DR udsættes for større, professionelle cyberangreb en gang om ugen

Fra én server. Fra to. Fra tre. Fra mange, mange servere sendes der igen og igen enorme mængder af trafik afsted mod DR’s hjemmeside.

Det sker i koordinerede angreb med det formål at lægge DR ned.

Og det sker på ugentlig basis, fortæller Danmarks Radio til Jyllands-Posten som en del af en større reportage om mediets nødplaner og omstilling til en mere usikker verden.

Du kan læse hele reportagen her:

»Ca. en gang om ugen lukker vi ned for et større angreb,« fortæller Aino Olsen, der er direktør for DR Teknologi.

Er det russerne?

»Man kan tydeligt se, at det er nogle professionelle. Men vi ved ikke, hvem det er.«

Angrebene består typisk i, at ondsindede personer forsøger at få dr.dk til at gå i sort ved at oversvømme hjemmesiden med trafik.

Ifølge professor i cybersikkerhed Christian Damsgaard Jensen fra Aarhus Universitet er cybertruslen i dag så stor, at det ikke er usædvanligt, at en stor institution som DR ugentligt udsættes for større angreb.

Det er muligt for gerningsmændene at sløre, hvor de kommer fra. Men Rusland er den oplagte mistænkte, vurderer Christian Damsgaard Jensen.

»Konflikten i Ukraine har fået angrebene til at vokse, også fordi der bliver givet mere los fra de russiske cyberkriminelles side. De har friere rammer end før og går efter ting, som man tidligere holdt sig tilbage med, eksempelvis sundhedsvæsnet,« forklarer professoren.

Da gerningsmændene ofte er ukendte, er deres motiver i sagens natur umulige at fastslå med sikkerhed. Men Christian Damsgaard Jensen kommer med et bud.

»Formålet er at skabe frygt og usikkerhed, og derfor går man efter hjemmesider, som mange danskere har berøring med, såsom dr.dk eller tv2.dk. Hvis man i stedet ramte hjemmesiden for Tarm Kirke eller Fanø Kommune, ville kun ganske få mennesker blive opmærksomme på det,« siger han.

I rapporten ”Cybertruslen mod Danmark 2024” pegede Center for Cybersikkerhed også mod Rusland som arnested for angrebene.

»Truslen kommer primært fra russiske statslige hackere«, stod der.

Centeret hævede sidste år truslen for såkaldt destruktive cyberangreb mod Danmark fra ”lav” til ”middel”.

»Niveauet blev hævet på baggrund af en udvikling i Ruslands risikovillighed i forhold til at anvende hybride virkemidler, herunder destruktive cyberangreb, mod europæiske Natolande,« står der i rapporten.

Endnu værre ser det ud for cyberspionage, som er i den værste kategori: ”meget høj”.

I udlandet har man set flere eksempler på, at public service-medier som DR er blevet ramt af succesfulde angreb. For eksempel var svenske SVT for et par uger siden udsat for voldsomme angreb, der lagde mediets hjemmeside og app ned. I foråret ramte et eskalerende angreb Litauens LVT, hvilket medførte fejlmeddelelser. Og sidste år blev polske TVP ramt af to angreb, som forstyrrede udsendelsen af Polens EM-kampe mod henholdsvis Østrig og Holland.