Hun skulle passe beboere, i stedet forsøgte hun at slå dem ihjel
Den 60-årige tidligere sosu-assistent blev idømt 16 års fængsel for fire drabsforsøg, men ankede dommen på stedet.
Den 60-årige tidligere sosu-hjæper Susanne Hein Kristensen skulle egentlig varetage omsorgen for beboerne på Plejecenter Tirsdalen i Randers. I stedet forsøgte hun at tage fire beboeres liv ved at forgifte dem med farligt medicin.
Onsdag blev hun ved Retten i Randers idømt 16 års fængsel, da hun blev kendt skyldig i fire tilfælde af drabsforsøg og fire tilfælde af særlig grov vold mod fire plejehjemsbeboere, som blev forgiftet med medicin. En beboer døde.