Minister vil i år bane vej for en femdobling af dansk havvind

Store mængder støttefri havvind er sat på pause, så regeringen vil sætte gang i udbud af aftalt havvind.

Artiklens øverste billede
Regeringen vil i år sætte gang i et udbud af hele ni gigawatt havvind, som skal bane vejen for en femdobling af dansk havvind frem mod 2030. Arkivfoto: Anders Holst Pedersen

Regeringen vil i år sætte gang i et udbud af hele ni gigawatt havvind, som skal bane vejen for en femdobling af dansk havvind frem mod 2030.

Ni gigawatt svarer til elforbruget for cirka ni millioner husstande, og dermed skal Danmark være med til at sende grøn strøm til dele af Europa.

- Vi har fantastisk gode muligheder for havet i Danmark, og derfor sætter vi nu gang i forhandlingerne om at udbygge med ni gigawatt.

- Det er min ambition, at vi starter de forhandlinger i løbet af marts måned, og forhåbentlig kan vi få sat det hele i udbud i år, siger klimaminister Lars Aagaard (M).

De ni gigawatt stammer blandt andet fra en klimaaftale fra juni 2022, som et flertal i Folketinget står bag.

Ministeren vil undersøge muligheden for, om vindmøllerne kan stå tættere, så der kan sættes mere op end de ni gigawatt. Det vil kunne øge mængden betragteligt, er vurderingen.

- Vores vurdering er, at det kan man godt. Det vil sige potentielt, hvis vi kan lave en ordentlig model, og Folketinget er med på det, så vil det være min forventning, at vi også kan få mere end de ni gigawatt, siger Lars Aagaard.

Opførelsen af havvind i Danmark kører i to spor. Derfor skal udbuddet ses i lyset af, at det andet spor - den såkaldte åben dør-ordning - er sat på pause. Det skyldes, at der er en risiko for, at støttefri havvind bryder med EU’s regler om statsstøtte.

Ordningen tildeler aktører havarealer uden betaling, hvis de selv står for alle omkostninger i forbindelse med havvindmøllerne. Men modsat tidligere er havvind nu blevet en stor forretning, og derfor er nogle villige til at betale for havområderne.

Derfor er det endnu ubesvarede spørgsmål, om regeringen vil til at tage betaling for havarealer. 

- Jamen, det er jo danskernes penge, og jeg er grøn, men jeg er også købmand på danskernes vegne, siger ministeren.

- Lige nu handler det om at få så mange af projekterne reddet. Vi skal se på, om ordningen i sin helhed eller en tilpasset ordning kan fungere, og så kommer vi tilbage med spørgsmål om, hvordan det så skal sættes op, herunder om man kan lave en betalingsmodel, siger Lars Aagaard.

Dansk Erhverv har advaret om, at de første projekter er begyndt at springe fra. Det gælder for eksempel et projekt ved Frederikshavn, der har været 11 år undervejs.

- Når man sætter noget i stå, risikerer det at dø. Det er ikke for at lyde dramatisk, men det er realiteten. Derfor skal der hurtigst muligt findes en løsning for åben dør-ordningen, siger topchef i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen i en skriftlig kommentar.

Rådet for Grøn Omstilling påpeger, at der bør opstilles krav, når der skal gives tilladelser til at opføre havvind.

- Man kunne stille krav i forbindelse med tilladelserne. Konsortierne kan selv vælge, om de vil gå med eller ej, og det vil fem ud af seks gerne. Det er bare om, at regeringen kommer i gang, siger direktør Bjarke Møller.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.