Kæmper du med myrer indenfor? Sådan slipper du af med dem
Ifølge en insektforsker kan flyvemyrer inden døre være et udtryk for et problem, du som boligejer bør være opmærksom på.
Thomas Pape kender udmærket til flyvemyren. Ikke kun i kraft af sit virke som insektforsker og lektor ved Statens Naturhistoriske Museum.
Han har også haft sine problemer med myrer i privatregi.
»For at få plads til sig selv, sine æg og larver, smider myrerne sandet væk under fliserne. Det betyder, at fliserne synker, hvilket er meget irriterende. Så skal man lægge fliser om, hvilket jeg kender fra min egen terrasse.«
Egentlig er det ikke flyvemyren i sig selv, der er problemet. Den er snarere en varsel om et.