Fortsæt til indhold
Indland

Nyt rusmiddel spreder sig i hovedstaden - og der er grund til bekymring

Flere hospitaler i hovedstadsområdet oplever en stigning af patienter, der bliver indlagt med en overdosis af rusmidlet GHB. Nu forklarer eksperter, hvorfor stoffet er farligt, og hvordan det adskiller sig fra andre rusmidler.

Et nyt rusmiddel breder sig lige nu i København, og det har fået flere københavnske hospitaler til at slå alarm over stigningen af patienter, der bliver indlagt i forbindelse med en overdosis af stoffet GHB.

Men hvad er GHB?

Morten Hesse, der er psykolog og lektor ved Center for Rusmiddelforskning, beskriver det som et rusmiddel, hvis effekt minder om alkohol.

»Stoffet har en virkning, der på nogle måder ligner alkohol, men det beskrives som lidt mere præget af kærlighed og åbenhed,« fortæller han.

Selvom der er visse ligheder, er der dog særligt ét punkt, hvor GHB stiller sig ud.

»Rusen, man oplever som følge af GHB, adskiller sig fra andre stoffer ved at være meget kortvarig. I løbet af 20 minutter topper rusen, og den er væk i løbet af en time. Det betyder, at hvis man er meget afhængig af stoffet, skal man sætte et vækkeur for at tage en dosis om natten. Nogle vågner med voldsomme abstinenser,« siger han.

Ifølge Giftlinjens hjemmeside indtages GHB ofte i flydende form. Det beskrives som en klar og farveløs væske, som er svær at dosere, og derfor er der stor risiko for overdosis. I værste fald kan det medføre bevidstløshed, som leder til, at man stopper med at trække vejret.

GHB er heller ikke et stof, der bruges medicinsk i Danmark, fortæller Morten Hesse.

»Medicinsk bruges GHB ikke i Danmark, men i udlandet bruges det visse steder til narkolepsi, som er en tilstand, hvor man pludseligt falder i søvn uden varsel,« fortæller han.

Bruges med alkohol

Margit Anne Petersen, lektor ved Center for Rusmiddelforskning, fortæller, at hun primært kender til, at stoffet bruges i sammenhæng med alkohol. Hun fortæller, at hendes viden stammer fra undersøgelser om brug af rusmidler i nattelivet.

»De, der har taget det eller fået det i deres drink uden at vide det, oplever at blive mere fulde, end de ellers ville have været i forhold til, hvor mange genstande de har drukket. De oplever, at GHB virker forstærkende på rusen af alkohol, og det kan derfor være svært at skelne mellem alkoholens virkning og effekten af GHB,« forklarer hun.

Følgerne af brug af de to stoffer adskiller sig ligeledes.

»Det er afhængigheden og den store risiko for overdosis, der er det farlige ved GHB. I forhold til et stof som alkohol, der er skidt for både lever og nyre og hjerte, er GHB ikke giftig på den måde,« forklarer Morten Hesse.

Han har også et bud på, hvorfor det særligt er i hovedstaden, problemet er:

»Dem, der er meget grænsesøgende, søger ind mod de større byer. Hvis de kommer fra en mindre by, søger de ind mod en større by, fordi de søger et sted, hvor der sker lidt mere. Og så samler de sig, fordi de møder hinanden i storbyen.«

Samlet set vurderer Morten Hesse, at det kan blive en dyr affære for samfundet, hvis antallet af patienter fortsætter med at stige. Han forklarer, at det er en dyr patientgruppe, fordi de forløb, de gennemgår, koster samfundet mange penge. Nogle patienter skal tilmed gennem flere forløb for at komme ud af deres afhængighed.