Her er Knud Romers liste over den kulturarv, vi aldrig praler med

Der er tilsyneladende meget, vi danskere er stolte af.

Siden kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) ved udgangen af sidste år efterlyste borgernes bud på dansk kulturarv, er tusindvis af forslag blevet sendt ind.

Forfatter Knud Romer mener, at det er en »absurd« øvelse.

Formålet med anstrengelserne er, at dansk kulturarv skal frem i bussen; nærmere bestemt på Unescos liste over immateriel kulturarv, hvor Danmark ifølge kulturministeren skal repræsenteres stærkere.

Sammen med Ghita Nørby og Søren Ryge har ministeren udvalgt 20 eksempler på immateriel dansk kulturarv, som danskerne fra mandag kan stemme på. De fem vindere skal indgå i en ansøgning til Unesco.

»Det er et udtryk for en fuldstændig proforma politik, hvor man laver lister og konkurrencer i stedet for at have en aktiv kulturpolitik,« siger Knud Romer.

Han mener i stedet, at man fra politisk hold burde bruge penge og kræfter på at gøre noget for dem, der skaber kulturarv.

»I stedet for at sidde og lave statusopgørelse som om dansk kulturarv er et dødsbo, burde man gøre noget for de udøvende og skabende kunstnere,« siger Romer.

Immateriel og lidet flatterende

Fælles for de 20 finalistbud er, at de tegner et tiltalende billede af vores land. Fællessang, foreningsliv og wienerbrød er svært for alvor at hidse sig op over.

Men der findes også dele af vores kulturarv, som vi sjældent praler med. Forfatter Knud Romer har lavet en liste over vores knap så flatterende fælleseje:

1. De selvglade lister

Første punkt på Knud Romers liste er den selvglæde, der ifølge ham afføder lister som den, kulturministeren har taget initiativ til.

»Det mest danske er lister over, hvad der er mest dansk, en uhæmmet selvoptagethed og selvglæde.«

Knud Romer er halvt tysk, og han oplever ikke, at der er den samme trang til at lave lister over egne fortræffeligheder hos vores tyske naboer. Hænger det sammen med, at Danmark er et lille land? Sandsynligvis, siger han.

»Det er small dick energy, hvor man er nødt til hele tiden at hævde sig.«

2. Janteloven

Andet punkt på Knud Romers liste over immateriel dansk kulturarv er janteloven.

»Du skal ikke tro, du er noget. Du skal ikke tro, at du er bedre end os. Det er på det jævne, på det jævne, på det jævne.«

3. Misundelse

I umiddelbar forlængelse af janteloven kommer misundelsen, jalousien. Det er nemlig også en stolt dansk tradition, mener han.

»Hvorfor ser vi ikke op til folk, der har succes? Vi forsøger i stedet af jorde dem og ønsker dem ad helvede til.«

4. Uforskammethed

Fjerde punkt på listen handler om bagsiden af den danske ligefremhed, som ellers er pragtfuld, siger Knud Romer. Den er dog også »sadistisk og ondsindet«.

»Danskerne er ironiske, og det er jo en form for sadistisk afstandtagen til den person, man taler med. Vores sarkastiske omgangstone bliver opfattet som uforskammet af alle andre end os selv. Svenskerne kan ikke snuppe det. Englænderne, nordmændene og tyskerne kan heller ikke.«

5. Ugæstfrihed

Knud Romer mener også, at en del af danskernes immaterielle kulturarv er manglende gæstfrihed.

»Udlændinge har meget, meget vanskeligt ved at blive inviteret til middag. De har meget vanskeligt ved at komme ind i det danske samfund. Og ved at blive en del af en social udveksling.«

Han forestiller sig, at det hænger sammen med, at det er så mørkt halvdelen af året. Vi er »huleboere, der maler pornografiske hulemalerier på indersiden af os selv, mens vi fryser,« siger han.

Da Knud Romer når til enden af sin liste, udbryder han:

»Det er sjovt. Jeg har lige beskrevet mig selv faktisk.«

Han er misundelig, indebrændt, sarkastisk og rummer hele den tvivlsomme arv, han netop har skitseret. Bortset fra den manglende gæstfrihed, indskyder han. Den ser han ikke sig selv i. Men ellers.

Er du også selvglad?

»Ja, er du sindssyg.«