Nu indføres screening af højtbegavede børn i folkeskolen

Nu skal de højtbegavede børn i folkeskolen findes.

Fra det nye skoleår skal danske folkeskoler screene deres elever for høj begavelse. Det gælder ikke alle elever, men derimod kun dem på første klassetrin, som skolen har en formodning om kunne have en høj IQ.

Screeningen indføres for at øge opmærksomheden på denne gruppe af elever og med håb om at rumme dem bedre i folkeskolen.

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er dog kritisk over for den nye screening.

Kommer I med indførelsen af den her screening til at gøre noget anderledes, end I gør i dag?

»Ikke andet end at vi har fået et screeningsredskab, som vi kan bruge, hvis vi er i tvivl,« siger Claus Hjortdal.

Han peger på, at folkeskolen altid har skullet målrette undervisningen, så den rummede alle. Derudover ser han en økonomisk barriere for at følge op på resultaterne:

»Nu har politikerne besluttet, at der skal laves den ekstra visning. Men der er ikke penge til at lave yderligere indsatser,« siger Claus Hjortdal.

Hos Begavet med Glæde kæmper man for højtbegavede børns forhold. Og næstformand Bo Andersen mener, at det er at foretrække, hvis folkeskolen kan rumme denne elevgruppe.

»Vi forventer, at der på skoler og i skoleledelser kommer mere opmærksomhed på den her børnegruppe. Det er ingen garanti for, at det enkelte højtbegavede barn vil opleve det bedre. Men vi tror, at færre vil opleve det meget skidt at gå i folkeskolen,« siger Bo Andersen.

Ny friskole for højtbegavede børn

Ved indgangen til det nye skoleår åbner friskolen Inge Lehmann Skolen ved Kolding målrettet børn med høj IQ. Den bliver én blandt flere af sin slags i Danmark.

Dorthe Kastberg er initiativtager og bestyrelsesmedlem på Inge Lehmann Skolen. Derudover er hun selv mor til højtbegavede børn, og som tidligere folkeskolelærer har hun erfaring med gruppens trivsel i folkeskolen.

Hun fortæller, at mange af deres kommende elever har oplevet, at de mistrivedes i folkeskolen.

»De har været vant til at være i en ramme, hvor de har følt sig forkerte. De har fået at vide, at de skal skrue ned for sig selv, at de er for hurtige eller for nørdede. Og hvis børn har en følelse af at være forkerte, så smuldrer deres selvværd,« siger Dorthe Kastberg.

Hun tror på, at screeningen i folkeskolen er et godt værktøj – men hun mener samtidig, at vi skal ud i fremtiden for at se langt af den:

»På sigt vil det blive rigtig godt, men jeg tror, at det er en supertanker,« siger hun og uddyber:

»På papiret kommer børnene helt sikkert til at profitere af det, men jeg tror, at der går mange år, inden vi kommer til at se en markant ændring i de her børns trivsel.«

Uenighed om børnenes sociale dannelse

Den nye screening af højtbegavede elever åbner også for en debat om børnenes sociale dannelse.

For i Skolelederforeningen mener Claus Hjortdal, på folkeskolen tilbyder børnene en dannelse, som de ikke kan få på de specialiserede friskoler.

»Højtbegavede børn kommer ikke kun til at være sammen med andre højtbegavede mennesker hele livet. Jeg tror, at vi skal blive bedre til at finde dialogen om, hvordan du kan være i et bredt fællesskab, samtidig med at du har nogle særlige vilkår,« siger Claus Hjortdal.

På Inge Lehmann Skolen mener man ikke, at børnene går glip af noget. Derimod mener Dorthe Kastberg, at en tryg ramme blandt ligesindede kan give børnene et nødvendigt overskud:

»Vi kan give dem fundamentet her, så de faktisk kender sig selv godt nok til at gå ud og navigere i verden omkring dem.«