Skarp kritik af politiet: »Vi er nødt til at finde ud af, hvad der er sket«

Kunne den uhyrlige handling være undgået?

Spørgsmålet står tilbage efter, at det i Jyllands-Posten kom frem, at manden bag et knivdrab på Psykiatrisk Center Glostrup havde været eftersøgt i næsten tre uger på gerningstidspunktet – men alligevel var på fri fod. Det får politikere på Christiansborg til at sende en skarp kritik.

»Det er fuldstændigt skrækkeligt, hvad der er sket. Nu kommer det frem, at manden allerede var eftersøgt. Vi er nødt til at finde ud af, hvad der er sket. Har politiet ledt efter ham, eller er det en sag, der er blevet glemt eller syltet?« siger Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund.

Den 41-årige mand tog fredag til psykiatrisk ambulatorium i Brøndby med en 30 cm kniv og havde til hensigt at overfalde sin behandler, hvis mødet »gik dårligt«.

Ifølge eget udsagn i grundlovsforhøret lørdag fik han på ambulatoriet at vide, at han var eftersøgt. Efterfølgende dræbte han sin læge og behandler, Mariann Stenberg, og sårede to andre ansatte.

Allerede i 2014 blev manden idømt en behandlingsdom for røveri og ifølge eget udsagn løsladt året efter. Tidligere i år blev han sigtet for en række forhold herunder vold og hærværk, og den 6. juli blev hans behandlingsdom genaktiveret, som Jyllands-Posten i går kunne fortælle.

Alligevel var han på fri fod på gerningstidspunktet.

»Der må være en forklaring på det her,« siger Rosa Lund.

Vi har spurgt politiet flere gange, men det afviser at svare.

»Det undrer jeg mig over. Der er tale om en situation, hvor en person er blevet slået ihjel, og hvor to er såret. Det er meget alvorligt. At politiet i forvejen har vidst, at denne mand er farlig, men ikke fundet ham, kalder på svar. Det er skræmmende,« siger Rosa Lund:

»Der er nogle familier, som står i en skrækkelig situation, og en psykiatri, som står i en skrækkelig situation. Vi har brug for at vide, om det er normalt, at en eftersøgt færdes frit i flere uger.«

Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn undrer sig og vil kalde justitsministeren i samråd og få svar fra politiet:

»Det er en utrolig ærgerlig situation. Det er langtfra tilfredsstillende.«

Intet overblik

Jyllands-Posten har spurgt Rigspolitiet om, hvor mange personer der i øjeblikket er eftersøgt, og hvor mange af de eftersøgte der står til en behandlingsdom.

Men det har politiet intet overblik over.

Heller ikke Region Hovedstaden, som driver det ambulante retspsykiatriske center, hvor drabet og overfaldene skete, kan udlevere oplysninger men henviser til politiet. Regionen arbejder på en redegørelse for det konkrete forløb og vil derfor ikke kommentere sagen. Men ifølge regionen er det generelt sådan, at en retspsykiatrisk patient med en behandlingsdom vil blive indlagt, hvis vedkommende ikke følger sin behandlingsplan, f.eks. ved at udeblive fra ambulante aftaler, eller hvis vedkommendes psykiske tilstand forværres så meget, at det enten kræver hospitalsbehandling eller øger risikoen for ny kriminalitet.

Hvis overlægen – typisk i samråd med Kriminalforsorgen – beslutter, at vedkommende skal indlægges (såkaldt aktivering af dommen), og vedkommende afviser at møde op, vil overlægen bede politiet om at efterlyse personen med henblik på indlæggelse. Det er så politiet, som skal opsøge patienten og transportere vedkommende til psykiatrisk afdeling, oplyser Region Hovedstaden.

Ifølge Merete Nordentoft, psykiatriprofessor og forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab, sker det kun sjældent, at politiet ikke får bragt de retspsykiatriske patienter ind.

»For det meste lykkes det politiet at finde den pågældende patient, når vi har aktiveret behandlingsdommen. I den konkrete sag kan man jo stille spørgsmålet, hvordan det kan lykkes politiet i tre uger ikke at finde ham, men vi kan jo omvendt ikke vide, hvad der ligger bag – om manden f.eks. har opholdt sig et helt andet sted i landet eller været bortrejst,« siger Merete Nordentoft.

Når en behandlingsdom aktiveres, er det ifølge hende typisk fordi, at personen igen er sindssyg og igen frembyder en risiko for at begå vold.

Trusler mod ansatte

De seneste 10 år er i alt otte ansatte i sundhedsvæsenet blevet dræbt af en psykiatrisk patient, og ifølge en undersøgelse, som Overlægeforeningen har gennemført blandt medlemmerne i 2020, er vold og trusler temmelig udbredt i psykiatrien. Over halvdelen af de adspurgte overlæger i psykiatrien (56 pct.) svarer, at de inden for det seneste år har været udsat for verbale eller skriftlige trusler fra patienter, og knap 8 pct. har været udsat for vold eller overfald.

Merete Nordentoft peger på, at man kan reducere antallet af sager om drab og vold begået af psykiatriske patienter ved at sikre en tættere og mere aktiv ambulant opfølgning eller sikre tilpas lang indlæggelsestid.

Efterforskningschef og politiinspektør Michael Hellensberg, Københavns Vestegns Politi, skriver i en mail, at han forstår, at den »forfærdelige« hændelse påkalder sig opmærksomhed og ønsket om hurtige svar.

»Vi arbejder så hurtigt, vi kan, men så længe efterforskningen af straffesagen er uafsluttet og pågår, kommenterer vi ikke dele eller brudstykker af den i offentligheden. Det håber jeg, der er forståelse for.«

Ansatte knivdræbt

Jyllands-Posten har forsøgt at få et interview med formand for psykiatriudvalget i Region Hovedstaden Peter Westermann (SF). Han er ikke vendt tilbage, men afviser over for TV 2, at de ansattes sikkerhed tilsidesættes.

»Det seneste år har vi haft psykiatrien som vores største investering i budgetaftalen, men det er begrænset, hvad vi kan drive psykiatri for, når vi ikke får flere penge. Vi har øget normeringen nogle steder,« siger han og peger på ambulante afdelinger samt børne- og ungepsykiatrien.