De fleste, der bliver ”drugged”, søger ikke hjælp. Her er overlægens råd til, hvad du skal gøre

Veninden var helt tom i sit blik. Selvom hun næsten ikke havde drukket noget, var hun forvirret, og hendes forældre havde ikke vidst, hvad de skulle stille op.

Sådan fortæller en ung kvinde i en ny rapport, som sætter fokus på fænomenet drugging, om en oplevelse fra sidste års Roskilde Festival.

Mange mistænker, at de har været udsat for ufrivillig stofindtagelse, men langt de fleste søger aldrig hjælp, viser rapporten.

Nu fortæller en overlæge, hvordan du bedst passer på dig selv og dine venner i sommerens natteliv.

Dorte Fris Palmqvist er overlæge ved Giftlinjen, som er tilknyttet Bispebjerg Hospital. Her håndterer personalet hver dag henvendelser fra folk, som mistænker at have indtaget et stof ufrivilligt.

Potentiel livsfare

Det første, du skal gøre, er altid at sige til et andet menneske omkring dig, at der er noget galt. Herfra kan det nemlig gå hurtigt.

»Hvis man bliver så dårlig to minutter efter, at man ikke kan tage vare på sig selv, er det rart, at vennerne ved, at man er bekymret,« siger Dorte Fris Palmqvist.

Der bruges typisk sløvende stoffer til drugging, og derfor kan man i værste tilfælde ende med ikke at trække vejret. Det er dog langtfra alle tilfælde, hvor det går så galt.

Som et næste trin skal man hurtigt vurdere, om der er brug for akut lægehjælp eller ej.

»Hvis man er svært bevidsthedspåvirket, har påvirket vejrtrækning eller ikke kan tage vare på sig selv, skal man ringe 112,« siger overlægen.

Hvis det ikke er tilfældet, kan man ringe til Giftlinjen. Her vurderer en sygeplejerske bl.a., om det er muligt at blive på festivalen under observation fra en ven eller kæreste.

Et opkald til Giftlinjen afsluttes altid med en anbefaling om at melde episoden til politiet.

»Drugging er i sig selv en strafbar handling, fordi du udsætter andre for potentiel livsfare. Det er meget vigtigt at få det budskab ud, både til ofrene og gerningspersonerne,« siger overlægen.

Et af de stoffer, der anvendes, er GHB, der også kaldes Fantasy. Med det stof er der meget lille forskel på mængden, som bruges til at opnå en rus, og den mængde, der kan gøre dig bevidstløs. Det er vigtigt, at unge mennesker ved det, mener Dorte Fris Palmqvist.

»Jeg tror slet ikke, unge mennesker ved, hvor farligt det kan være, når man måske bare for sjov putter et rusmiddel ned i en drink.«

Med den erfaring Dorte Fris Palmqvist har fra sit arbejde som overlæge ved Giftlinjen, ville hun aldrig selv efterlade en drink på et bord på en café.

»De fleste, der ringer ind omkring drugging, er jo unge. Men der er også folk, der ligesom jeg ikke er unge længere,« siger hun.