Ordbog giver plads til bedekvinder og karrieremænd

Både en kvinde og en mand kan være bedemand. Det ved dem, der har besøgt en bedemandsforretning eller set branchens annoncer.

Men er det sprogligt korrekt at skrive bedekvinde?

Og hvad med nordmand, købmand, nullermand eller voldsmand. Skal sidste stavelse her kunne erstattes med kvinde eller person?

Hvis noget kan vække debat, er det sproget.

Ikke mindst når Retskrivningsordbogen, den officielle retskrivning for det danske sprog, tilføjes nye ord og stavemåder.

I 5. udgave af papirordbogen, som blev udsendt mandag, er der blevet plads til 2400 nye opslagsord - blandt dem en række med nye endelser i ord med mand og kvinde.

Forklaringen er stor opmærksomhed på ligestilling i samfundet og et ønske om mere kønsdiversitet, siger seniorforsker i nævnet Margrethe Heidemann Andersen.

Det er 12 år siden, sprogeksperter senest gennemgik ordbogen, og en ny udgave kom på gaden.

I den periode har Danmark haft to kvindelige statsministre, Helle Thorning-Schmidt (S) og nu Mette Frederiksen (S).

- De har medvirket til, at der er kommet en større bevidsthed om, at kvinder kan opnå de samme positioner som mænd. Vi har også haft kvindelige kandidater til præsidentembedet i USA, siger Margrethe Heidemann Andersen.

På baggrund af samtaler med et fagråd og andre ordbogsredaktører står hun bag udvælgelsen af de nye ord. Inden er de ord i den gamle udgave, der ender på mand eller kvinde, blevet gennemgået.

Cirka 200 ord sluttede på et af de to køn, flest på mand. Cirka 30 ord har fået en tilføjelse.

- Vi kom frem til, at der manglede ord, der ender på kvinde eller person. Dem skal der være flere af, hvis Retskrivningsordbogen skal følge med sprogets udvikling og afspejle det almene ordforråd, siger Margrethe Heidemann Andersen.

Under eksempelvis a indføres afholdskvinde, altmuligkvinde og ankerkvinde.

Også for det næste bogstav i alfabetet er der nyt, idet bedemand får kvindelig konkurrence. Men længe var bedekvinde faktisk på vippen, fortæller Margrethe Heidemann Andersen.

- Oprindeligt tænkte vi, at det var for tidligt. Men i løbet af redaktionsprocessen fandt vi ud af, at ordet alligevel skulle med, fordi der efterhånden er lige så mange kvinder som mænd i branchen.

Under et af de sidste bogstaver, v, tilføjes voldskvinde.

Derimod slipper sømand, nordmand, købmand, bussemand og nullermand. Et ord skal være udbredt i offentligheden for at komme med.

- Et nyt ord skal give mening. Og det gør nordkvinde for eksempel ikke, ligesom vi heller ikke ændrer orlogsmand, da det er en skibstype, siger Margrethe Heidemann Andersen.

Ændringerne går også den anden vej, for eksempel med karrierekvinde. I den nye udgave kan en mand være karrieremand.

Hundrede procent ligestilling bliver der dog ikke. Til det er der for mange ord, som ender på mand.

Men her er det vigtigt at have for øje, siger Margrethe Heidemann Andersen, at mange af dem ikke er i betydningen mand.

Nullermand og bussemand er eksempler på det. De er ikke en person, og derfor er det meningsløst med en kvindelig endelse.

Ændringer i Retskrivningsordbogen har før vakt debat. For eksempel i 1985, da majonæse blev optaget. Siden gled det ud igen, fordi de fleste foretrak det franske mayonnaise.

- Der er 67.500 ord i hele ordbogen, så det er en meget lille del, som er nye. Men da køn er noget, der vækker meget opmærksomhed, kan jeg godt forestille mig, at der kommer debat.

- Der er det vigtigt at huske, at vi jo ikke sidder og opfinder ord. Vi undersøger grundigt, om de bruges i forvejen, Margrethe Heidemann Andersen.

Det nye udgave af Retskrivningsordbogen udkommer både i en fysisk og digital udgave.