Hun har aldrig haft en mand: »Så skulle vi bare diskutere, om jeg måtte tage bilen til fodbold«

Kjellerup gør ikke det store væsen af sig denne torsdag.

Solen forkæler den midtjyske by med godt 5.000 indbyggere, og midtbyen fremstår rolig.

Ved en butik er de ansatte ved at sætte gadevarer ud, en anden butik får besøg af en kørende sælger, som er i gang med at køre stativer med tøj ind - klokken er tæt på 9.30, og Kjellerup gør sig klar til endnu en dag.

Mit ærinde i byen er en aftale med en kvinde på Brogade, og hoveddøren står åben.

Alligevel ringer jeg på. Ingen respons.

I det ene vindue ud mod vejen stirrer to små hoptimister på de forbipasserende - begge hoptimister er med Viborg FF-logo.

»Kom ind,« bliver der råbt, da jeg trykker på ringeklokken for anden gang.

Inde i stuen kører tv’et, og lydstyrken er forholdsvis høj - på skærmen spiller Viborg FF mod FC København - en Superligakamp som blev spillet på Energi Viborg Arena fire dage tidligere.

Sidder du og ser en kamp, som du så live på stadion i søndags?

»Ja da. Gør du ikke det? Ellers får man jo ikke alle nuancerne med.«

Erna Pedersen kigger uforstående op fra lænestolen.

Hun ligner en, som netop har set det mest mærkelige menneske, hun nogensinde har mødt.

»Jeg så heller ikke tv’s optakt til kampen, da jeg jo var på stadion, så den skal jeg også have set. Det gør jeg senere i dag.«

Hun sætter kampen på pausen og rejser sig.