Fortsæt til indhold
Indland

Efter 25 år er Natteravnene fortsat forsynet med bolsjer, kondomer og kram

Natteravnene er et genkendeligt syn for dem, der i løbet af de seneste 25 år i sene aftener har bevæget sig ud i nattelivet i byerne. Indsatsen kan mandag fejre jubilæum, men hvad får menneskerne bag til at vandre rundt i nattens mulm og mørke?

Natteravnene er blevet et symbol på tryghed for de øjne, der hviler på dem, når mørket har lagt sig, og promillen har sat ind. Ikke kun grundet jakkernes iøjnefaldende gule farve, men lige så vel fordi de mandag i 25 år har bevandret landets festgader.

De frivillige bag projektet har ofret alt fra weekendafslapning på sofaen til kvalitetstid med deres familier til fordel for de natlige vandringer, og det kan måske for udenforstående være svært at forstå, hvorfor de hellere vil gå ud i mørket. Men ikke for ravnene.