Sund fornuft i køkkenet: Karkluden skal skiftes mindst én gang om dagen

Hver dag? Hver anden dag? Eller blot, når man synes, at den trænger?

Hygiejneeksperten Michael René er ikke i tvivl. Hjemme hos ham bliver den brugte karklud skiftet ud med en ren dagligt – mindst én gang.

»Jeg tror, at de fleste har en intention om netop at skifte dagligt – eller så ofte som muligt. Men det betyder ofte, at den våde klud lige får lov til at ligge et par dage mere, inden man kigger på den og siger, okay, nu ryger den til vask. Det er en uvane. Hvis man har et aktivt køkken, skal den skiftes en gang om dagen. Det skal man bare gøre til en tommelfingerregel.«

Han har selv gjort det så nemt som muligt at skifte karklud.

»Jeg har en stak rene karklude i en skuffe under køkkenvasken, så det er let at tage en ny. Det kan jeg finde på at gøre flere gange om dagen, afhængigt af hvad jeg har brugt den til,« siger han, der er lærer på handelsgymnasiet Niels Brock i København og blogger om hygiejne og rengøring på pletvæk.dk.

»Jeg har mange karklude i mange farver. Jeg får tit nogle i gave, fordi folk tænker, at jeg vil blive glad for dem. Hvilket jeg også gør.«

System til vask og tørring

På samme måde som de rene karklude ligger klar, har han et system til de brugtes vej til vaskemaskinen.

»Jeg har sådan et ophængningssystem, hvor jeg hænger karkludene – og de våde viskestykker og håndklæder – til tørre. Der kan godt gå nogle dage, inden der er til en maskinfuld, derfor skal de ikke ligge i en klump og være våde, så de begynder at lugte,« siger han.

»Mikroorganismer og bakterier trives i fugtige miljøer, og nogle typer trives rigtig godt ved f.eks. 37 grader. Det skal man være opmærksom på.«

En karklud kommer overalt i et køkken.

»Man tørrer jo alt muligt af med den. Det kan være madaffald, jordbakterier fra de grøntsager, man renser, eller kødsaft. Typisk vil man tørre køkkenbordet af med den, og der kan sagtens ligge støv eller brødkrummer. Der kommer med andre ord masser af snavs af forskellig art på sådan en karklud, som man kan flytte rundt fra den ene overflade til den anden. Også derfor er det vigtigt at skifte den hyppigt ud,« uddyber Michael René.

»Fordelen ved en karklud er, at du kan folde den og tørre videre, og at du skyller den under varmt vand, men det gør den jo ikke ren.«

Man skal være varsom med at bruge karkluden til at tørre et skærebræt af, mener han.

»Man kan sige, at det er almindelig sund fornuft, men du skal altid overveje, hvor den klud har været, som du tørrer andre ting af med. Alle ved, at man skal passe på med kyllingekød, men det gælder også flere andre madvarer,« siger han.

60-80 grader

Han vasker som regel selv karklude ved 60 grader, medmindre der er kødsaft på. Så får de en 80 graders-vask. Han holder sig ikke fra at samle viskestykker, håndklæder og karklude i samme vask.

»Vaskemaskinen skal være fyldt efter anbefalingerne, og sæben skal doseres i forhold til vandets hårdhed. Desuden skal du tjekke, hvor høj en temperatur sæben vasker bedst ved. Du kan lige så godt få det optimale ud af vasken.«

Karkluden, som altid ligger klar, er nem lige at bruge til at tørre gulvet af med, hvis man har spildt noget.

»Det kan du godt,« siger Michael René, »men så skal den til vask med det samme. Det duer ikke først at tage gulvet, derefter bordet.«

Han foretrækker klart selv at bruge karklude af stof, aldrig engangsklude.

»Jeg bruger mit arsenal af almindelige klude. Selvfølgelig kan man vaske engangsklude og bruge dem flere gange, men nogle kan indeholde mikroplast, så der er et miljømæssigt perspektiv, man skal tage med.«

Michael René er også meget opmærksom på viskestykker og køkkenhåndklæder – og forskellen på de to. For det ene skal man bruge til service, det andet til hænder. Ikke begge dele.

»Man skal ikke først tørre sine hænder i et viskestykke og derefter bruge det til at tørre et rent glas af. Der er ingen grund til at overføre mikroorganismer og bakterier på den måde,« siger han.

»Derfor synes jeg, at man skal markere tydeligt, hvad der er til hvad.«

Også viskestykker og køkkenhåndklæder vasker han ved 60 grader. Det skal de kunne tåle, mener han, ellers må man købe nogle, der kan.

Apropos vask så får nye tekstiler hjemme hos ham altid en vask, inden de tages i brug.

»Man kan tydeligt mærke på nye viskestykker, at de bliver bedre til at suge vand efter en vask eller to. Dels får man fjernet det, de er overfladebehandlet med, dels får man dem vasket rene. Du ved ikke, hvor mange der har rørt og mærket på dem, inden du køber dem,« mener han.

»Derfor vasker jeg også altid nyt sengetøj, inden jeg tager det i brug. Selvom det er pakket ind, kan det sagtens have været med hjemme hos nogen, der har haft det ude, hvorefter det er pakket ind igen, som var det nyt og uberørt. Det formoder jeg, at de er dygtige til i butikkerne.«