Minister chokeret over forsinket kræftbehandling: »Vi får brug for den helt store pengepung«

Presset på sygehusene er nu blevet så massivt, at det også i stor stil rammer behandlingen af livstruende sygdomme som kræft. Andelen af kræftpatienter, der bliver behandlet for sent, har aldrig været højere, siden man begyndte at måle på det i 2013.

Det fremgår af den nye årsrapport fra Sundhedsstyrelsen over de såkaldte forløbstider i kræftpakkerne, der dokumenterer, at mere end hver fjerde kræftpatient (26 pct.), der i 2022 blev behandlet i en af kræftpakkerne, ikke fik behandling inden for de tidsfrister, der for hver enkelt kræftsygdom er fastsat i den tilhørende kræftpakke.

Med andre ord lykkedes det i fjor kun regionerne at behandle 74 pct. af kræftpatienterne til tiden, og det er et historisk lavpunkt, som får både sundhedsminister Sophie Løhde (V) og adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, til at tale med store bogstaver. I 2021 var andelen 76 pct., som blev behandlet til tiden, og året forinden 81 pct. Alt i alt måtte knap 7.000 kræftpatienter i fjor vente længere end de, ifølge de lægefagligt fastsatte forløbstider, burde.

Det er helt uacceptabelt, fastslår sundhedsminister Sophie Løhde (V), som er klar til at handle – både på kort og længere sigt på de ubehagelige kendsgerninger.

Sundhedsministeren gennemførte kort efter regeringens tiltræden et stort serviceeftersyn af sundhedsvæsenet og satte efterfølgende en akutplan til flere mia. kr. i gang med hovedvægt på at afvikle ventelister for patienter med behov for f.eks. knæ- eller hofteoperation.

»Da jeg tiltrådte som minister i december, var jeg godt klar over, at sundhedsvæsenet var presset efter coronapandemien og sygeplejerskestrejken, men jeg havde den klare opfattelse, at det var lykkedes at holde hånden under de livstruende sygdomme,« siger Sophie Løhde.

Det har vist sig ikke at holde stik, for kræftområdet er truet af tilbagegang, konstaterer Sophie Løhde og henviser både til de nye tal for overholdelse af kræftpakker og de seneste tal fra kræftoverlevelse efter fem år, hvor der de seneste to år også har været tilbagegang.

Alle regioner bagefter

»Endelig er der kræftskandalen fra Aarhus Universitetshospital, som viser, at kræftpatienter ikke har fået behandling til tiden på grund af manglende kapacitet og et stort ledelsessvigt,« siger hun og fortsætter:

»Det kan jeg ikke sidde overhørig som minister, og den genopretningsplan, vi er i gang med på bagkant af AUH-skandalen, slår ikke til. Der skal mere til, for vi skal sikre, at kræftbehandlingen igen kommer ind i den positive udvikling, som har sikret væsentlig bedre overlevelse inden for de seneste 10-20 år,« siger hun, der i den kommende uge vil præsentere både en kort- og langsigtet plan for kræftområdet.

»Vi skal til lommerne, og vi får brug for den helt store pengepung. Og vi skal i gang i indeværende år,« understreger ministeren, som ikke vil sætte et konkret beløb på oprustningen på kræftområdet.

Ifølge årsrapporten er der store regionale forskelle på, hvor hurtigt kræftpatienterne får deres behandling.

I Region Sjælland blev kun 65 pct. af alle kræftpatienterne i 2022 behandlet inden for kræftpakkernes tidsfrister, mens det samme gjaldt 80 pct. af patienterne i Region Nordjylland. De tre øvrige regioner lå alle tæt omkring landsgennemsnittet på 74 pct.

Alle fem regioner var dog langt fra at nå det aftalte mål på 90 pct.

Og dykker man ned i de enkelte kræftformer, er de regionale forskelle endnu større. Når det gælder brystkræft, fik 90 pct. af de nordjyske kvinder med brystkræft behandling inden for fristerne i 2022, mens de sjællandske regioner halter langt bagefter. Region Hovedstaden skraber bunden, for her formåede man kun at behandle godt hver tredje kvinde med brystkræft (38 pct.) inden for tidsfristen på 27 dage, som er fastsat i brystkræftpakkeforløbet.

Og meget tyder på, at det lige nu står endnu værre til i Region Hovedstaden. I følge referatet fra regionens seneste forretningsudvalgsmøde viser de foreløbige tal for april, at kun 26 pct. af brystkræftpatienterne blev behandlet til tiden.

Hos Kræftens Bekæmpelse er adm. direktør Jesper Fisker »stærkt foruroliget«.

»Det er fuldstændig utilfredsstillende. Det er den laveste andel kræftpatienter behandlet inden for fristerne, som vi har set siden 2013, hvor man begyndte at måle på det. Og det er meget langt fra målsætningen, som regionerne selv har sat,« siger Jesper Fisker.

Også han fastslår, at tallene er udtryk for et meget presset sundhedsvæsen, hvor presset for alvor også er nået til livstruende sygdomme, deriblandt kræft.

»Rapporten bekræfter vores bekymring, og det er desværre en udvikling, vi har set over flere år. Det er rigtig trist,« siger Jesper Fisker, som undrer sig over, at det nogle steder i landet kan lade sig gøre at overholde pakkeforløbstiderne, mens man andre steder slet ikke kan.

For nyligt dokumenterede en analyse fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) – som beskrevet i Jyllands-Posten – at den enkelte danskers risiko for at dø af en kræftsygdom er blevet markant reduceret over de seneste tyve år.

Ned ad bakke

Men de seneste par år er fremgangen i fem-års-overlevelse ifølge Sundhedsdatastyrelsens årlige måling dog fladet ud, påpeger Jesper Fisker, og han frygter, at de senere års udvikling med flere og flere kræftpatienter, som behandles for sent, vil kunne aflæses i overlevelsesstatistikkerne på sigt.

»De seneste 20 år har kræftbehandlingen i Danmark været en succeshistorie med imponerende forbedringer af den samlede overlevelse – en udvikling i international topklasse. Det skal vi glæde os over. Men når der komme tal som disse, som viser, at det går ned ad bakke, er der grund til at være bekymret,« siger Jesper Fisker.

Han understreger, at kræft er en akut sygdom, og at tid betyder meget.

»Hvis behandlingen overskrides væsentligt og går ud over de pakkeforløbstider, som de dygtigste læger på hvert specifikke kræftområde har opsat for kræftbehandlingen, kan det påvirke patientens overlevelseschance,« siger Jesper Fisker, som ikke lægger skjul på, at der er brug for at få flere ressourcer til sundhedsvæsnet.

»Hvis vi skal stoppe den bekymrende udvikling, skal der det samme til på kræftområdet, som der generelt skal til i et presset sundhedsvæsen. Der er brug for fokus på at anvende de sparsomme medarbejderressourcer bedre, ligesom man ikke kommer uden om det økonomiske spørgsmål,« siger Jesper Fisker.

Ikke overrasket

I Brystkræftforeningen er formand Anja Skjoldborg Hansen »desværre« ikke overrasket over, at flere af hendes medlemmer ikke får deres behandling hurtigt nok i forhold til de faglige anbefalinger.

»Vi har jo set tendensen på Sjælland og i hovedstaden længe, men jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor nogle regioner kan finde ud af det, mens andre ikke kan. De må kunne lære af hinanden, og i sidste ende handler det om at prioritere kræft og flytte ressourcerne i den retning. Det kunne man under coronapandemien, det må man kunne gøre igen,« siger hun.

I den meget omtalte sag fra Aarhus Universitetshospital, hvor 313 mave- og tarmkræftpatienter i fjor blev opereret for sent, måler man på de såkaldte maksimale ventetider, som er en politisk besluttet patientrettighed, der siger, at kræftpatienter – uanset hvilken kræftform, de har – har ret til at blive behandlet, 14 dage efter de har samtykket til behandlingen.

Den nye årsrapport fra Sundhedsstyrelsen måler derimod på, om regionerne opfylder de såkaldte forløbstider, som er lægefagligt begrundede tidsfrister ud fra hver enkelt kræftform. Nogle kræftformer er så tidskritiske, at der i den tilhørende kræftpakke står, at operation skal ske inden for få dage, mens andre kræftformer ikke kræver samme lynhurtige operation. Man kan med andre ord godt have situationer, hvor de maksimale ventetider er opfyldt, men forløbstiderne er overskredet.

Hos Danske Regioner ser formanden for sundhedsudvalget, Karin Friis Bach (R), med stor alvor på udfordringerne på kræftområdet:

»Vi arbejder over en bred kam med bl.a. at intensivere samarbejdet om at bruge kapaciteten på tværs af regionerne bedst muligt, og lokalt arbejder personalet på højtryk for at holde forløbene inden for standardforløbstiderne,« siger hun og tilføjer:

»Baggrunden for presset på kræftområdet er, at antallet af kræftpakkeforløb er steget voldsomt. I 2022 blev der igangsat 4.566 flere end i 2021. Går vi går tilbage til 2014, er antallet af forløb steget fra 121.000 om året til 160.689 i 2022«.