I deres samtale lagde han kortene på bordet: Onkel Reje-skuespiller frygtede at blive smidt på bålet
Læs samtalen mellem Espen Strunk og Mads Geertsen her.
En pædofil satanist, der er skadelig for unge mennesker. Eller et vigtigt talerør for alle de børn, der ikke passer i de gængse kasser.
Figuren Onkel Reje har gennem de senere uger været genstand for en ophedet debat, efter det er kommet frem, at skuespilleren bag, Mads Geertsen, har ladet sig sygemelde på grund af chikane og trusler fra kritikere.
Nu byder en ny stemme ind i debatten, i skikkelse af den lokale forfatter og musikanmelder Espen Strunk. Inden sagen om Onkel Reje begyndte at rulle, satte han sig ned og tog en lang snak med Mads Geertsen, blandt andet om værdien, men også risikoen ved at udgøre en til tider provokerende og politisk ukorrekt stemme i børnehøjde.
Interviewet udgør en del af Espens Strunks dugfriske bogudgivelse »Hvis du siger missetand...«, og JP Horsens har fået lov til at bringe samtalen med Mads Geertsen i fuld længde.