Matilde kvittede et job med høj løn og fandt et nærvær som dengang, hun var barn på Bali
Mathilde havde et job som projektleder, men hun kunne ikke få timerne til at stemme med privatlivet. Så tog hun en beslutning.
»Mine forældre tog mig med ud at rejse i halve år ad gangen, da jeg var barn. Vi var rigtigt meget i Asien.
Jeg kan især huske, at min søster og jeg legede i nogle helt vildt store bølger på Bali. Min mor og far var der, det var rigtigt dejligt og hyggeligt. Vi var sammen. Alle havde tid. Nærværet. Det var bare os. Min søster er lidt ældre end mig, så jeg havde hende lidt for mig selv. Jeg var syv år.
Indtil for nogle år siden var jeg projektleder i Meyers Madhus i Aarhus. Al kærlighed til dem. Men vi har endnu et barn på vej, og det er hårdt at være væk fra små børn. Det kunne jeg ikke forlige mig med.
Så jeg stoppede. Uden at have et job på hånden.
Det har aldrig skræmt mig. Jeg kan huske, at jeg var lykkelig over, at jeg ikke havde et arbejde på bagkant af min barsel. Jeg kunne stille og roligt finde noget. Det stressede de andre i min mødregruppe sygt meget. De kunne ikke forstå, jeg kunne være i det. Det handler nok om, at man skal finde ud af, hvem man er.
Min mand og jeg var på et tidspunkt ude at rejse i et halvt år i en autocamper med vores søn. Det var også dejligt, men da vi kom hjem, skulle finde ud af, hvad vi ville. Bjarke, som har cafeen Go’ Kaffe i Skindergade trak i os. ”Kom herud til Ebeltoft”, sagde han. Nu har vi boet her i to år.
Vi blev hurtigt en del af et fællesskab, der opstod i Bjarkes café. Vi har mødt nogle, jeg normalt ikke ville møde, og det har været givende at mærke kærlighed fra forskellige mennesker.
Det gav mig modet til at springe ud i det, og så startede vi Bondelauget. De små, lokale landmænd har hænderne i jorden og har ikke tid til at markedsføre deres varer. Det gør vi i Bondelauget.
I begyndelsen lavede vi et marked hver fredag oppe hos Bjarke i caféen, og nu har vi lavet et samarbejde med Maltfabrikken om et marked den første lørdag i hver måned.
Der er 14 producenter i Bondelauget, og vi er fem i sekretariatet. Lige nu laver jeg en julekurv, så man kan købe så mange varer som muligt fra lokale smålandbrug til juleaften.
Førhen har jeg været meget corporate, forstået på den måde, at det var skønt at have en god stilling og en høj løn. Det stemte bare ikke overens med det, som jeg synes er dejligt i hverdagen.
Jeg tror, at man skal huske at prioritere efter ens egne værdier og ikke efter chefens. Jeg havde en del yngre medarbejdere, da jeg arbejdede i Meyers Madhus. Vi talte ofte om, at det vigtigste var, at vi ikke gik ned med stress frem for at nå en bestemt deadline.
Jeg har selv stået i det dér der med, at man helst ikke vil skuffe andre. Nu har jeg haft flere jobs, og jeg synes, jeg kan se tingene i et større perspektiv.
Det kræver erfaring og mod at ændre sit liv.
Hvis man først bliver etableret og ikke tror, man kan leve for mindre, er det svært at komme ud af. Og hvis dit arbejde er hele din identitet, er det også vanskeligt at forlade.
Nogle gange skal man tage beslutningen som ung. Hvis man først har et stort hus og en stor bil og skal betale af på det hele, er det svært at gå den anden vej. Der er vi heldigvis ikke nået til endnu.
Min søn Carl på fire år har ikke sovet så meget i nat, så nu kan jeg lige gå op og hente ham lidt tidligt i børnehaven. Jeg kan selv styre det.
Det har ændret mit liv til det bedre, at vi flyttede til Ebeltoft.«
Matilde Lund Vincentz, 31 år, Ebeltoft.
