Minister vil stoppe desperate forældres psykiater-finte
Flere tusinde forældre har de senere år fundet en måde at springe den lange kø til psykiatrisk udredning og behandling over. Nu er fintens dage talte.
Et stigende antal desperate forældre benytter sig af en finte, hvor deres børn kan springe den meget lange kø til børne- og ungdomspsykiateren over og i stedet blive udredt og behandlet hos en privatpraktiserende psykiater.
Uden ventetid. Uden en henvisning fra egen læge. Og med hovedparten af regningen betalt af det offentlige sundhedssystem.
Men finten skaber et A- og et B-hold blandt børn i mistrivsel, udhuler den offentlige psykiatri og dræner psykiatrien for børne- og ungepsykiatere, lyder det fra sundhedsminister Sophie Løhde (V), der som led i regeringens psykiatriudspil nu vil sætte en stopper for manøvren – og i øvrigt varsler massive investeringer på området.
»Vi kan ikke med åbne øjne sidde og kigge på en ordning, som udhuler børne- og ungdomspsykiatrien og skaber ulighed i adgangen til hjælp,« siger Sophie Løhde.
Hun kalder det »bemærkelsesværdigt«, hvordan stribevis af private psykiatere på deres hjemmesider ligefrem giver en udførlig opskrift til forældrene på, hvordan de springer køen over – med offentligt tilskud.
Manøvren går kort fortalt ud på, at forældrene med børn, der har brug for psykiatrisk undersøgelse, med få klik kan rykke deres barn fra sygesikringsgruppe 1 til sygesikringsgruppe 2 for et år ad gangen. Dermed kan barnet uden en henvisning fra lægen bestille tid hos en privatpraktiserende psykiater uden ydernummer – altså uden overenskomst med det offentlige.
Normalt skal man som patient selv betale hele regningen hos den slags private psykiatere.
Med gruppe 2-finten skal forældrene i første omgang da også selv betale hele psykiaterregningen, som nemt løber op i samlet set 25.000-40.000 kr. for udredning og behandling for f.eks. adhd og autisme. Men bagefter sender forældrene regningen ind via Borgerservice og får refunderet størstedelen af beløbet.
Samtidig er børnene sluppet uden om den enorme kø af andre børn og unge, som er blevet henvist til en praktiserende speciallæge i psykiatri eller den regionale psykiatri. Til gengæld er gruppe 2-børnene ikke tilknyttet en fast praktiserende læge i mindst et år.
I 2024 var der ca. 2.300 børn og unge under 18 år som skiftede til sygesikringsgruppe 2. Det er en fordobling siden 2020.
Det er de meget lange ventetider i psykiatrien, som har skubbet til den heftige trafik ind og ud af sygesikringsgruppe 2. Henviste børn og unge skal i dag regne med at vente 65 uger i gennemsnit på at blive udredt og behandlet, mens ventetiden for voksne er 92 uger.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) understreger, at hun godt forstår desperationen hos forældrene. Ventetiderne i psykiatrien er urimeligt lange, og der er store problemer med at overholde patientrettighederne i psykiatrien, medgiver hun.
Men sygesikringsgruppe 2 skal nu afskaffes, mener hun. Dermed forsvinder finten.
Udhuler psykiatrien
»Denne manøvre med at skifte til sygesikringsgruppe 2 udhuler den offentlige psykiatri. Vi skal ikke bruge offentlige kroner på at understøtte et A- og et B-hold i sundhedsvæsenet. Fremfor at bruge offentlige penge på at lade dem, som i øvrigt selv kan betale og har ressourcerne, springe køen over, bør vi afskaffe ordningen og bruge pengene på at få bragt ventetiden ned for de mange, som venter på hjælp,« siger Sophie Løhde, som i stedet lægger op til at bruge pengene på at oprette flere ydernumre til psykiatere.
Hvor mange penge ordningen koster, er der ikke overblik over.
Hun peger samtidig på, at ordningen dræner den offentlige hospitalspsykiatri for børne- og ungdomspsykiatere, og at et stigende antal private klinikker baserer sig på bl.a. sygesikringsgruppe 2-patienter.
I følge tal fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab er 52 pct. af alle børne- og ungdomspsykiatere nu enten ansat på et privathospital eller har egen privat praksis uden ydernummer.
Hos Bedre Psykiatri glæder afskaffelsen af gruppe 2-ordningen generalsekretær Jane Alrø. Men den skal følges op af massive investeringer i børne- og ungdomspsykiatrien, understreger hun.
»Det er helt exceptionelt, som brugen er eksploderet de senere år blandt især børnefamilier. Vi får rigtig mange henvendelser fra forældre, som overvejer denne løsning,» siger Jane Alrø.
Hun understreger, at forældrene er desperate. De ved ikke, hvad de ellers skal gøre for at hjælpe deres børn. Det er børn, som mistrives. Børn, som ikke vil i skole. Børn, som ikke kan sove.
Ifølge Bedre Psykiatri driver ordningen en enorm ulighed i sundhed – og dræner det offentlige for de psykiatere, som systemet i forvejen gisper efter.
»Den udhuler den offentlige psykiatri i en ekstrem grad, og den er dyr for regionerne, som i sidste ende betaler og administrerer,« siger hun.
I Region Nordjylland mærker cheflæge for psykiatrien Linda Hardisty Bramsen, at det er blevet sværere at rekruttere børne- og ungdomspsykiatere.
For nylig slog regionen to ledige ydernumre op. Men der kom ingen ansøgere. Samtidig kan hun iagttage, hvordan antallet af private klinikker vokser.
Linda Hardisty Bramsen understreger, at hun bestemt ikke har noget imod praktiserende speciallæger – men politikerne bør satse på flere speciallægepraksis med ydernumre, så man styrker den offentlige psykiatri.
At gruppe-2-ordningen afskaffes, støtter hun derfor. Også fordi de børn, som rykkes over i gruppe 2, ikke er tilknyttet en fast læge i et helt år eller mere. Det gør dem ekstra sårbare, når der ikke er en fast praktiserende læge til at være tovholder på deres forløb, kontrollere medicin etc.
»Det handler om at sikre patientsikkerheden for disse børn. Og om ikke at vedligeholde en fødekæde af uddannede speciallæger, som forlader regionerne trods voksende ventelister og i stedet nedsætter sig som private privatpraktiserende psykiatere, som ikke opererer inden for det offentlige,« siger hun.