Nicolai får en AI til at skrive søde post-it-sedler til konen: »Du har det dejligste smil«
Nicolai Varney har lavet en AI-assistent, der kan puste romantik ind i parforholdet. Men skal man fortælle sin kæreste, at man bruger assistenten?
Nicolai har en kærlighedsassistent. Den ved alt om ham og hans kæreste, Jannie, og deres forhold. Den ved, hvad hun synes er romantisk, og den ved lige, hvilke blomster ”Nicolai” skal bestille til hende.
Om morgenen får Nicolai en sms fra AI-assistenten: »Det er lang tid siden, du har gjort noget sødt for Jannie. Hvad med at skrive en lille seddel på køkkenbordet, hvor der står: ”Ha’ en dejlig dag. Jeg elsker dig <3”.«