»Jeg synes, det er fint at have en Eskimovej. Det passer meget godt ind«

»Vi mener ikke, at et moderne demokrati behøver en Eskimovej.«

Sådan lyder meldingen fra byrådsmedlem i Aarhus Kommune Steffen Wich (S), efter at navnet på en lille villavej i den nordlige del af Aarhus har skabt røre i Teknisk Udvalg.

Eskimovej kom op at vende, da medlemmerne diskuterede forslaget om at navngive en del af Grøndalsvej i Viby efter tegneren Kurt Westergaard. I den sammenhæng fremhævede Socialdemokratiet villavejnavnet som et eksempel på et navn, de ikke mente levede op til kriterierne for et vejnavn.

»Der er en årsag til, at vi bringer det frem. Det er, fordi det er nødvendigt og sundt. Vi skal ikke rive statuer eller bygninger ned, men vores samfund ændrer sig, og derfor skal vi tage den her debat,« siger Steffen Wich (S), der selv kunne forestille sig at opkalde vejen efter den grønlandske politiker og kvindeforkæmper Kathrine Chemnitz.

Eskimovej ligger i et villaområde med vejnavne, der er relaterede til Arktis. Blandt andet er der veje som Polarvej, Thulevej og Nordlysvej. Efter Socialdemokratiet gjorde opmærksom på vejen, har det vist sig, at en borger har klaget over vejnavnet før.

Men idéen om et nyt navn til Eskimovej møder modstand fra Danmarksdemokraterne.

»Jeg synes, det er fint at have en Eskimovej. Det passer godt ind i området. Der har været én enkelt borger, der har klaget. Jeg ser det mere som en principiel diskussion,« lyder det fra Jakob Søgaard Clausen (DD), der er medlem Teknisk Udvalg i Aarhus Byråd.

Men er det ikke fint at ændre vejnavnet ud fra et princip om, at man ikke vil have vejnavne, der kan støde folk?

»Vi ville ikke lave en ny vej, der hedder Eskimovej. Men det er en del af vores historie, at vi plejede at kalde inuitter for eskimoer. Det tror jeg også, at man ville kunne forstå, når det ligger i et område med relaterede vejnavne. I den kontekst synes jeg, at det giver god mening.«

Hører kolonitiden til

I Det Grønlandske Hus, der blandt andet tilbyder rådgivning til borgere med grønlandsk tilknytning, stiller direktør Tanja Nielsen sig uforstående over for, at man ønsker at bibeholde navnet på Eskimovej.

»Det er ikke et ord, vi bruger om os selv. Eskimo giver konnotationer, der er negative og ubehagelige. Det er et gammelt ord, der hører kolonitiden til,« siger Tanja Nielsen, der ikke mener, at det er et argument, at der har været få klager over vejnavnet.

»Skal der virkelig være flere henvendelser for, at man tænker, at det er en betegnelse, man ikke vil bruge længere? Det er ikke det, som det drejer sig om. Jeg kan ikke se, hvorfor man ville ønske at beholde et vejnavn, som er stødende.«

Christina Zakrisson, der bor på Eskimovej i Aarhus, fortæller, at folk plejer at kigge en ekstra gang, når hun nævner sin adresse.

»På en eller anden måde har jeg gået og ventet på, at debatten ville komme. Hvis det er en holdning, vi har i samfundet, at vores vejnavne ikke skal krænke nogen, så synes jeg, vi skal ændre det. Men så skal man ikke kun slå ned Eskimovej, så skal man også kigge på vejnavne andre steder,« siger Christina Zakrisson og fremhæver f.eks. Hans Egedes Vej, der også ligger i Aarhus kommune.

Det Grønlandske hus har selv foreslået at opkalde vejen efter den grønlandske kvinde Arnarulunnguaq, der deltog i en af polarforskeren Knud Rasmussens ekspeditioner.

Den idé vækker dog ikke begejstring hos Christina Zakrisson.

»Der synes jeg måske, at man går for meget i den anden grøft. Det betyder ikke noget for mig, hvad min vej hedder. Men jeg vil gerne kunne stave til det.«

Udover Eskimovej i det nordlige Aarhus, findes der også en Eskimovej i Vejle og på Læsø.

Det er ikke første gang, at ordet eskimo giver anledning til debat i landet. I 2020 valgte Hansen Is at omdøbe deres ”Eskimo”-is til ”O’paya”. Ligeledes valgte ismærket Frisko i 2021 at omdøbe deres ”Kæmpe Eskimo” til ”Solbærstang”.