Ulve-angreb på mennesker? Sandsynligheden er så lille, at den ikke kan måles

Historisk set har ulve dræbt mennesker.

Så man kan aldrig sige aldrig.

John Linnell er en af de mest vidende om ulve og deres ageren i samspillet med mennesker. Han er seniorforsker på Norsk institutt for Naturforskning i Trondheim i Norge. Og han har et men:

»I Europa er der ingen, der er blevet dræbt siden 1970’erne i Spanien. Antallet af tilfælde af ulveangreb på mennesker i hele verden er så lille, at det ikke kan udregnes. Det er lidt som at blive ramt af et lyn. Vi ved, at folk kan blive slået ihjel, hvis de bliver ramt af et lyn. Men vi kan ikke udregne sandsynligheden for, at det sker. Det er samme kategori.«

Konfronteret med historierne om, at ulve er observeret i nærheden af beboelse i Danmark og sågar på villaveje i byer som Oksbøl og Tistrup i det vestjyske, sætter eksperten perspektiv på.

»Lige nu har vi over 20.000 ulve i Europa. Hvor mange millioner mennesker vandrer hver eneste dag i naturen, går tur med hunden, står på ski, går på jagt, samler svampe, cykler og går til og fra skole og arbejder i landskaber, hvor der findes ulve?« spørger han.

Han og andre fagfolk vil gerne fremhæve fakta.

»Ulven er et stort rovdyr. Den dræber bytte, der er langt større, langt hurtigere og stærkere, end den selv er. Det betyder, at man aldrig kan sige, at en ulv ikke er farlig.«

Med et stigende fokus på ulvebestanden i Danmark ved John Linnell godt, hvad det drejer sig om: kommunikation.

»Respektér folks frygt. Hvis folk er bange, er de bange. Fakta hjælper ikke, men kun erfaringer. Det kan være dine egne eller andre menneskers. Det er altid vigtigt at tage frygten alvorligt, uanset om den er rationel eller irrationel,« siger han.

Men kommunikation om ulven er ekstra vanskelig i forhold til andre dyr. Fordi folk ofte har en holdning på forhånd.

»Nogle siger, at ulve aldrig har gjort nogen ondt, og at der ikke er grund til at være bange. Andre siger, at ulvene i Danmark spiser husdyrene, siden vildtet, og så begynder de at spise de gamle, de handicappede og børnene. Uanset hvad man fortæller om ulve, vil der opstå en konflikt,« siger han.

Men er det problematisk, når en ulv lister rundt på villaveje i nattetimerne? Nej, siger den norske forsker.

»Danmark er ret tæt bebygget, så ulve vil på et tidspunkt komme tæt på. Hvis en ulv ser et menneske – og ikke et menneske i en bil – og den kommer tæt på, kan det være et problem. Og hvad er tæt på? Det ved vi ikke.«

John Linnell siger, at det kan være ganske uskyldigt.

»Det kan være en ung ulv, der aldrig har set et menneske før, eller det kan være, at du går en tur med en hund, som ulven ser. Hvis det er 30-50 meter, skal man tænke over det, og hvis det sker igen og igen, skal man begynde at undersøge det nærmere. Måske skal man prøve at skræmme den væk med gummikugler eller på anden vis,« siger han.

John Linnell understreger, at man skal overvåge situationen nøje, hvis en ulv ikke løber væk, når den møder mennesker. For nogle gange kan vilde dyr vænne sig til mennesker og begynde at gøre noget, vi ikke ønsker.

»Hvis ulven ikke løber væk, når den møder mennesker, skal der ses nærmere på det. Det behøver ikke være et problem, for det afhænger også af, hvordan folk reagerer. Hvis man ser en ulv og synes, den er nuttet og begynder at fodre den, er det vejen til helvede. Men hvis alle smed sten efter ulve, ville det ende godt,« siger en af de førende ulveforskere.

Han ser flere lighedspunkter i den facon, som mennesket forvalter ulve og bjørne på.

»Alle ved, at bjørne kan være farlige. Men det betyder ikke, de løber rundt og spiser mennesker. Hvis en bjørn begynder at finde foder tæt på mennesker, ender den med at blive skudt, fordi den er farlig. Og i visse tilfælde er vi nødt til at skride ind og acceptere, at det kan være nødvendigt at dræbe en ulv, også selv om dyreværnsforeninger vil protestere,« siger John Linnell.