Efter falsk video med Mette Frederiksen ser eksperter en voksende trussel mod demokratiet
Såkaldte deepfake-videoer skabt af kunstig intelligens er snart så overbevisende, at man ikke kan se forskel på virkelighed og manipulation. Det vil ifølge eksperter sætte vores demokratiske processer på prøve og vil allerede kunne få betydning, næste gang danskerne skal i stemmeboksen.
Vi er med hastige skridt på vej ind i en fremtid, hvor vi ikke længere kan stole på det videomateriale, vi ser, og hvor vi risikerer at blive manipuleret med, uden at vi opdager det.
Allerede ved det forestående valg til Europa-Parlamentet i juni skal vælgerne forholde sig til en ny digital virkelighed.