Regeringen er klar med særlov til grønlandske forældre: Nu møder beslutningen kritik fra flere kanter
Regeringens lovforslag om at stoppe for brug af særlige forældreundersøgelser i børnesager med grønlandsk baggrund efterlader tvivl om retssikkerheden, mener flere organisationer.
Først var det foreningen De Anbragtes Vilkår og rådmand Anette Poulsen, Aarhus Kommune, som problematiserede det nye lovforslag, der vil fjerne muligheden for at bruge standardiserede tests af grønlandske forældre i sager om tvangsfjernelse af grønlandske børn.
Nu kritiserer flere andre organisationer lovforslaget for at være skævt i forhold til andre familier med ikkevestlig baggrund.
»Vi vurderer, at denne nye praksis bør gælde bredere end børn og børnefamilier med grønlandsk oprindelse,« skriver Børnesagens Fællesråd i sit høringssvar til lovforslaget.
Foreningen bakker op om, at der tages initiativ til at fjerne de kontroversielle tests, men undrer sig samtidig over, at lovforslaget begrundes med afsæt i Danmarks forpligtigelse i ILO-konventionen nr. 169 om beskyttelse af oprindelige folk og stammefolk. For alle børns tarv bør varetages, og derfor skal hensynet til markante sproglige og kulturelle forskelle gælde i bredere forstand, mener foreningen.
»Ikke kun for oprindelige folk og stammefolk, da en sådan afgrænsning vil medføre en betydelig forskelsbehandling af børn og familier, som vi kan tvivle på er legitim,« skriver generalsekretær Pernille Gry Petersen i foreningens høringssvar.
Kritikken af den såkaldte forældrekompetencerundersøgelse (FKU) i tvangsanbringelsessager med grønlandske forældre har været genstand for intens debat i de senere år, men en konkret sag om tvangsfjernelse af et spædbarn fra en grønlandsk mor i Thisted Kommune fik i november flere til at protestere i både Nuuk og København. Tvangsfjernelsen involverede bl.a. en FKU-undersøgelse, som den danske regering, efter konkret opfordring fra den grønlandske regering, Naalakkersuisut, i januar blev enig om at fjerne i sager, der involverer grønlandske forældre.
I stedet skal der oprettes en særlig offentlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold. Den nye enhed må ikke bruge standardiserede psykologiske test, fremgår det af lovforslaget, som allerede er førstebehandlet i Folketinget.
Også Børne- og Kulturchefforeningen, der er en faglig og kollegial forening for kommunale chefer inden for bl.a. børne- og familieområdet, er bekymret for retssikkerheden i forslaget, da det kun vil omfatte sager om anbringelse af børn og unge fra grønlandske familier.
»Samme behov for retssikkerhed i forhold til psykologiske tests og undersøgelse af forældrekompetencer bør overvejes udstrakt til andre etniske grupper og kulturer, der afviger markant fra dansk kultur, og hvor samme udfordringer ved standardiserede tests kan gøre sig gældende,« fastslår de kommunale chefer.
Organisationen Sila 360, som arbejder med retssikkerhed for grønlandske familier i både Grønland og Danmark, er heller ikke tryg ved særaftalen i forhold til øvrige etniske minoriteter.
»Det anbefales, at der tages forvaltningsmæssige, menneskeretlige og retssikkerhedsmæssige skridt for at sikre, at øvrige etniske minoriteter ikke fortsat testes, idet det er forbundet med for høj risiko for fejlvurderinger,« skriver formand for Sila360 Tina Naamansen i foreningens høringssvar.
FKU’erne kritiseres generelt for at være for dårlige til at vurdere grønlandske forældre i Danmark, fordi de ikke tager højde for de kulturelle og sproglige forskelle. 5,6 pct. af de børn med grønlandsk baggrund, der bor i Danmark, er anbragt uden for hjemmet. Til sammenligning er 1 pct. af alle danske børn anbragt uden for hjemmet, viste tal fra forskningscenteret Vive fra 2022.
Institut for Menneskerettigheder er som tidligere omtalt i Jyllands-Posten også enig i, at andre minoriteter vil kunne blive udsat for diskrimination og få krænket deres menneskerettigheder ved anvendelse af en standardiseret FKU-test.
For et par uger siden kontaktede rådmanden for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, Anette Poulsen (S), sin partifælle social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) direkte for at få et hurtigt svar på, om de omdiskuterede standard-forældrekompetenceundersøgelser (FKU) heller ikke længere skal være en del af baggrundsundersøgelser af andre forældre med ikkevestlig minoritetsbaggrund.
»En tvangsanbringelse sker altid med udgangspunkt i barnets tarv. Uanset hvem forældrene er. Men vi skal selvfølgelig sikre, at alle forældre behandles lige. Det risikerer vi, at de ikke bliver nu, hvor regeringen har besluttet at stoppe for brugen af forældrekompetenceundersøgelser i sager med grønlandsk baggrund,« sagde Anette Poulsen, der som socialrådmand har det øverste ansvar for tvangsfjernelser i kommunen.
Ifølge Socialministeriets presseafdeling har ministeren endnu ikke haft mulighed for at besvare henvendelsen fra Aarhus Kommune.
De seneste offentliggjorte tal viser, at der ved udgangen af 2023 var 400 grønlandske børn og unge anbragt uden for hjemmet i Danmark. Heraf var 92 børn anbragt uden samtykke fra forældrene.