Kommission foreslår at nedlægge regionerne
Efter mere end et års arbejde fremlægger regeringens Sundhedsstrukturkommission dens tre modeller for, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal indrettes. Der lægges op til markante forandringer.
Skal fremtidens sundhedsvæsen styres centralt fra København, eller skal beslutningerne stadig træffes mere lokalt ude i regionerne?
Decentralisering eller centralisering?
Det er store spørgsmål, som regeringens sundhedsstrukturkommission har overvejet det seneste år, og det er næsten lige så store forandringer, som de ni medlemmer nu lægger op til.
Tirsdag har kommissionens overrakt dens rapport til sundhedsminister Sophie Løhde (V) og præsenteret tre bud på en helt ny indretning af sundhedsvæsenet i Danmark.
I to af modellerne forsvinder de fem regioner, som vi kender dem.
Regionerne har haft hovedansvaret for at drive og administrere det danske sundhedsvæsen, siden de blev skabt i 2007 ved sammenlægningen af de 13 amter. På Christiansborg har regionernes skæbne dog været diskuteret næsten lige så længe, som de har eksisteret.
»Hvis vi følger væsentlige dele af vores anbefalinger, vil vi få et sundhedsvæsen, som er væsentlig bedre i fremtiden,« siger kommissionens formand Jesper Fisker under præsentationen, som finder sted på Holbæk Sygehus.
Her er de tre modeller, som Sundhedsstrukturkommissionen foreslår:
Regionerne nedlægges og erstattes af nye
De nuværende fem regioner nedlægges og erstattes af 8-10 sundheds- og omsorgsregioner rundt om i landet, som får det samlede ansvar for sygehuse, almenmedicinske tilbud og den øvrige praksissektor.
Samtidig får de ansvaret for en række opgaver på sundheds- og ældreområdet, som i dag bliver løst af kommunerne. Det vil give et »entydigt politisk ansvar«, og skabe klarhed om ansvarsfordelingen, skriver kommissionen.
Hver sundheds- og omsorgsregion skal ledes af 21-25 direkte valgte politikere, ligesom de nuværende regioner.
Men fordi antallet af regioner stiger fra fem til 8-10, kommer beslutningerne tættere på de borgere, som bor i de pågældende områder, mener kommissionen.
Regionerne nedlægges, og staten overtager
Også i model 2 foreslår kommissionen at nedlægge regionerne. I stedet skal staten overtage myndigheds- og driftsansvaret for sygehuse, almenmedicinske tilbud og den øvrige praksissektor samt en række opgaver på sundheds- og ældreområdet, som kommunerne i dag løser.
Sundhedsministeren får det politiske ansvar for hele sundhedsvæsnet.
Dog foreslår kommissionen, at der bliver lavet én central bestyrelse og driftsorganisation i ministeriet, som har det overordnede driftsansvar med ansvar for den samlede økonomi (drift og anlæg) og centrale HR-funktion.
Den daglige drift skal varetages af 8-10 decentrale, administrative enheder med en decentral bestyrelse for hver enhed.
Fordelen med denne model er, at det politiske ansvar placeret ét sted. Men en så »markant centralisering af det politiske ansvar« kan også være en ulempe, påpeger kommissionen.
Regionerne består, men ikke nødvendigvis dem alle
I kommissionens tredje model overlever regionerne og skal fortsat have ansvaret for sygehuse og praksissektoren, mens kommunerne beholder deres nuværende opgaver på sundheds- og ældreområdet.
Regionernes opgaver skal dog være »smallere« end i dag og alene handle om sundhedsvæsnet.
Antallet af regioner kan ændre sig, da kommissionens model indeholder to varianter: Én variant, hvor antallet af regioner bevares på fem, og én variant, hvor det skæres ned til tre.
Regionernes nuværende politiske styreform skal ændres blandt andet med oprettelse af geografisk forankrede nærudvalg.
Desuden skal regionernes økonomi målrettes indsatserne i det primære sundhedsvæsen – kort sagt lægepraksisser frem for hospitaler. Formålet er at sikre et øget regionalt fokus på, at flere opgaver fremover klares lokalt frem for på sygehusene.
Sundhedsreform på vej
Kommissionen peger ikke på en foretrukken model. Til gengæld præsenterer den seks »tværgående« anbefalinger, som kan gennemføres, uanset hvilken af de tre strukturmodeller, politikerne vælger.
Sundhedsminister Sophie Løhde vil ikke lægge sig fast på én bestemt model endnu, men regeringen har »svært ved at se for os«, at kommunerne ikke længere skal have ansvaret for plejehjem, madservice og lignende borgernære opgaver på ældreområdet, fastslår Løhde.
Hun siger dog også, at regeringen er »åben« over for at »se nærmere på«, hvor forskellige opgaver kan placeres i en ny sundhedsstruktur.
»Det arbejde går vi nu i gang med« siger hun.
Kommissionens anbefalinger skal nu danne grundlag for en ny sundhedsreform, som SVM-regeringen vil præsentere efter sommerferien og forhandle med Folketingets partier i løbet af efteråret.
Først skal de tre regeringspartier dog blive enige med hinanden.
Som Venstre-statsminister forsøgte Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, to gange at nedlægge regionerne uden held. Begge gange kom et folketingsvalg og et rødt regeringsskifte i vejen for planerne.
Sundhedsstrukturkommissionen blev nedsat af netop SVM-regeringen i marts 2023 som et kompromis, der udsprang fra regeringsforhandlingerne på Marienborg.