»Man kan inspirere et barn. Man kan ikke konstruere det«
Hun var den første kvinde i familien til at få sit navn på stamtræet. I et stort interview fortæller Malala Yousafzais far, Ziauddin Yousafzai, hvordan man opdrager et barn til at vinde Nobels fredspris.
Når man taler med Ziauddin Yousafzai, taler man med hans øjne.
De er milde, mørkebrune og besidder en evne til at trænge ind i ens inderste og hive det varmeste, man indeholder, med ud derfra. De har set pakistanske fædre fængsle deres døtre i misforstået kærlighed og erklæret krig mod Talibans forbud mod pigers skolegang.
Lige nu – en vinterdag på Hotel Koldingfjord – er de våde.
Blodkarrene røde.
»Undskyld,« siger han.
»Hun har stadig det samme smukke hjerte.«
Det er sin datter, han taler om.
Malala Yousafzai eller ”Jani”, som han kalder hende: sjæleven.
Hun er den yngste vinder af Nobels fredspris nogensinde og besejrer af døden. Forunderligt nok er det et minde fra hendes barndom i Pakistan, der får Ziauddin Yousafzai til at græde.