Ny ungdomsuddannelse skal være »et godt tilbud til alle de unge, der keder sig med bøger«

»I virkeligheden har Danmark i årtier bevæget sig i retning af mere og mere boglighed, også på områder, hvor det giver meget lidt mening eller måske endda er decideret skadeligt.«

Sådan lyder det fra Nina Smith, formand for Reformkommissionen og professor ved Aarhus Universitet. Hun præsenterede onsdag formiddag et forslag, ”Nye Reformveje 2”, til en omfattende ændring af børn og unges vej gennem uddannelsessystemet, der som tidligere omtalt i Jyllands-Posten involverer en afskaffelse af 10. klasse og oprettelsen af en ny toårig ungdomsuddannelse, hpx, for dem, der vil på en erhvervsskole eller senere uddanne sig til f.eks. pædagog eller lærer.

I øjeblikket vælger knap en femtedel af de unge at tage en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Ifølge Nina Smith er det vigtigt med en ny hovedvej efter grundskolen, fordi der i dag fuldstændig mangler et godt tilbud til alle de unge, der keder sig med bøger, og som foretrækker at blive dygtigere ved at opbygge praktisk erfaring med et område.

»Det er ikke alene på tide, at vi på den måde får skabt en attraktiv vej for alle de unge, der kan og vil noget andet end bøger. Det er snarere nogle årtier for sent,« skriver hun i en kronik.

På den baggrund foreslår Reformkommissionen derfor også, at praktiske kompetencer opprioriteres i uddannelsessystemet.

Støtte til forslag

Ole Heinager, formand for lederne i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, mener, at det er fornuftigt at afskaffe 10. klasserne og skabe et sammenhængende ungdomsmiljø, hpx, som »et attraktivt alternativ til gymnasierne«. Det samme har Andreas Rasch-Christensen, forskningschef, VIA University College, argumenteret for.

Men andre er skeptiske.

I skoleåret 2021/2022 gik der 37.894 elever i 10. klasse. Heraf gik godt 60 pct. svarende til 23.011 elever på en efterskole. Derfor har efterskolerne på forhånd udtrykt stor bekymring for forslaget.

Ifølge Nina Smith bliver efterskolerne dog tilgodeset på den måde, at statstilskuddet forøges til dem, der vælger at tage et efterskoleår i 8. eller 9. klasse. Kommissionen anbefaler, at det offentlige tilskud pr. årselev i 8. og 9. klasse øges med 20.000 kr. Efterskolerne skal også frit kunne udbyde et ungdomsår uden eksamen efter 9. klasse med et offentligt tilskud, der er højere for familier med de laveste indkomster.

Det beroliger dog ikke Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskoleforeningen. Han forudser, at efterskoler må lukke, og at det kan gå ud over landdistrikter, hvor efterskoler ofte er en kulturbærende faktor. For ham er der også en værditænkning i, at man ikke ønsker efterskole i 10. klasse.

»Rapporten er en de facto afvikling af hele 10. klasse-området. Ungdomsåret er en utopi,« siger han.

Bliver markant dyrere

I dag koster det ifølge efterskoleformanden i gennemsnit mellem 85.000 og 90.000 kr. at sende sit barn på en efterskole i 10. klasse for dem, der modtager det laveste tilskud, fordi man har en årsindtægt på knap 900.000 kr. i familien. Det vil ifølge ham fremover stige til 130.000 kr. Dertil kommer, at skolerne mister 30.000 kr. pr. elev i grundtilskud.

»Det andet er, om det er klogt, at vi laver et højskoleophold for de 16-årige helt uden kobling til det formelle skolesystem. Det synes jeg ikke. Vi har med unge at gøre, der skal videre i skolesystemet,« siger han.

En række partier uden om regeringen er ligesom Dansk Industri og Dansk Erhverv imod at afskaffe 10. klasse.

I en skriftlig kommentar skriver børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at der er brug for, at alle unge har et attraktivt tilbud om ungdomsuddannelse, hvor de præsenteres for forskellige muligheder uden at lukke nogen døre til fremtidig uddannelse.

»Men sådan er systemet ikke indrettet i dag. Derfor er jeg optaget af, at både de unge, der gerne vil den gymnasiale vej, og de, der ønsker sig en mere praktisk vej, har et attraktivt kvalitetstilbud geografisk tæt på. Jeg kan se, at Reformkommissionen har de samme ambitioner. Dens konkrete forslag er et visionært bud, som vil kræve store forandringer, og som fortjener at blive studeret og diskuteret grundigt. Det vil vi gøre den kommende tid, inden vi selv lægger os fast på konkrete forslag.«

Ifølge ministeren skal muligheden for at komme på efterskole efter 9. klasse fastholdes:

»Men det er en udfordring, at elevsammensætningen ikke afspejler befolkningen, og jeg ville ønske, at flere børn fra familier med mindre indkomster fik muligheden for at komme afsted.«

V forsvarer efterskoler

Anni Matthiesen, undervisningsordfører i regeringspartiet Venstre, går direkte i forsvar for efterskolerne. Hun mener, at der skal være et reelt efterskoletilbud til unge efter 9. klasse, og at det skal være en del af skolesystemet.

»For os er det en hjertesag. Det betyder, at vi ikke er parat til at fjerne økonomi fra efterskolerne, for så overlever halvdelen af landets efterskoler ikke. Der sætter vi hælene i,« siger hun.

Anni Matthiesen roser dog samtidig, at Reformkommissionen sætter fokus på de praksisfaglige færdigheder i grundskolen og undervisning i små hold.

Nina Smith mener, at Reformkommissionen i meget høj grad har forsøgt at tænke i, hvordan efterskolerne kan fortsætte, hvis de vil tilpasses og spille en rolle for alle unge i samfundet – og ikke kun i høj grad være for de velstilledes børn og dem, der i forvejen klarer sig godt.

Hun er trods den politiske kritik forhåbningsfuld i forhold til Reformkommissionens forslag, som hun mener er »temmelig gode«.

»I en kommission prøver man at komme med det fagligt set bedste, man kan komme op med. Så er det politikerne, der kan bestemme, om de vil gå den her vej. Min erfaring fra kommissioner er, at det tit sker, at folk afviser forslagene, inden de nærmest har set dem. Og hvis det så er nogle gode og bæredygtige ideer, så siver det roligt ind, og så ender man måske alligevel med det,« siger hun.