Fortsæt til indhold
Indland

Sådan taler du med dit barn om bortførelsessag

Også blandt børn og unge har der været stor opmærksomhed på sagen om den forsvundne 13-årige pige, og det har gjort flere bange, beretter bl.a. Børnetelefonen. Her giver en psykolog fem gode råd til forældre, der anbefales at tale med deres børn.

Også blandt landets mindste borgere har det været svært at overse sagen om den 13-årige pige, der i weekenden pludseligt forsvandt, mens hun var ude at dele aviser ud.

Den formodede bortførsel har ryddet fladerne i landets medier og har også været allestedsnærværende på sociale medier. Og det har mange, mange børn og unge kunnet følge med i på deres iPad og telefoner.

Hos Børnetelefonen har flere af de yngste ringet ind og udtrykt, at de er bange for, at det samme kan ske for dem.

Derfor er det vigtigt, at voksne får talt med deres børn om sagen – på den rigtige måde.

Sådan lyder opfordringen fra Pernille Spitz, som er psykolog i Red Barnet, der i en pressemeddelelse oplister fem gode råd til forældre:

1. Lyt grundigt

»Vi kan have lyst til at skærme vores børn mod ”det onde i verden”, men når det dukker op lige for næsen af os alle sammen, er det en god idé at tale med dem om det i børnehøjde og hjælpe børnene med at få styr på deres tanker og følelser, siger Pernille Spitz:

»Start med at finde ud af, hvad barnet ved og tænker. Det er meget forskelligt, hvordan børn reagerer, og hvilke spørgsmål de har – alt afhængig af deres alder og modenhed. Det er vigtigt, at man som voksen tager sig god tid og prøver at svare på alle børnenes spørgsmål på en udramatisk måde. På den måde kan man skabe øget tryghed og undgå unødvendig frygt hos børnene.«

2. Vær åben og anerkend

»Begynd med at stille åbne spørgsmål, så du kan få indblik og forstå barnets virkelighed. Det er et godt grundlag for at kunne berolige og hjælpe børn. Her er det vigtigt at forstå, hvad det enkelte barn tænker. Det kan man f.eks. gøre ved at spørge til, hvad barnet tror, andre tænker. Det kan af og til være nemmere at sætte ord på, når det kommer lidt på afstand,« siger Pernille Spitz.

3. Tal om barnets oplevelser online

»Det her er kommet massivt ud i medierne, og dit barn kan have set det uden at ville det og uden din viden. Mange børn er alene i mødet med det indhold, og det kan være skræmmende. Det er en god idé at tale med sine børn om de mange rygter og historier, der florerer online. Forsøg at hjælpe dem med at forstå fakta og ikke gætte på, hvad der er sket,« siger psykologen.

4. Vær opmærksom på dit barns behov

»I dialogen med barnet er det vigtigt at tage udgangspunkt i barnets alder, modenhed, psyke osv. Vær opmærksom på, om dit barn er meget ængstelig eller tænksom. Tal sagen igennem med barnet, og hjælp det med at overkomme den frygt, hvis der er brug for det,« siger Pernille Spitz:

»Nogle børn kan stille det helt oplagte spørgsmål: Kan det sker for mig? Der er det en god idé at svare, at sådan noget her sker meget, meget sjældent, og at Danmark i det hele taget er et meget sikkert land for børn og unge at færdes i. Børn kan godt føle, at det er lidt ekstra utrygt i et stykke tid, når sådan noget er sket, og de kan i en periode have et behov for at følges med andre og ikke at færdes alene. Det er en god idé at hjælpe dem her, men ikke lade frygten styre.«

5. Giv håb og skab tryghed

»Vi skal huske, at der også er noget positivt, som vi kan udlede af sagen og formidle videre, og som kan være betryggende for børn i forhold til den her konkrete sag, hvor det jo heldigvis endte med, at den 13-årige pige fra Sydvestsjælland kom hjem. Blandt andet hvor hurtigt og dygtigt politiet var, og hvor meget befolkningen hjalp i forhold til efterforskningen. Man kan også fortælle, at den 13-årige pige og hendes familie selvfølgelig vil få tilbudt hjælp og støtte i den kommende tid,« siger Pernille Spitz.