En professor advarer mod Vitaepro, en anden professor vil ikke tage håbet fra dem, der tror, at det virker

Du har uden tvivl set reklamerne, og nu kommer en professor med en advarsel.

Igen og igen kan hun konstatere, at influencere med mange følgere og stor gennemslagskraft på sociale medier kommer med en anbefaling, som hun synes er helt skør – og ifølge hende kan være direkte farlig.

»Det er frustrerende, at influencernes budskaber slår mere igennem, end når jeg og mine kolleger på universiteterne går ud og siger, at det ikke har nogen effekt og faktisk kan være direkte farligt,« siger Susanne Gjedsted Bügel, der er professor i sundhed og ernæring på Københavns Universitet.

Selvom hun tidligere har gjort opmærksom på det, må hun konstatere, at hendes opråb ikke har den store effekt:

»Det er, som om en stor del af befolkningen tror mere på influencerne end på mig.«

Det handler om kosttilskud – og ikke mindst Vitaepro, som i stor stil bliver markedsført af kendisser som danseren Thomas Evers Poulsen og de tidligere tv-værter Line Baun Danielsen og Lisbeth Østergaard.

Line Baun Danielsen og Lisbeth Østergaard er som omtalt i Jyllands-Posten forleden også blandt de influencere, som markedsfører kollagenproduktet Oslo Skin Lab som et middel mod rynker.

Begge produkter er ejet af det norske konglomerat Orkla, som i 2021 betalte 2,3 mia. kr. for Nutra Q, der står bag Oslo Skin Lab og Vitaepro. Orkla er en gigant, der leverer mærkevarer inden for fødevarer, chips og snacks, konfekture, sundhed og personlig pleje, tekstil, vaskemidler, maleudstyr og vaskemidler.

Risiko for forgiftning

Susanne Gjedsted Bügel fortæller om en Vitaepro-reklame, som har vakt hendes harme.

I reklamen sidder Line Baun Danielsen med et helt bord fyldt med frugt, grønt og fisk:

»Alt det her kan jeg jo slet ikke spise,« siger den tidligere tv-vært, »men jeg kan få det hele i én pille.«

»Hvad er det dog for noget sludder, for så meget skal man jo slet ikke have, og alt det kan ikke være i én pille. Det er helt skørt. Det, vores krop har behov for, er inden for de mængder, vi kan spise os til, og spiser man varieret og sundt, er der ingen grund til at supplere med Vitaepro eller andre kosttilskud,« siger hun.

Susanne Gjedsted Bügel pointerer, at man godt kan føle, at Vitaepro har en effekt, selvom det objektivt ikke kan måles.

»Hvis nogen føler, at det virker, kan jeg ikke modbevise det. Der kan være en placeboeffekt. Hvis folk indtager et uvirksomt stof, kan de opleve en effekt, blot fordi de tror, at det virker. Der kan være en masse psykologi involveret i det,« forklarer hun.

Kan det være godt at tage Vitaepro?

»I bund og grund kan det være lige så godt som at tage et kalktilskud, altså en placebotablet, bare man tror på det.«

Kan der være en risiko ved det?

»Ja, der er en risiko, hvis man i forvejen spiser en varieret kost, for så kan man få en overdosis af vitaminer og mineraler. Og det er derfor, at vi går ud og advarer mod det. Flere og flere studier tyder på, at der er risiko for forgiftning, hvis man får en større dosis vitaminer og mineraler, end man har brug for. Det er potente, virksomme stoffer, der har en effekt i kroppen. Får man for meget, har det en negativ effekt,« siger professoren.

En lidt for smart fidus

Robin Christensen er professor i biostatistik og klinisk epidemiologi ved Parker Instituttet, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital i København og Klinisk Institut, Syddansk Universitet i Odense, hvor han bl.a. forsker i kriterier for dokumentation af behandlinger – herunder også kosttilskud.

En stor del af hans forskning udspringer fra reumatologi og ortopædkirurgi, bl.a. forståelsen af den samlede patientoplevelse – mulige placeboeffekter, også kaldet kontekstuelle effekter – altså de mekanismer, der sker i hjernen, når patienten oplever en helbredende eller lindrende effekt ved noget, selvom virkningen ikke kan dokumenteres videnskabeligt bedre end øvrige behandlinger.

Han var også ekspert i tv-programmerne ”Kan man tænke sig rask”, og han er optaget af den kliniske debat, hvor den samlede patientoplevelse betragtes som en kontekstuel effekt snarere end en placebo, da det handler om at lindre snarere end at dokumentere effekt.

Robin Christensen er enig i, at Vitaepro aldrig har vist nogen dokumenteret virkning, og han kalder Vitaepro »en lidt for smart fidus«, fordi der antydes en synergieffekt ved at blande en række stoffer sammen i en tablet, der muligvis enkeltvis tidligere har vist effekt i etableret evidensbaseret forskning.

Den kontekstuelle effekt

Han mener således, at det »ikke er svært at hidse sig op over Vitaepro«, og at det er naivt at tro, at større mængder af olier, vitaminer og mineraler bare er godt. Men samtidig mener han, at man ikke skal tage håbet fra de mennesker, som faktisk oplever, at de har gavn af det.

»Hvis Orkla, der ejer Vitaepro, troede på, at virkningen kunne dokumenteres, ville selskabet skynde sig at lave et studie, der kunne dokumentere det. Det er indiskutabelt, for det ville give de helt store penge, og behandlingen ville komme ud til flere patienter. Men Orkla er for strategisk til at lave det studie. Selskabet vil hellere bruge penge på marketing end på forskning, for forskning kan man slå sig på,« siger han.

Men er det ikke et problem?

»Jo, men det er ikke forbudt. Og håbet kan være godt. Hvis nogen har glæde af at tage et kosttilskud, kan det jo være positivt for dem. Der er brug for håb, selvom jeg også må sige, at det her simpelthen er for smart en fidus,« siger han.

Han forklarer, at smertelindring er et område fuldt af alternativ behandling og kosttilskud. For at illustrere, at placebo – eller det, som Robin Christensen kalder den kontekstuelle effekt – virkelig kan gøre en forskel for folk, der har smerter, fortæller han om et stort studie af glukosamin, der oprindeligt var godkendt af Sundhedsstyrelsen som et lægemiddel mod slidgigt.

Patienterne kunne dengang få glukosamin ordineret på recept med tilskud fra staten. Men det største studie af sin art viste, at selvom 64 pct. af deltagerne oplevede en god effekt på glukosamin, havde 60 pct. samme positive effekt på placebo. I forlængelse af studiet blev det offentlige tilskud til glukosamin fjernet, da det ikke kunne vises at være bedre end så meget andet.

Han fortæller, at den kontekstuelle effekt også spiller en stor rolle, når det gælder etablerede lægemidler som Pinex, Pamol og Panodil. Studier viser, at blot det at tage pillen, og at man tror på, at den virker, gør den største forskel (88 pct.), når man lindrer smerter hos gigtpatienter.

Tre mineraler

Kapslen fra Vitaepro indeholder bl.a tre mineraler: zink, mangan og selen. Ifølge Susanne Gjedsted Bügel, som også har været ude med sin advarsel i Sundhedspolitisk Tidsskrift, får man dækket sit behov for de tre mineraler gennem varieret kost. Kun veganere skal være opmærksomme på at få zink nok. Til gengæld skal man ikke have for meget mangan, for det kan medføre en forgiftning,

Susanne Gjedsted Bügel forklarer, at man skal forstå, at det handler om at få den rigtige dosis af en række vitaminer og mineraler, men ekstra meget er ikke ekstra godt. Tværtimod.

»Når man tager kosttilskud, får man en større dosis af noget, som kroppen allerede har, og i værste fald kan det virke modsat. F.eks. er D-vitamin godt mod ømme muskler, men kun i den anbefalede dosis. Tager man to Vitaepro-kapsler dagligt, får man dobbelt af den anbefalede dosis af D-vitamin, og så risikerer man, at det får en modsat effekt. Ekstra D-vitamin har kun en god effekt, hvis man mangler det,« forklarer hun.

Vitaepro-kapslen har ifølge Susanne Gjedsted Bügel en fin dosis af omega 3-fedtsyrer, og det er det eneste kosttilskud, som anbefales til alle, der ikke spiser fisk et par gange om ugen.

»Spiser man ikke forskellige fisk, er det godt at tage et tilskud af fiskeolier. Men jeg anbefaler, at man køber fiskeoliepiller og ikke en kapsel med alle mulige andre ingredienser, som vi hverken mangler, eller som er officielt anbefalede,« siger hun.

Penge og motiv

Susanne Gjedsted Bügel mener, at influencerne burde holde sig for gode til at reklamere for kosttilskud på den måde, som de gør for Vitaepro.

»Men i bund og grund er det jo virksomheden, der sælger produktet, som har besluttet, hvordan reklamerne skal se ud, og kan influencerne ikke tjene penge på andre måder end ved at stille op i tvivlsomme reklamer, er det måske forståeligt nok, at de gør det.«

Og de har mange følgere ...

»Ja, og det er et problem, for deres følgere tror mere på dem end på sådan én som mig og mine kolleger, der er ansat på et universitet og ved noget om det, vi taler om. Vi har læst om det, undersøgt det og siger det, vi mener, uden at vi har kommercielle interesser i at komme med et bestemt positivt budskab.«

Robin Christensen er enig:

»Penge har aldrig været godt for troværdig formidling. Ved en sandhedskilde, der får penge, kan man ikke styre motivet.«

Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få Line Baun Danielsen, Thomas Evers Poulsen og Lisbeth Østergaard i tale.

I et skriftligt svar afviser Jacob Kofoed Rasmussen, chef for Vitaelab Danmark, at der skulle være nogen fare forbundet med at indtage Vitaepro:

»Mængderne af antioxidanter og vitaminer, du får gennem den anbefalede dosis VitaePro, er under Fødevarestyrelsens vejledende værdier for maksimalt indhold i kosttilskud.«

Ifølge en professor er langt de fleste danskere dækket ind og har ikke brug for kosttilskud. Undtagelsen er fiskeolier, hvis man ikke får fisk nok, og måske D-vitamin i vinterhalvåret. Hvorfor mener I, at man alligevel skal tage Vitaepro?

»Hvis du dagligt kan opretholde en sund og varieret kost og for eksempel får nok fed fisk, frugt og grøntsager, behøver du nødvendigvis ikke at indtage kosttilskud. Forskellige undersøgelser og rapporter har vist, at langtfra alle danskere har en optimal kost, hvor de får nok næringsstoffer gennem maden. For dem, der ikke får nok vitaminer og næringsstoffer gennem kosten, kan kosttilskud være et meget godt supplement,« lyder det fra Jacob Kofoed Rasmussen.