Simon Guldhammer købte sig ind i succesrigt start-up i købestærke Klampenborg: »Siden er det stukket helt af«
Den 31-årige vejlenser ejer 25 procent af virksomheden Cranks & Coffee, der ligger klos op ad Dyrehaven.
Det var hans viden om salg og tøjmode, der fik ham ind i foretagendet. Ja, og vist også lidt efternavnet, der vækker genklang hos de fleste i cykelverdenen.
De tre andre gutter var allerede godt i gang med den succesfulde kombination af café, butik og high end-cykelværksted, de havde stablet på benene i bunden af den mondæne bygning Klampenborggaard. Den har bogstavelig talt et hjørne af Dyrehaven som sin baghave.
Simon Guldhammer var nogle år forinden flyttet til København fra Vejle, hvor han voksede op på Nørremarken.