Ny rapport: Kronisk migræne koster milliarder i tabt produktion
Migræne holder tusindvis af danskere væk fra arbejdet og koster samfundet 1,6 mia. kr. om året. Nu peger ny rapport på, at produktivitetstab som følge af hovedpinen bør spille en større rolle i prioriteringen af medicin.
Hver gang en dansker lægger sig i mørke med migræne, mister samfundet penge.
Og for de omkring 110.000 danskere med kronisk migræne koster den rå hovedpine både livskvalitet og penge.
Samlet mister Danmark hvert år 1,6 mia. kr. i mindre produktion via tabte arbejdsdage på grund af migræne. Over et typisk resterende arbejdsliv på godt 20 år løber produktivitetstabet op i 33,4 mia. kr., fremgår det.
Danskere med migræne har derudover en lavere indkomst på gennemsnitligt ca. 15.000 kr. om året sammenlignet med borgere uden migræne. Det viser en ny rapport fra Nordic Institute of Health Economics (NIHE), der fastslår, at danskere med migræne typisk rammes i de erhvervsaktive år, hvilket fører til sygedage, tabt arbejde og dermed lange perioder uden for arbejdsmarkedet.
»Vi har i mange år vidst, at migræne er en skjult folkesygdom. Nu konstaterer beregningerne, at det er overraskende dyrt, når mennesker med kronisk migræne ligger syge hjemme i stedet for at være en del af en arbejdsplads. Byrden bæres af den enkelte, men også af samfundet,« siger Lars Holger Ehlers, som er rapportens forfatter, sundhedsøkonom og adm. direktør i NIHE.
Migræne står for ca. 14 pct. af danskernes sygefravær. Rapporten viser, at kronisk migræne rammer flest kvinder, som typisk bor i byerne og har et middel eller højt uddannelsesniveau. Den nye rapport peger på, at øget brug af moderne migrænebehandlinger kan reducere antallet af sygedage og dermed øge produktiviteten.
»Hvis produktivitet blev systematisk inddraget i beslutninger om medicin, kunne tidlige indsatser for borgere i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet blive prioriteret – både til gavn for den enkelte og for samfundsøkonomien,« siger Lars Holger Ehlers, der mener, at migræne - lige som bl.a. psykiske sygdomme - bør prioriteres på en ny måde. Bl.a. for at imødekomme den forventede mangel på arbejdskraft.
»Det er naturligvis en politisk prioritering, men det ville være interessant at se på, hvad en sygdom koster i tabt produktion frem for som i dag alene at se på, hvad sygdommen koster at behandle i sundhedsvæsenet,« mener han.
Knap 27 pct. af personer med migræne står uden for arbejdsmarkedet, påpeger den nye rapport, som er finansieret af lægemiddelvirksomheden AbbVie. Rapporten foreslår helt konkret, at migræne kan bruges som pilotprojekt for en ny national model, hvor produktivitetstab indgår i sundhedsøkonomiske vurderinger.
Anne Egelund, forperson i Hovedpineforeningen, mener også, at diskussionen bør handle om mere end medicinudgifter. Hun bakker op om tanken om at betragte sundhed som en investering frem for en udgift.
»Vi skal sikre, at mennesker med migræne får adgang til ny og effektiv behandling, så de kan få et bedre liv og ikke ligge isoleret i mørke på grund af smerter, som kan mindskes. Hvis man ikke får den behandling, der virker, risikerer sygdommen at blive kronisk og skubbe mennesker ud af både hverdagen og arbejdslivet,« siger hun.
Som en del af den nye sundhedsreform skal der etableres et Nationalt Prioriteringsråd. Rådet skal bl.a. arbejde på bedre behandling af personer med kronisk sygdom med henblik på at øge arbejdsudbuddet. Christoffer Aagaard Melson, som er sundhedsordfører for regeringspartiet Venstre, forventer, at etableringen af det nye råd fortsætter efter det forestående folketingsvalg. Han er enig i, at danskere med kroniske sygdomme skal have lettere adgang til effektiv medicin.
»Vi skal blive bedre til at kigge på, hvordan vi bruger ny medicin til bl.a. kronisk syge. Det er godt for den enkelte, men også for samfundet, som står over for en situation med flere ældre og færre yngre,« siger Christoffer Aagaard Melson.
En anden undersøgelse fra Nationalt Videnscenter for Hovedpine viste sidste år, at 86 pct. af danskere med hovedpinesygdomme går på arbejde trods f.eks. migræneanfald.
Nationalt Videnscenter for Hovedpine har også påpeget, at der bør iværksættes en national handlingsplan med bedre adgang til mere effektiv behandling for migræneramte, bl.a. for at sikre forbedret livskvalitet og en positiv økonomisk effekt på samfundet.