Fortsæt til indhold
Indland

Prisen er lige sat ned: Tusindvis af patienter mister tilskud til populær diabetesmedicin

Diabetesforeningen frygter dårligere diabetesbehandling, usikkerhed og mere ulighed i sundhed.

Hvis man har diabetes, så skal man have tilskud til diabetesmedicin.

Men det bliver fremover sværere at få tilskud til den type diabetesmedicin, som samtidig hæmmer appetitten.

Lægemiddelstyrelsen strammer fra november nemlig tilskudsreglerne for danskere med type 2-diabetes. Målet er at spare på de offentlige udgifter.

Over 100.000 patienter fik i 2023 såkaldt GLP-1-medicin med tilskud, men data viser, at mange af de patienter, der i 2023 var i behandling med en GLP-1-analog, ikke havde prøvet de billigere typer diabetesmedicin, der er anbefalet på lige fod i myndighedernes behandlingsvejledninger. Det går ikke længere, fastslår styrelsen.

GLP-1-analog-medicin er bl.a. det, der omfatter den omdiskuterede Ozempic-medicin.

»På trods af anbefalingerne viser forbrugsdata, at der de senere år har været et stort antal nye diabetespatienter, der er startet direkte på GLP-1-analoger uden at have prøvet de billigere alternativer,« skriver Lægemiddelstyrelsen, der samtidig understreger, at det er »mest rationelt« at starte behandling med de billigere alternativer, og at kun de patienter, som ikke kan behandles med disse, bør skifte til behandling med GLP-1-medicin.

Medicintilskudsnævnet har anbefalet Lægemiddelstyrelsen at fjerne det generelle tilskud til den slankende diabetesmedicin Ozempic, og regionerne har krævet nye værktøjer til at tøjle udgifterne til produktet. Sidste år steg regionernes udgifter til tilskudsmedicin med 1,4 mia kr., og det var især den eksplosionsagtige interesse for Ozempic samt adhd-medicin, der slog bunden ud af pengekasserne. 4.900 borgere fik sidste år tilskud til medicinen uden at have diabetes.

»I de danske behandlingsanbefalinger er der andre typer diabetesmedicin, der anbefales på lige fod med GLP-1-analogerne til de forskellige patientgrupper. Derfor er det mest rationelt at starte behandling med de billigere alternativer, og kun de patienter, som ikke kan behandles med disse, bør skifte til behandling med GLP-1-medicin,« skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

Ændringen betyder, at mange patienter i stedet skal flyttes over på billigere diabetesmedicin. Styrelsen vurderer, at der er tale om godt halvdelen af de nuværende brugere af GLP-1 analoger.

Diabetesforeningen er ikke tilfreds med de nye retningslinjer:

»Det skaber utryghed for de omtrent 49.000 mennesker, som nu risikerer at skulle igennem et medicinskift. Det kan betyde, at deres diabetes vil være mindre velbehandlet i den periode, hvor den anden medicin skal testes. Det kan være forbundet med stor usikkerhed at skifte medicin,« siger forskningschef Tanja Thybo fra Diabetesforeningen.

Foreningen ser også afgørelsen fra Lægemiddelstyrelsen som en bureaukratisk løsning, der er baseret på manglende tillid til lægerne, og som kan risikere at skabe endnu mere ulighed i sundhed, fordi de 49.000 mennesker kan risikere at blive opkrævet et gebyr ved lægen på op til 500 kr. for ansøgningen om enkelttilskud.

»Vi er meget bekymrede for, om ansøgningerne om enkelttilskud vil afholde nogle patienter fra den bedst mulige behandling, når de nu skal betale for, at lægen revurderer deres situation. Ofte hænger en ustabilt reguleret diabetes også sammen med at være socialt udsat,« siger forskningschef Tanja Thybo i en pressemeddelelse.

Dyr medicin

Ozempic, som produceres af medicinalvirksomheden Novo Nordisk, er meget dyrere end anden diabetesmedicin. Prisen har svinget i 2023, men medicinen koster typisk 17.000-24.000 kr. årligt pr. patient, mens anden diabetesmedicin koster 5.100-5.700 kr.

Novo Nordisk har netop sat prisen på Ozempic ned med 34 pct. Det vil spare staten for omkring 500 mio. kr. om året, men ifølge Lægemiddelstyrelsen er produktet dog stadig ca. dobbelt så dyrt som det mest relevante behandlingsalternativ (SGLT-2-hæmmer), mens de andre typer diabetesmedicin er endnu billigere. Hertil kommer den økonomiske gevinst, der følger af den strammere klausul, for hvis klausulen bliver fulgt for alle diabetespatienter, vil omtrent halvdelen af de nuværende GLP-1-brugere komme over på en billigere medicin, mener styrelsen.

»Vi er landet på en beslutning, som flugter med de faglige behandlingsvejledninger og vurderingerne fra Medicintilskudsnævnet, og som sikrer, at vi reducerer de offentlige udgifter til medicintilskud. Dertil kommer den sidegevinst, at lægerne ikke behøver bruge ressourcer på at ansøge om enkelttilskud,« siger enhedschef Kim Helleberg Madsen, Lægemiddelstyrelsen.

Den nye, strammere klausul på tilskuddet træder i kraft 25. november 2024.