Udbetaling for danefæ slår igen rekord
Antallet af fund af danefæ er steget voldsomt i en årrække, i takt med at flere danskere forsøger sig om amatørarkæologer med metaldetektorer i den danske muld.
Udstyret med en bippende metaldetektor finder stadig flere danskere tusindvis af genstande, som har ligget skjult i jorden fra forfædrenes tid.
Danskernes jagt på danefæ i den sorte muld er så hastigt stigende, at udbetalinger for findeløn for tredje gang på få år sætter rekord.
Sidste år udbetalte Nationalmuseet 8,95 mio. kr. i danefægodtgørelse. Det er mere end otte gange højere end 10 år tidligere.
Familier og unge leder med
Hobbyen var engang mest forbeholdt nørdede, mandlige amatørarkæologer. Men den er nu samlet op af også unge, kvinder og familier, som alle dermed bidrager til at redde historiske genstande, før de risikerer at gå tabt.
Visse fund er så særlige, at de erklæres for danefæ. Som en belønning får finderne den særlige findeløn – danefægodtgørelse.
Udbetalingerne i 2023 var 3,75 mio. kr. højere end året inden og knap 1 mio. kr. mere end den hidtidige rekord fra 2020.
Samtidig har antallet af danefæ generelt været markant stigende.
»Der kommer flere detektorførere til, og der søges i nye områder,« siger museumsinspektør Line Bjerg fra Nationalmuseet.
»Hobbyen har en bred appel, fordi det kombinerer flere faktorer: Motion, natur og et fællesskab, fordi man ofte går sammen med nogen. Og så er der spændingsmomentet i, om man finder noget. Mange vil gerne bidrage til vores fælles kulturarv, og medieomtalen af de mange spændende fund har nok også en selvforstærkende effekt,« siger hun.
De seneste år er der gjort særligt mange fund i Nordjylland, på Bornholm og Vestsjælland, mens der også begynder at dukke mange fund op fra Syd- og Sønderjylland.
Her fandt detektorførere eksempelvis i 2016 Fæstedskatten, som er den største kendte guldskat fra Vikingetiden i Danmark.
Guldet vejer næsten 1,5 kg og tæller blandt andet en guldkæde, armringe, et guldspænde og flere vedhæng af guld.
Hapser detektorførere
Lars Grundvad er museumsinspektør på Museum Sønderskov i Vejen Kommune, hvor Fæstedskatten blev fundet og netop nu er udstillet.
»Vi er meget glade for vores samarbejde med de lokale detektorførere. I det her tilfælde kontaktede tre amatørarkæologer os, da de havde fundet tre guldarmringe i jorden. Siden holdt de og vi det hemmeligt, mens der blev ledt videre efter det, der nu er Vikingetidens største guldskat,« siger han.
Han har gode kontakter med mange detektorførere.
»På hjemmesiden dime@metaldetektorfund.dk registrerer mange deres fund. Der har jeg en museumsprofil og adgang til at se alle fund, som bliver lagt op i Vejen Kommune, og dermed er det jo lettere at hapse nye detektorførere. Så kan jeg kontakte dem, hvis de finder noget spændende. Med tiden får man et nært professionelt forhold, hvor jeg også kan komme med en hurtig professionel vurdering af det, de har fundet. Men jeg kan også bruge deres store viden nogle gange,« siger han.
I 2023 blev der indleveret 20.859 genstande til danefævurdering på Nationalmuseet. Det er kun overgået i 2021 på grund af et ekstra stort efterslæb efter coronanedlukningen.
Den store mængde materialer er en udfordring for Nationalmuseet.
»Men det er vigtigt, at vi får reddet de her genstande til fremtidig forskning. De skal ikke rasle rundt ret mange år i pløjelaget, før de er ødelagt, og vi dermed går glip af vigtig viden,« siger museumsinspektør Line Bjerg.
Det er unikt for Danmark, at helt almindelige mennesker må gå på jagt efter historiske genstande i jorden. Det er forbudt i de fleste lande. Men siden år 1241 har det i Danmark været lov, at danefæ skal afleveres til kongen.