Hvorfor kan vi bare ikke lade være med at scrolle på vores mobiltelefon?

Den 27-årige Marie Thomsen står i en port i Aarhus og opfører sig som et moderne menneske.

Hun ser ned på sin telefon, der afspiller en video på det sociale medie Tiktok, hvor en hund samler en seddel op af en krukke. En mand bag kameraet læser sedlen med en beskrivelse af, hvad han og hundene skal lave den dag. Og så går de ellers i gang.

Marie Thomsen har ikke selv fundet frem til videoen med hunden, den er bare dukket op, da hun tog sin telefon frem og begyndte at scrolle på Tiktok. Marie Thomsen er egentlig i gang med at fortælle om sine digitale vaner: at hendes gennemsnitlige daglige skærmtid er ca. fire timer, som bliver brugt på både Instagram, Facebook, Tiktok, Teams og mail, da hun afbryder sig selv.

»Ej, se den lige, hvor er den altså sød,« siger hun og fortæller videre.

Om at hun ofte – som her for et par minutter forinden – tager mobilen frem og begynder at scrolle, uden at hun egentlig ved hvorfor, eller hvad hun vil med telefonen. Hun gør det bare, så snart der er en pause i hverdagen som lige nu, men det kan også ske, hvis hun ligger og er i gang med at læse en bog. Så lægger hun den fra sig, tager telefonen og begynder at scrolle videoer som denne her med hundene.

»Jeg ville ønske, at jeg var i stand til at lægge mobilen fra mig,« siger hun og ser ned på videoen med hunden.

Marie Thomsen er ikke alene, for den scene, der udspillede sig i porten i Aarhus, viser et af det moderne menneskes udfordringer – eller måske rettere mysterier – i livet:

Vi lever et liv, hvor tid er den vigtigste valuta, men hvorfor bruger mange af os hver dag alligevel tid på at scrolle på vores mobiltelefoner, selv om vi egentlig ikke har lyst til det?

Så står vi der i en port, så sidder vi der i sofaen eller endda på toilettet og stryger tommelfingeren opad på mobilens skærm for at få vist det næste opslag, billede eller video på skærmen. På den ene side kan man mene, at det er vores egen sag, hvis vi vil bruge en del af livet på det, men ifølge flere eksperter er mere på spil end det at bruge sin dyrebare tid.

Ned i et digitalt kaninhul

Men hvad sker der i vores hoveder, og hvad vi kan gøre for at tage magten over vores egen tid tilbage?

Vi begynder i USA, hvor der i januar i år blev offentliggjort et studie af scrollingens væsen i Journal of Marketing Research. Studiet har titlen ”Down a Rabbit Hole”, for det påviser, at der faktisk findes et digitalt kaninhul, som vi falder i, når vi scroller på vores mobiltelefoner. Konklusionen er, at det faktisk bliver sværere og sværere for os at stoppe med at scrolle, jo længere tid vi gør det. I en artikel i Harvard Business Review beskriver forskerne bag undersøgelsen, Kaitlin Woolley og Marissa A. Sharif, det således.

»I teorien kunne man forvente, at folk ville blive trætte af at se musikvideoer efter at have set fem i træk, og at det reducerer deres lyst til at se flere. Men faktisk fandt vi ud af, at det modsatte sker: At se fem videoer gjorde folk 10 pct. mere tilbøjelige til at vælge at se en ekstra musikvideo, end hvis de kun så én video.«

Forskerne fandt et særligt mønster: Jo mere ensartet indhold deltagerne blev udsat for, jo længere tid havde de lyst til at blive ved med at scrolle videoer.

»Folk vælger at fortsætte ned i kaninhullet, fordi det ”føles rigtigt”, selv om det er i modstrid med, hvad de faktisk ønsker at lave.«

Fra Aarhus Universitet forklarer Peter Dalsgaard, professor i interaktionsdesign på afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab, at man kan se det at åbne sin mobiltelefon og klikke på f.eks. Twitter- eller Facebook-appen som at trække i kasino-spillemaskine på en enarmet tyveknægt.

»Mennesker er nysgerrige,« siger han.

»Vi er konstant på udgik efter nye ting i verden og efter at lære noget om verden omkring os. Når man trækker i en enarmet tyveknægt eller åbner Facebook, så ved vi ikke, hvad der møder os. Den forventning pirrer os, og sociale medier er netop designet til at pirre vores nysgerrighed,« siger Peter Dalsgaard, som forklarer, at mobiltelefoner og sociale medier er designet til at have så lidt friktion som muligt.

Vi skal ikke engang trykke på en knap for at se det næste opslag, vi skal bare scrolle, og det kan vi blive ved med at gøre, indtil vores telefon løber tør for strøm.

Et digitalt selvforsvar

Peter Dalsgaard peger på flere måder, hvor vi i hvert fald kan forsøge at begrænse den tid, vi bruger på at scrolle. Det er på samme måde, som hvis du har svært ved at holde dig fra søde sager, så kan man begynde med ikke at købe det, så det ikke står let tilgængeligt på køkkenbordet. På samme måde kan man slette apps med sociale medier fra sin telefon eller i hvert fald flytte dem fra forsiden på sin telefon. Eller man kan få hjælp fra en række apps, der forhindrer adgangen til bestemte hjemmesider eller apps i bestemte tidsrum.

»Pointen er, at vi i dag bliver nødt til at udøve digitalt selvforsvar, fordi vi hele tiden bliver udsat for apps, der er designet til at kapre så meget af vores tid som muligt.«

Hvad er forskellen, til dengang jeg var barn, og vi sad foran tv’et for at se, hvad det næste program var, eller hvad der mon var på rækken af tv-kanaler?

»Apps giver os i dag mere interaktion, og det er mere tillokkende for os, fordi vi i hvert fald føler, at vi selv har kontrol over, hvad vi kommer til at se, når vi scroller,« siger Peter Dalsgaard, som peger på fænomenet serendipity.

Det beskriver det at finde en gave, som man ikke selv vidste, at man ledte efter. Pointen er, at vores nysgerrighed bliver stillet på sociale medier – og den enarmede tyveknægt – ved at vi bliver præsenteret for noget, som vi ikke har bedt om at se, men som alligevel ofte er noget, der er relevant for os, fordi de, der designer vores apps, har en masse data på, hvad vi tidligere har interesseret os for.

»Når Spotify foreslår dig en playliste netop til dig, eller når du bliver foreslået at se en video med Messi, så virker det som et lykkeligt tilfælde, men det er det ikke.«

Ulrik Lyngs har en slags trøst. Han er kognitiv psykolog, og så er han post.doc. på Department of Computer Science på Oxford University, hvor han forsker i digital selvkontrol. Ulrik Lyngs forklarer, at det langtfra er nyt, at mennesker har en udfordring med selvkontrol.

»Mange religiøse tekster kredser om vores udfodring med selvkontrol. Læs Bibelen, hvor selv Paulus skriver om, at han så gerne vil undgå at gøre det onde. Nu har vi fået en mobiltelefon, hvor vi har adgang til nærmest alle fristelse altid,« siger han.

»Jeg synes faktisk ikke, at det er så mærkeligt, at vi har svært ved at styre det. Det er på mange måder en mærkelig situation, som vi sætter vores hjerne i. Historisk har vores handlinger altid været begrænset af, hvor vi var fysisk og hvad klokken var. Nu har vi et kasino i hånden hele tiden,« siger han.

Prædiker for sine børn

På en bænk tæt på havnen i Aarhus sidder den 56-årige Henrik Nielsen fra Aabenraa og ser ned på sin mobiltelefon. Han venter på sin ven, som han skal spise frokost sammen med. Og indtil vennen ankommer, ser han videoer om sejlsport.

En af bådene, der er med i Volvo Ocean Race, har knækket masten et sted i Stillehavet, så han følger med i, hvordan det går. Dagen før var der Formel 1, så der dukker også flere af den slags videoer op på hans telefon.

Og på den måde bruger han ca. en time om dagen på at scrolle videoer som nu.

»Det synes jeg egentlig er helt fint. Tit ser jeg kun 10 minutter, som nu, hvor jeg venter på min ven, sjældent længere end det, og jeg synes godt, at jeg kan stoppe igen. For mig er det en pause, og det giver det samme, som hvis jeg sad og kiggede ud i luften lige nu. Det ville jeg jo nok have gjort for 15 år siden,« siger han, der er grundlægger og partner i headhunter-firmaet Comentum.

»Men jeg prædiker over for min børn, der er 24 og 26 år, for vi bliver nødt til at lave nogle regler for, hvordan vi bruger vores mobiler, så vi ikke ender med at se ligegyldig underholdning frem for at være sammen.«

Radikalt til værks

Få hundrede meter derfra sidder tre studerende på en bænk. De ser sammen ned på Lars Møllers mobiltelefon. De tre bekræfter og afkræfter på én gang forestillingen om, at det især er unge, der bruger meget tid på at scrolle.

De er alle gået radikalt til værks for at begrænse deres daglige scrolleri. Lars Møller slettede for fem måneder siden sin Tiktok-konto, fordi han var endt med at bruge tre timer hver aften på at se videoer »om alt muligt«.

Alexander Hjalmarsson fortæller, at han har fjernet sociale medier som Instagram og Tiktok fra sin telefon for at begrænse sit forbrug, og det har ført til, at han i højere grad ser serier, når han skal slappe af om aftenen. Også Maya Ravn har slettet sine sociale medier-apps fra telefonen.

»Men jeg er en gang imellem kommet til at installere dem igen, og så sletter jeg dem igen efter lidt tid. Det er nok afhængighed, for jeg har jo svært ved at styre det. Det er jo egentlig rart, mens det står på, men det er ikke rart bagefter, hvor jeg kommer til at tænke på, at der var en masse andet, jeg skulle have lavet.«

Malene Charlotte Larsen, lektor på Aalborg Universitet, forsker i sociale medier og unges digitale medieforbrug. Hun peger på, at en del af vores mobiltelefoners tiltrækningskraft skyldes, at mange former for adspredelse er samlet på et sted. Når vi finder telefonen frem for at gøre en ting, så ser vi notifikationer fra andre apps, der fanger vores opmærksomhed.

Tech-firmaernes tricks bliver ifølge hende stadig mere smarte og subtile.

Senest har f.eks. Facebook inkorporeret, at korte videoer – såkaldte reels – ikke længere vises i den fulde længe, men kører i loop på få sekunder. Det betyder, at vi skal klikke på dem for at se videoen til ende. Og når den så er slut, begynder den næste automatisk.

»På platforme med algoritmebaseret, personaliseret indhold som f.eks. Tiktok mimer det, som vi bliver præsenteret for, vores identitet, og det stemmer overens med, hvem vi selv synes, vi er. Det giver os en følelse af at blive forstået og af at blive set. Forskning viser, at det får os til at føle os særlige og udvalgte,« siger Malene Charlotte Larsen, som samtidig peger på, at vi kan gøre en del for at begrænse fristelserne fra mobiltelefonen.

»Vi bliver nødt til at forsøge selv at tage magten og f.eks. slå notifikationer fra, slette apps eller blokere bestemte hjemmesider eller sociale medier, som vi har svært ved at lade være med at bruge meget tid på, på bestemte tidspunkter af dagen.«

Vi bliver belønnet for at scrolle

I mere end 10 år har vores brug af mobiltelefoner jævnligt været til debat, og ofte er signalstoffet dopamin blevet nævnt. Albert Gjedde, professor emeritus i neurobiologi på Københavns Universitet og Syddansk Universitet, forklarer, at det også er dopaminen, der er på spil, når vi scroller. Dopaminen er blevet beskrevet som et belønningsstof, men det er, ifølge neurobiologen, ikke helt korrekt, for det er er nærmere et fastholdelsesstof, der engang var med til at sikre menneskers overlevelse:

Dopaminen blev udløst, når det netop ikke lykkedes at nedlægge et dyr på jagt. I den situation fik dopaminen os til at fortsætte og forsøge igen og igen.

Som Gjedde forklarer, er der være særlige forhold, der skal være til stede, før dopaminen udløses i vores hjerner i dag med en mobiltelefon i hånden: Hvis vi scroller, og oplever, at vi hver gang får netop det, vi leder efter, så ender vi med at kede os.

Hvis det derimod er for sjældent, vi får det, vi vil have, så mister vi interessen. Men hvis vi får et dopamin-kick ca. hver anden gang, så har det den maksimale fastholdelseseffekt.

»Det er i de situationer, at vi alle sammen i princippet bliver som stofmisbrugeren, der oplever afhængighed og et stort savn, og som vil gøre alt for at opleve den følelse igen.«

Det kræver ikke noget af dig

Sociolog og forfatter Anette Prehn kalder det moderne menneskes forbrug af tid på at scrolle på en mobiltelefon for en flugt fra både »arbejdsopgaver, stilhed og akavethed«. Idéer opstår, når vi keder os, ser ud i luften og giver hjernen en pause:

»Vi får ikke idéer, når arbejdshukommelsen er fyldt med alt det, vi præsenteres for, når vi scroller. Når du skal se tilbage på 2023, så er de ting, som du husker, næppe det, du har ”oplevet”, mens du scroller på din telefon. Du husker først og fremmest situationer, hvor dine sanser og følelser er vakt.«

Kan det ikke også gøre os godt? Kan det være en tiltrængt pause fra et travlt liv?

»Du kan sige, at det er underholdning, hvor der ikke kræves noget af dig. Men samtidig er den tid, du bruger på at scrolle, med til at lægge yderligere pres på resten af din dag,« siger Anette Prehn, som udmærket selv kender til scrolle-trang.

»Og så kan vi jo spørge os selv, om vi tager noget med os videre i livet fra det, vi oplever, når vi scroller? Alle vores aktiviteter er med til at forme vores hjerner – det er som stier i en skov. De stier, vi ikke går på længere, vil gro til, og hvis du bruger meget tid på den sti, der hedder at scrolle, så er der andre stier, der gror til. Det at fordybe sig, f.eks. i en bog eller en samtale,« siger Anette Prehn.

»Hvis skolebørn bruger meget tid på at scrolle, hvor de vænnes til at swipe videre, når de møder noget, de ikke synes er spændende, så oplever de en stor kontrast til undervisningen i skolen, hvor de måske ikke altid synes, at opgaverne i matematik er spændende. De opbygger en vane med at zappe videre, når de løber panden mod en mur,« siger Anette Prehn.

Ulrik Lyngs fra Oxford University peger på, at mange i dag er pessimistiske, når det gælder udsigterne til, at vi kan opnå digital selvkontrol.

»Vi ser os selv som passive ofre. Men det er en forkert måde at se det på,« mener han.

»Lige nu stjæler internettet vores opmærksomhed, men sådan behøver det jo ikke blive ved med at være. Man kan jo netop designe den digitale verden, og dermed kan man også designe det til, at være lettere at leve i end en fysisk verden.Men sådan er det bare ikke endnu.«