Særlig pulje kan give københavnerne falske forventninger om en grønnere by: »Man skal være optimist, for at det ikke bliver greenwashing«

I et parcelhuskvarter på Amager står 146 snorlige vejtræer.

De kostede 350.000 kroner, viser aktindsigt til Jyllands-Posten. De blev plantet i 2023 og er en del af et projekt, som kommunen har kastet millioner af kroner efter. Men nu bliver projektet kritiseret for at tendere til greenwashing.

I 2023 afsatte Københavns Kommune i alt 50 mio. kr. til »et vildere København«.

En del af pengene går til en såkaldt biodiversitetspulje. I alt er der blevet afsat omkring 14 mio. kr. til puljen – herunder 8 mio. kr. de næste to år, viser Jyllands-Postens aktindsigt.

Borgerne i København kan ansøge puljen, hvis de vil »skabe mere og bedre bynatur i København« og »pleje naturen«, så insekter, fugle og smådyr trives.

Der er bare ét problem, siger eksperter: Tiltagene har formentlig ingen effekt på netop biodiversiteten.

»I en by er der relativt lidt, man kan gøre for biodiversiteten,« siger Anders Barfod, lektor ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i biodiversitet.

Det er hans kollega Jens-Christian Svenning enig i. Han er professor og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO) på Aarhus Universitet.

Han peger særligt på, at de små projekter på ingen måder opvejer for den skade, der sker, når man f.eks. rydder store områder natur for at bygge boliger.

»Der skal virkelig meget til, før småtteriprojekter rundtomkring i København på nogen måde kan kompensere for f.eks. at ødelægge et stort naturområde. Der skal man være optimist, for at det ikke bliver greenwashing,« siger Jens-Christian Svenning.

Urealistiske forventninger

I værste fald kan puljen give københavnerne en forventning om, at blomsterbede og insekthoteller gør en forskel for biodiversiteten i byen, mener Anders Barfod.

»Borgerne skal ikke have urealistiske forventninger,« siger han.

I 2023 blev der tildelt støtte til 66 projekter til en samlet sum af 2 mio. kr.

Pengene er gået til projekter som vejtræer, bylandbrug, vandhuller, facadeplanter, insekthoteller og blomsterbede.

»Få kvadratmeter har generelt set ikke rigtig effekt. Især hvis det ligger fuldstændig isoleret i et kæmpestort område, hvor der ellers ikke er noget natur,« siger Jens-Christian Svenning.

For at få god natur skal man uden for byen, hvor der er store sammenhængende områder, forklarer de to forskere. Målet er at få natur, som udvikler sig uden indblanding fra mennesker.

Samtidig er det bedre at bevare gamle træer end at plante nye, fordi et gammelt træ har mere værdi for biodiversiteten. Mange arter har desuden svært ved at sprede sig.

Anders Barfod understreger, at han ikke kritiserer beslutningen om at få mere grønt i bybilledet.

»De skal sige det, som det er. Det er byforskønnelse, som kan bidrage til borgernes mentale velvære. Vi kan godt lide at høre fugle, der pipper, og vi vil gerne se flotte træer og farvede blomster. Det er fint nok. Man skal bare ikke foregøgle, at det batter noget i det store regnskab,« siger han.

Blomsterbede med vilde planter og vandhuller kan fungere som klimasikring, ligesom vejtræer kan tilbageholde vand og give skygge.

De kan ligeledes tiltrække insekter og andre dyr som fugle og pindsvin, medgiver Anders Barfod:

»Men det bliver ikke et velfungerende økosystem, og det bliver ikke vanvittig varieret natur.«

»Det er ret meningsløst«

Helle Bonnesen sidder i borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for Det Konservative Folkeparti, hvor hun er medlem af Teknik- og Miljøudvalget.

Hun mener, at pengene bliver prioriteret forkert.

»Det er en pulje med en forkert præmis. Den bliver brugt på at klatte pengene væk i stedet for at tage fat om nældens rod. Det er ret meningsløst at lave de her projekter,« siger hun.

Hun fremhæver Femøren og Amager Strandpark som steder, hvor hun mener, at pengene kunne blive brugt bedre.

Derudover er der planlagt grøn beplantning i Nordhavn, Jernbanebyen og området omkring H.C. Ørstedværket, som Helle Bonnesen mener, man bør komme hurtigere i gang med.

»Det er ærgerligt, at man prioriterer pengene på nytteløse projekter frem for at gå i gang med nogle af de grønne initiativer, som vi har aftalt, og som er simple og en del af begrønningen af København,« siger hun.

Hvad tænker du om, at man har bygget på Amager Fælled, som netop er et eksempel på et stort naturområde?

»Man har bygget på 4 pct., der hvor der tidligere har ligget en giftgrund og en campingplads. Så jeg synes ikke, at der er tale om et gevaldigt indhug i Amager Fælled,« siger hun og fortsætter:

»Det var en politisk beslutning, så man kunne skabe økonomi til at lave metroen. Metroen har en anden miljøpositiv virkning, i og med at vi får folk over i den kollektive transport,« siger Helle Bonnesen.

Kræver national strategi

Hvis man vil rykke på biodiversiteten, kræver det en indsats på tværs af kommunerne, mener Anders Barfod.

»Naturen respekterer ikke kommunegrænserne,« siger han.

Det er Helle Bonnesen enig i.

»Der skal national strategi til. Men når vi har penge, vi kan bruge på grønne initiativer, skal vi selvfølgelig gøre det med omtanke og ikke falsk varebetegnelse om, at det er biodiversitet,« siger hun.

Anders Barfod påpeger, at man i Københavnsområdet har mulighed for at lave “naturkorridorer”, ligesom man kunne udlægge nogle af øerne i Københavns havn til grønne øer.

Man kan også komme rigtig langt ved at give plads til naturen, når man udvider byen, mener Jens-Christian Svenning.

»Først og fremmest for menneskernes skyld, men også for byen,« siger han.

Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Line Barfod (EL) er på ferie og stiller derfor ikke op til interview.

Hendes sekretariat påpeger, at Helle Bonnesens parti, Det Konservative Folkeparti, var med til at godkende budgettet i 2023, der forlængede biodiversitetspuljens levetid.

Til det siger Helle Bonnesen:

»Hvis Konservative alene havde haft mandaterne, var det ikke sket. Vi ville have prioriteret et reelt grønnere København og ikke småprojekter, der bl.a. er endt med at være hundetoiletter.«