unge trives godt på de tre gymnasieretninger stx, hhx og htx, mens der på den københavnske vestegn er mange unge, der trives dårligt.
Unge, der har lav trivsel i 9. klasse, er i højere risiko for også at have lav trivsel det første år på gymnasiet. Samtidig er de bl.a. kendetegnet ved oftere at være piger, at have anden oprindelse end dansk og at have relativt lave karakterer med sig fra 9. klasse.
Flere drenge, unge af dansk oprindelse og unge med relativt høje karakterer trives godt i gymnasiet – på trods af at have haft lav trivsel i 9. klasse.
Unge, der havde lav trivsel i 9. klasse, får det ikke umiddelbart bedre af at starte på et gymnasium, hvor de næsten ikke kender nogen. Til gengæld ser det ud til, at unge, der trivedes i 9. klasse, har en højere sandsynlighed for at trives i 1. g, hvis de starter på samme gymnasie, som relativt mange af deres klassekammerater fra 9. klasse.
Som kortet viser, trives de jyske 1. g’ere bedre sammenlignet med de sjællandske. Især på den københavnske vestegn trives mange unge dårligt.
I kommunerne Odder, Vejen og Assens, hvor færrest trives dårligt, har ca. 5,5 pct. af 1. g’erne lav trivsel. Det samme gælder for 14-19 pct. af de unge i kommunerne Ishøj, Høje-Taastrup, Albertslund og Hvidovre, hvor flest har lav trivsel.
Jammerbugt og Struer skiller sig ud på kortet. Der har henholdsvis 11,2 og 11,4 pct. af eleverne lav trivsel, og derfor ligger de i den mørke kategori. Der er altså lidt flere her, der har lav trivsel, end i de omkringliggende kommuner. Men de adskiller sig ikke så markant.
Forskellen i geografi var én af de ting, der overraskede Josefine Kjær mest. Hun er seniorøkonom ved DEA og har udarbejdet analysen.
Ifølge hende kan der være flere forklaringer. Den mest sandsynlige handler om elevsammensætningen.
»Det er et udtryk for, at vi er forskellige i Danmark. Hvordan vi ser ud, hvor vi bor henne, og særligt hvor dem med de bedste forudsætninger for at trives bor,« fortæller hun.
»Det har indflydelse på, hvilke elever der kommer ind på gymnasiet, og hvordan trivslen er der. Vi kan f.eks. se, at unge med anden etnisk baggrund oftere trives dårligt i gymnasiet,« uddyber Josefine Kjær.
I rapporten har DEA udregnet sandsynligheden for, at en elev har lav trivsel.
Hvis eleven har dansk baggrund, er sandsynligheden ca. 8 pct.
Hvis eleven ikke har dansk baggrund, er dette tal på ca. 12 pct.
Josefine Kjær fortæller også, at det ikke nødvendigvis handler om, at nogle gymnasier er dårligere end andre.
Det handler derimod i højere grad om, hvilke elever der kommer ind fra folkeskolen, og hvordan de trives.
Trivslen kan forbedres
I den forlængelse hæfter DEA sig i analysen ved det positive i, at mange af de unge, der har haft lav trivsel i folkeskolen, oplever en forbedring af deres trivsel, når de starter på gymnasiet.
»Det kan ses som et positivt signal om, at overgangen til gymnasiet kan give eleverne en chance for at starte på en ”frisk” og finde deres rette hylde. Det kan også tyde på, at lav trivsel for mange er en midlertidig tilstand,« skriver DEA.
Josefine Kjær fortæller, at dette også kan være grunden til, at flere drenge end piger trives i gymnasiet.
Det kan tyde på, at drenges trivsel i højere grad er midlertidig, mens pigers lave trivsel oftere varer ved. Men det kan også skyldes, at det er nogle bestemte drenge, der vælger gymnasiet, mener Josefine Kjær.
Forperson er også overrasket
Forperson for Danske Gymnasiers Sammenslutning Freja Sinclair er ikke overrasket over den lavere trivsel.
Hun nævner flere grunde til, at de danske gymnasieelever ikke har det så godt i skolen, som de før har haft.
Særligt nævner hun et større pres på at få gode karakterer og klare sig godt.
»Der er rigtig, rigtig mange unge, der føler sig presset over det.«
Som Josefine Kjær er Freja Sinclair dog også overrasket over forskellen i trivsel på de jyske og sjællandske gymnasier.
Freja Sinclair er dog enig i, at forskellen på antal af elever med anden etnisk baggrund kan være udslagsgivende.
»Jeg hører fra vores elever med etnisk minoritetsbaggrund, at de oplever mere diskrimination på gymnasierne og derfor ikke trives i samme grad.«
Når det kommer til at løse den generelt lavere trivsel på gymnasierne, har DGS flere forslag.
»Der kan laves samværspolitikker på gymnasierne, som elevrådene står for at lave. Her står der, hvordan vi er sammen, hvordan vi taler sammen, og hvordan vi undgår mobning,« siger Freja Sinclair.
Det handler om relationer, uddyber hun. Både mellem eleverne, men også mellem lærere og elever.
På den måde får eleverne ifølge hende lettere ved at snakke med deres venner om, at ”i dag har jeg det faktisk lidt dårligt”.