Fortsæt til indhold
Indland

DMI med en glad prognose: Sådan bliver starten på ferievejret

Ferievejret i Danmark kan måske blive værd at rejse efter, viser en ny prognose fra DMI.

Vejret de næste dage bliver en forsmag på, hvad der senere er i vente i begyndelsen af sommerferien.

Det viser en ny prognose fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, der rækker ind i sommerferien, som for mange begynder den første uge i juli. Måske kan det endda være en tendens længere ind i ferien.

»Det er jo noget, som folk nu rejser efter,« siger Erik Hansen, langtidsmeteorolog hos DMI.