I dag giver Jørgen From kritikerne ret på ét punkt - »men man kan ikke sige, at det er noget lort, hvis man ikke har prøvet at bo her«

Det er kåret som Danmarks grimmeste byggeri af Facebook-gruppen ”Arkitekturoprøret - Lad os bygge smukt igen”.

I DR-programmet ”Er der en artikekt til stede” bliver det godt og grundigt spiddet som et utrøstligt boligområde.

Og i den lokale debat er det blevet angrebet fra flere sider som et kasseformet betonbyggeri, der udelukkende er opført med profit for øje. Kommunens viceborgmester Martin Ravn (V) har sågår formastet sig til at kalde det et bud på Horsens’ næste ghetto.

Boligområdet Lilli Gyldenkildes Torv i Horsens fik en hård fødsel og var i modvind, længe inden de første beboere flyttede ind i Lejerbos almene boliger i slutningen af 2020.

En af dem var førtidspensionist Jørgen From, 64 år, der har boet på Lilli Gyldenkildes Torv siden december 2020.

På et punkt imødekommer han kritikken fra dengang, men selve debatten, der udspillede sig, giver han ikke meget for.

»Tager vi udgangspunkt i det, som har stået i pressen, så var den debat i visse henseender fejlagtig, for det var folk, der udtalte sig, som ikke kendte til det eller havde boet her. De pegede på, at det var et dårligt sted at bo, men man kan ikke sige, at det er noget lort, hvis man ikke har prøvet at bo her,« siger Jørgen From.

Nok min egen skyld

Pånær nogle afstikkere til Sjælland har han boet i Horsens siden 1986. Længe boede han i Sundparken, som han var glad for, men en blodprop gjorde ham gangbesvaret, og det betød, at han ikke kunne blive boende i sin etagelejlighed i Sundparken.

I stedet blev han af Lejerbo tilbudt en lejlighed på Lilli Gyldenkildes Torv.

»Jeg faldt for tagterrassen. Og det tiltalte mig, at der er handel lige neden foran døren. Netto, Elgiganten. Og der er gode forbindelser til byområdet,« siger Jørgen From, der i dag har vænnet sig til sin nye adresse - dog med visse forbehold.

»Jeg er glad for det efter de omstændigheder, jeg er i. Og jeg har ikke råd til at flytte. Men havde jeg pengene og kræfterne til det, så gjorde jeg det nok,« erkender Jørgen From.

Det er nemlig ikke alt, der er lige tiltalende ved at bo på Lilli Gyldenkildes Torv.

»Både beboere og Lejerbo bør tage et større ansvar for, at her ser ordentligt ud. Og det er nok min egen skyld, men jeg synes, at tagterrassen mildest talt bliver brugt for lidt. Man kommer ikke hinanden så meget ved,« konstaterer han.

Og så er vi tilbage ved det ene punkt i den ophedede debat, som Jørgen From godt kan tilslutte sig.

»Selve arkitekturen passer ikke til området. Det er usammenhængende i forhold til det, man ser andre steder. Man burde have lavet det på en måde, så det var mere tiltrækkende udefra,« siger Jørgen From.

Det er, hvad det er

Det var på et byrådsmøde i 2017, at et stort flertal uden om Enhedslisten gav grønt lys til opførelsen af et boligområde tidligere Kvickly-grund. AP Pension var bygherre, Casa var entreprenør, og det nye område med 349 almene boliger fik tildelt navnet Lilli Gyldenkildes Torv.

I takt med at byggeriet tog form, fødtes en ophedet debat, som strakte sig fra toppen af den politiske scene til spalterne i den lokale papiravis.

Blandt kritikerne var Martin Ravn, der mente, at der var en klar uoverensstemmelse mellem de reference- og inspirationsbilleder, som politikerne var blevet forelagt forud for vedtagelsen, og det byggeri, der nu tog form.

På den anden fløj stod bl.a. Peter Sørensen, der i Horsens Folkeblad kaldte Lilli Gyldenkildes Torv et »godt byggeri«.

Camilla Rønsholdt Melecini var ikke opmærksom på den galoperende debat, før hun i foråret 2021 begyndte at kigge på lejlighed i området.

»Jeg kom selv udefra, men min mor bor i byen og havde hørt om det. Og jeg blev da også nysgerrig og tænkte, hvad var det nu for noget,« siger Camilla Rønsholdt Melecini, der i dag er formand for Lejerbos afdelingsbestyrelse på Lilli Gyldenkildes Torv og beboer siden april 2021.

I dag siger hun, at hun godt kan forstå de fremførte pointer i debatten.

»Jeg kan godt se noget af det. Jeg kan godt se, at man generelt i midtbyen får bygget mange af de her klodser. Det er, hvad det er. Etagebyggeri. Men vi er ikke ude i grå beton på rad og række. Når man bor her, er der lyst og rummeligt og rart at være. Men nede fra gadeplan kan jeg godt se, at det er en stor grå klods,« siger hun, der er glad for at bo på Lilli Gyldenkildes Torv.

»Lejlighederne er bygget ganske lyst. Der er relativt store vinduespartier. Og der er tagterrasser. Alle har altaner, og der er altid dagslys fra den ene eller anden side. Det er tæt på alting. Det er fantastisk,« siger hun.

Om tre, fire, fem år

Til gengæld kan hun godt følge udsagnet om, at det sociale fællesskab lader noget tilbage at ønske.

»Det er en ongoing process. Nogen siger, at det tager nogle år, før sådan en afdeling lander. De første år er der en del ind- og udflytning, og nu er vi kommet til, at der er knap så meget udskiftning. Mit indtryk er, at det opstår meget i det små med de nærmeste naboer, men vi har ikke faste traditioner med juletræstænding eller fastelavn. Det er mit indtryk, at det er ganske normalt, når vi er en helt ny afdeling,« siger Camilla Rønsholdt Melecini og påpeger samtidig fraværet af en fælles plæne, som ofte har funktion af socialt trækplaster i lignende boligområder.

»Men jeg håber, det kommer i vækst efterhånden. Om tre, fire, fem år er vi nok en afdeling, som er blevet rusket mere sammen,« siger hun.

Mens hun altså oplever, at fællesskabet skal til at gry i det små, er det gået den anden vej med den ophedede debat om Lilli Gyldenkildes Torv.

»Det er dæmpet meget af. I starten snakkede folk om det, og der kom et tv-program om det. Det er ikke noget, jeg hører meget til udefra længere. Om det er, fordi der er kommet andet nyt byggeri, folk kan være sure på, det ved jeg ikke. Men det er dæmpet meget af,« siger Camilla Rønsholdt Melecini