En pige skulle tvangsfjernes på grund af sine kriminelle brødre: Den gik ikke, og nu vil flere kommuner have reglerne lavet om
Justitsministeren har bebudet at sidestille kriminelle familienetværk med bander. Men i Aarhus har en prøvesag om en tvangsfjernet pige fået politikere i tre af landets største kommuner til at kræve lovændringer.
Hun bliver mere og mere alene i klassen. Lærerne beskriver hende som presset og hendes krop som i konstant alarmberedskab.
Hendes far opleves som truende og aggressiv. Samtidig frygter kommunen, at pigen ender i samme spor som de kriminelle brødre.
Jyllands-Posten har fået aktindsigt i en sag, hvor Aarhus Kommune i november sidste år ønskede at tvangsfjerne en pige med henvisning til massiv og langvarig kriminalitet i familien.
Sagen er opsigtsvækkende, fordi det er den første, siden byens nuværende borgmester, Anders Winnerskjold (S), i 2023 gik til kamp mod kriminelle familieklaner. Et af de mest markante greb var at anse kriminalitet i familien som en risiko for børn – og derfor tvangsfjerne flere.
Men sagen får nu også et politisk efterspil.
Ankestyrelsen har nemlig ændret kommunens beslutning om at tvangsanbringe pigen. Det får ansvarlige rådmænd i tre af landets største kommuner – Aarhus, Aalborg og Odense – til at kræve lovændringer.
»Alle børn fortjener en god start på livet, og derfor skal alvorlig og vedvarende kriminalitet i familier i højere grad sidestilles med omsorgssvigt som misbrug og vold. Det er det rigtige at gøre for børnene,« siger socialrådmand i Aarhus Anette Poulsen (S).
Barnets lov giver i dag mulighed for at tvangsanbringe et barn, der har en kriminel adfærd. De tre kommuner vil give kommunerne mulighed for at gribe ind, uden at de først skal bevise, at børnene allerede er påvirket, hvis omgivelserne er præget af grov kriminalitet.
Skal ikke opdrage børn
Ud over Odense og Aarhus har også Københavns Kommune tidligere meldt om udfordringer med kriminelle familieklaner, og i sidste uge annoncerede justitsminister Peter Hummelgaard (S), at han vil undersøge, om de kan sidestilles med bander. Det vil give mulighed for dobbeltstraf for en række alvorlige lovovertrædelser.
Klanerne er senest blevet beskrevet i TV 2 dokumentarserie Ghetto, der fortæller om fire storfamilier med tråde til ledende imamer i Gellerup. Jyllands-Posten og Berlingske har afdækket lignende problematikker, og idéen om at intensivere brugen af tvangsfjernelser blev præsenteret helt tilbage i 2023 med en relancering af det kriminalpræventive arbejde i Aarhus Kommune.
Jyllands-Posten kunne dengang beskrive, at det bl.a. skyldtes, at én familie med en lang kriminel løbebane på 14 år havde kostet Aarhus Kommune 64 mio. kr. i sociale indsatser. Der var bl.a. tale om 90 anbringelser uden for hjemmet og 40 forebyggende foranstaltninger.
Analyser fra Østjyllands Politi indikerede desuden, at risikoen for, at kriminalitet går i arv til børn, er overvældende. På den baggrund begyndte politiet systematisk at udpege familier med dybt kriminelle medlemmer over for kommunen, der iværksatte særligt tilrettelagte forløb.
Også Odense Kommune havde sidste år lommeregneren fremme og konstaterede, at udgifterne til sociale indsatser i otte kriminelle familier på 15 år løb op i 226,8 mio. kr.
Daværende socialrådmand Christoffer Lilleholt (V) var i chok og proklamerede, at man hurtigere burde tvangsfjerne børn fra familier præget af kriminalitet. Hans efterfølger på rådmandsposten, Claus Houden (V), kalder sagen fra Aarhus en »vigtig« prøvesag og står »entydigt« bag ønsket om en lovændring.
»Vi kæmper også med de her netværk af kriminelle familier. Du kan være en nok så sød og rar far og mor, men hvis du giver kriminalitet videre, skal du ikke have lov til at opdrage børn,« siger socialrådmanden.
Også rådmand for Job og Velfærd i Aalborg Kommune Nuuradiin S. Hussein (S) ønsker loven lavet om. Han mener, at familiemedlemmers involvering i bandemiljøer bør spille en central rolle i anbringelser.
Truende og aggressiv
I Ankestyrelsens afslag står detaljer om tvangsfjernelsessagen fra Aarhus.
I november sidste år indstillede Aarhus Kommune en pige, der var fyldt 15 år, til tvangsfjernelse, fordi kommunen frygtede, at hun ville ende i en kriminel løbebane ligesom sine brødre.
Pigens og familiens identitet er anonymiseret, men sagen beskriver en pige med store problemer, som ingen i familien forstår.
Skolen har beskrevet, hvordan »hendes krop udstråler, at hun er i alarmberedskab«, og at hun bliver stadig mere ensom og isoleret. Det er »ekstremt« vigtigt for hende at leve op til kravene fra forældrene, der bruger »sanktioner« i opdragelsen. Faren beskrives som truende og aggressiv over for skolens personale.
Forældrene afviser bekymringerne. Moren kalder pigen »meget flot, glad og dygtig til mange ting« og forklarer brødrenes kriminalitet med, at det er sværere at opdrage drenge end piger.
Men i december 2024 ophævede Ankestyrelsen anbringelsen. Kommunen havde ikke dokumenteret, at problemerne var umulige at løse med mindre indgribende midler.
Styrelsen påpegede, at familien kun havde modtaget begrænset hjælp, og en kontaktperson oplevede, at forældrene var begyndt at udvise mere forståelse og respekt for politiet. Det gjaldt dog ikke sønnerne, som stadig var præget af deres liv på gaden.
Adspurgt om det er barnets tarv at blive tvangsfjernet, hvis barnet ikke selv laver kriminalitet, svarer rådmand Anette Poulsen:
»Alvorlig og vedvarende kriminalitet i familier bør i sig selv være nok til at udløse forebyggende indsatser og anbringelser. Vi snakker om de allermest kriminelle, hvor der er slægtsbaseret kriminalitet.«
Justitsminister Peter Hummelgaard oplyser, at han håber at præsentere initiativer til at sætte hårdere ind mod »multikriminelle familier«, inden året er omme.
»Det er et stort svigt, hvis vi passivt ser til, at børn i kriminelle familier bliver rekrutteret ind i bandekriminalitet. Som samfund er vi nødt til at beskytte børnene,« skriver han i en mail.
Her peger han også på, at bandepakke fire allerede har reglerne, så domme for bandekriminalitet i familien skal veje tungt, når kommunerne vurderer, om en børnefaglig undersøgelse er nødvendig. Peter Hummelgaard henviser dog til social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) om spørgsmål vedrørende tvangsfjernelser af børn.
Hun svarer ikke direkte på, om hun vil imødegå ønsket om en ændring af barnets lov og henviser også til de skærpede regler med bandepakke fire.
»Det er utrygt og meget bekymrende, at der findes familier, som på tværs af generationer er dybt involveret i kriminalitet. Vi skal tage bedre hånd om unge på kanten af bandekriminalitet. Det ændrer imidlertid ikke ved, at vi i anbringelsessager altid skal foretage en helhedsvurdering, der tager udgangspunkt i det konkrete barns behov,« skriver Sophie Hæstorp Andersen.